Arbejdsspørgsmål til kapitel 2

1. Definér ligheder og forskelle på kolonialisme og imperialisme. Brug faktaboksen i bogen og evt. Faktalinket om imperialisme.

Kolonisering og merkantilisme

1. Redegør helt kortfattet for den økonomiske teori merkantilisme.
2. Tal sammen om, hvad man brugte til at søde mad med, inden man fik let adgang til rørsukker.
3. Ved reformationen i Danmark i 1536 – som i andre reformerte lande – blev de katolske klostre lukket. Søg på internettet efter information om den produktion af varer, som klostrene var ansvarlige for i middelalderen, altså inden reformationen. Kan I regne ud, hvad der (ud over det stigende forbrug af te og kaffe), kan være med til at forklare det øgede behov for import af sukker? (OBS: Hvis I sidder fast, kan I få en ledetråd ved at gå ind på Øm Klostermuseums hjemmeside).

Den florissante periode

1. Redegør kortfattet for den florissante periode.
   1. Hvad betyder ’florissant’?
   2. Hvem var perioden florissant for?
   3. Diskutér fordele, ulemper og omkostninger ved den florissante periode.
   4. Vurdér, om den florissante periode var det hele værd: koloniseringen af tropekolonierne, trekantshandelen og de mange mennesker, der blev slavegjorte?
   5. Kontrafaktisk historie: Hvordan havde Danmark været anderledes dengang og især i dag, hvis landet ikke havde været involveret i handelen med råvarer (herunder mennesker)?
2. Undersøg i grupper, hvilke bygninger og lokaliteter i København der er forbundet med den florissante periodes sukker- og slavehandel. Planlæg selv en byvandring i København – enten en rigtig byvandring eller en virtuel: Find billeder og filmklip og lav en powerpoint- eller prezi-præsentation.

Arbejdskraften

1. Hvad er en serving?
2. Hvad er en slavegjort?
3. Hvor mange danske fanger og servinger respektive afrikanske slavegjorte blev sejlet til Dansk Vestindien?
4. Hvilke ligheder og forskelle var der mellem servinger, fanger og slavegjortes arbejds- og levevilkår?
5. Læs kildetekst 7: Servinger som arbejdskraft i Dansk Vestindien (1735).
   1. Hvad står der i kilden?
   2. Hvilke personer ville kompagniet helst rekruttere?
   3. Hvad kunne kompagniet tilbyde servingerne?
6. Læs kildetekst 6: Straffefanger som arbejdskraft i Dansk Vestindien (1746).
   1. ’Oversæt’ kilden til nutidig dansk. Hvad står der i den?
   2. Hvilke grunde nævner kompagniet som årsag til at stoppe med at bruge fanger i plantagearbejdet?

Trekantshandelen

1. Redegør for trekantshandelen:
   1. Hvilke stop var der på ruten?
   2. Hvad blev der handlet med?
   3. Hvad blev der lagt i lasten på de forskellige stop på ruten?
2. Hvad er ’mellempassagen’?
3. Redegør for overfarten for en slavegjort afrikaner.
4. Redegør for overfarten for en europæisk sømand.
5. Hvilke muligheder havde de slavegjorte for at gøre modstand om bord på skibene?
6. I en tabel over antallet af døde sømænd og døde afrikanske slavegjorte på 30 danske slaveskibe (i perioden 1777-1789) kan man læse, at der ud af i alt 1.597 søfolk døde 521, og at der ud af i alt 12.809 slavegjorte døde 1.906. Udregn den samlede procentsats for hhv. sømænd og slavegjorte i perioden. Gå til tabellen her.
7. Diskutér hvilke årsager, der kan være til de store forskelle på dødelighedsprocenten fra skib til skib. Gå til tabellen her.
8. Nogle af navnene på skibene virker måske bekendte, f.eks. Schimmelmann, Schack, Moltke, Guldberg, Bernstorff. Slå navnene op på f.eks. denstoredanske.dk. Hvorfor tror I, at disse skibe er navngivet, som de er? Gå til tabellen her.

Billedanalyse

1. Se på maleriet Frokost på Christiansborg (side 28). Hvilke tanker gør du dig om skildringen af hhv. de hvide mænd og de sorte kvinder på maleriet?  

Arbejdsspørgsmål til kapitel 1 | Oversigten over arbejdsspørgsmål | Arbejdsspørgsmål til kapitel 3