Arbejdsspørgsmål til kapitel 10

Debatten om erstatning

1. Diskutér klagen fra St. Thomæ (St. Thomas’) Borgerråd: Hvilket af de to principper påberåber borgerrådet sig:
   1. Den uindskrænkede ejendomsrets principper, hvor en slavegjort betragtes som en ejendom, som ejeren har frit råderum over, på lige fod med huse, marker, redskaber?
   2. De uindskrænkede menneskerettigheder med princippet om, at frihed og lighed er en ’naturlig’ ret for alle mennesker?
2. Diskutér borgerrådets påstand: »at frigive negerslaven uden erstatning til ejeren ville være at behandle denne som slave«.
3. Ud fra hvilket af de to principper svarer den danske regering i sine bemærkninger til lovforslaget?
4. Diskutér loven om vederlag af  23. juli 1853. Ud fra hvilke principper kan man forestille sig, at den danske regering har indført loven?
5. Diskutér, om man ud fra princippet om menneskerettigheder burde have givet de frigjorte afrocaribiere et »vederlag«?
6. Diskutér, om loven om vederlag kan bruges som argument for, at efterkommere af tidligere slaver i dag med rette kan forlange erstatning. 

Livet i Dansk Vestindien efter emancipationen

1. Diskutér, hvad de umiddelbare konsekvenser har været for afrocaribierne i Dansk Vestindien, da junigrundloven af 1849 ikke blev indført, men at øerne i stedet blev underlagt ’kolonialråd’.
2. Læs kildetekst 49: Arbejdsreglement af 26. januar 1849.
   1. Hvordan begrundes indførelsen af arbejdsregulativer i kilden?
   2. Hvordan kan man se ud fra kilden, at arbejderne bliver stavnsbundet, altså at de ikke må flytte?
   3. Diskutér, om der kunne være andre motiver bag arbejdsregulativerne end de anførte.
   4. Lav en liste over de fordele, arbejdsregulativerne fastsætter for hhv. plantageejere og arbejdere.
   5. Diskutér hvilke forskelle, der er mellem arbejdernes forhold inden frigivelsen og efter indførelsen af det nye arbejdsreglement i 1849?
3. Læs kildeteksten Brev fra barnepigen Nana til Clara Falbe (1871) (side 100-101 i bogen).
   1. Hvad står der i brevet? Opsummér kort.
   2. Hvilken information får vi om Nanas situation?
   3. Hvilken type job har Nana haft?
   4. Nanas brev er skrevet i 1871. I brevet står der, at hendes arbejdsgiver havde »her own slaves«, som hun kunne oplære til husarbejde. Slaveriet blev afskaffet i Dansk Vestindien i 1848, så hvorfor mon Nanas arbejdsgiver og Nana selv bruger den betegnelse om den afrocaribiske arbejdskraft?
   5. Noget tyder på, at Nana (og Clara Falbe) gerne ville have haft, at Nana skulle være barnepige for Clara Falbes barn, men at Nana ikke fik lov. Hvilke grunde kan Clara Falbes mor, familie og mand have haft for at ville forhindre, at Nana skulle være barnepige?
   6. Hvilke oplysninger kan udledes mellem linjerne i brevet om den generelle situation i Dansk Vestindien i begyndelsen af 1870’erne?
   7. Hvor kan Nana have lært at skrive? Er der noget, der overrasker ift. hendes ordforråd og sætningsopbygning?
   8. Hvilke oplysninger kan vi ikke få fra Nanas brev?
   9. Vurdér på hvilke måder, at Nanas brev er et unikt kildemateriale?
4. Læs kildetekst 51: Sophie Helweg-Larsen: Erindringer om Dansk Vestindien og kildetekst 52: Victor Cornelins: Erindringer om Dansk Vestindien.
   1. Hvilket syn på Dansk Vestindien kommer til udtryk hos Sophie Helweg-Larsen?
   2. Hvad siger Cornelins’ erindringer om udstillingen i Tivoli 1905 om den tids menneskesyn?
   3. Både Cornelins og Helweg-Larsen har en passage, hvor de fortæller om unge afrocaribiske mænd, der dykker efter mønter, når de store skibe kommer i havn omkring år 1900. Hvilke ligheder og forskelle er der i de to forfatteres erindringer?
   4. Vurdér, hvordan de danske myndigheder ville reagere i dag, hvis to børn på 4 og 6 år blev udstillet?
   5. Der har i de seneste år været fokus på en lang række sager om grønlandske børn, der blev placeret i plejefamilier i Danmark i 1950’erne. Der er bred konsensus om, at det var overgreb mod børnene og deres familier. Kan disse sager sammenlignes med sagen om Victor og Alberta? Motivér hvorfor/hvorfor ikke. Læs evt. Dagbladet Politikens artikel ’Red Barnet siger undskyld til grønlænderbørn efter 64 år’.
   6. Vurdér hvad det betyder, at både Helweg-Larsen og Cornelins udgiver deres erindringer mange år efter, at begivenhederne fandt sted.
   7. Diskutér (mundtligt i klassen eller som en skriftlig øvelse) Tivolis notits om Victor i buret (find den i kildetekst 52). Hvad står der i notitsen? Hvad er udeladt? Er notitsen, efter din mening dækkende eller mangelfuld? Kan man tale om historiebrug, og i så fald hvilke typer (se kapitel 16)? Læs hele opslaget om ’Festarrangementer og karavaner’. 

Arbejdsspørgsmål til kapitel 9 | Oversigten over arbejdsspørgsmål | Arbejdsspørgsmål til kapitel 11