Arbejdsspørgsmål til kapitel 9

Peter von Scholten

1. Redegør for et par af de reformer, Peter von Scholten indførte i Dansk Vestindien. Hvilken er – i dine øjne – mest betydningsfuld? Begrund dit svar. Læs evt. mere om Peter von Scholten på Rigsarkivets hjemmeside.
2. Læs kilden om emancipation fra Fædrelandet (side 92-93 i bogen).
   1. Redegør kortfattet for indholdet.
   2. Hvad er, ifølge kilden, godt ved ophævelsen af slaveriet?
   3. Hvad er mindre godt – og hvad er decideret dårligt?
   4. Hvordan harmonerer kilden med andre opfattelser af årsager til slaveriets ophævelse?
3. Læs kildetekst 44: Peter von Scholtens forklaring på oprøret i 1848 og ophævelsen af slaveriet (1849).
   1. Redegør kortfattet for indholdet.
   2. Hvilket billede af Dansk Vestindien giver brevet?
   3. Hvilke forklaringer giver von Scholten på ophævelsen af slaveriet?
   4. Von Scholten skriver, at han ikke er »emancipist« i den traditionelle forstand. Hvad mener han med det? Giv mulige forklaringer på, hvorfor han skriver sådan.

Oprøret i juli 1848

1. Redegør kortfattet for oprørets hændelsesforløb.
2. Nævn mindst tre konsekvenser af oprøret.

General Buddhoe

1. Undersøg, hvilke informationer du kan finde om general Buddhoe, f.eks. på nettet. Hvad står der om ham?
2. Hvilke beviser er der på, at Buddhoe har eksisteret?
3. Vestlig historieskrivning er traditionelt baseret på skriftlige kilder. Diskutér, hvad det betyder for samfundsgrupper, der ikke har haft mulighed for skriftligt at dokumentere og bevare deres historie.
4. Undersøg, hvad begrebet ’oral history’ indebærer.
5. Diskutér herefter udsagnet fra historieprofessor Malik Sekou (som også står på side 97 i bogen): »I was disgusted to listen to some non-Africans inform me that Buddhoe did not exist because Danish records did not list Moses Gottlieb [Buddhoe] as the key leader […]. A bad feeling came over me when I heard non-Africans inform me that based on colonial, particularly Danish records, my hero did not exist«.

Ophævelsen af slaveriet

1. Somme tider hører man, at Danmark var det første land, der ophævede slaveriet – hvilket ikke er rigtigt. Hvor stammer denne myte fra?
2. Undersøg hvilke lande, der var først til at:
   1. Forbyde slavehandel.
   2. Ophæve slaveriet.
3. Diskutér, om det var strukturer eller aktører, der var den vigtigste historiske drivkraft bag slaveriets ophævelse i 1848? Eller var det en blanding af begge dele? Giv en begrundelse for dit svar.
4. Året 1848 kaldes somme tider for revolutionsåret på grund af en række oprør (af forskellig styrke) over det meste af Europa, bl.a. i Frankrig, Tyskland og Østrig. I de senere år er begivenhederne i Danmark i 1848 også blevet benævnt som en revolution. 1848-oprørene gik i korthed ud på, at befolkningerne krævede større indflydelse, og de blev første skridt i retning af det, vi forstår som det moderne demokrati. I Dansk Vestindien udbrød der som bekendt også oprør i 1848. Oprøret er dog aldrig blevet kaldt en revolution, men bliver ofte i kilderne – både ældre og nyere – betegnet som en »negeropstand«. Diskutér, hvad der definerer en revolution, og hvorfor oprøret på St. Croix aldrig har fået den betegnelse. Vurdér, om oprøret på St. Croix kan betragtes som en revolution.
5. Peter von Scholten var en udskældt og foragtet mand i sin samtid. Han blev anklaget for landsforræderi og døde i eksil. Siden (og i dag) er han blevet anset som en helt. Diskutér mulige årsager til denne forandring i synet på Peter von Scholten. Inddrag kilderne fra Fædrelandet (side 92-93 i bogen) samt kildetekst 46: Sophie Helweg-Larsens fantasi om fortidens guldalder i Dansk Vestindien (1940) og kildetekst 47: Sophie Petersen om Peter von Scholten (1946).
6. I US Virgin Islands betragtes Peter von Scholten generelt som en god mand, men han tillægges ikke samme store betydning i forhold til ophævelsen af slaveriet, som han gør i Danmark. Til gengæld er der et stort fokus på det oprør, der brød ud blandt afrocaribiere i Dansk Vestindien i sommeren 1848 – en historie der er meget nedtonet i dansk historieskrivning. Forsøg at forklare de to forskellige syn på begivenhederne. 

Skriveøvelse

Året er 1848. Du er en rig planter på St. Croix i Dansk Vestindien. Du har en lang uddannelse bag dig og har læst om oplysningstidens humanistiske idéer. Du kender også til de abolitionistiske bevægelser i England og USA. Alligevel er du meget utilfreds med Peter von Scholtens beslutning om at ophæve slaveriet, og du har besluttet at skrive et indlæg i det dansk-vestindiske dagblad St. Croix Avis. Skriv et debatindlæg, hvor du argumenterer imod von Scholtens beslutning. Husk at bruge de retoriske virkemidler (patos, logos og etos) samt at dække dig ind med påstand, hjemmel og belæg. Brug evt. denne model fra Silkeborg Gymnasium.

Arbejdsspørgsmål til kapitel 8 | Oversigten over arbejdsspørgsmål | Arbejdsspørgsmål til kapitel 10