Ideer til tværfagligt arbejde
Følgende forslag er tænkt som et (ikke udtømmende) idékatalog, der kan inspirere til såvel tværfagligt arbejde som de større skriftlige opgaver omkring Dansk Vestindien specifikt og kolonihistorie generelt.
Gå til: Billedkunst • Biologi • Dansk • Engelsk • Matematik • Film og medier • Musik • Psykologi • Religion • Samfundsfag
Billedkunst
J.M.W. Turners maleri The Slave Ship (oprindelig titel: Slavers Throwing overboard the Dead and Dying) fra 1840 hænger på Museum of Fine Arts i Boston, USA. Inspirationen til værket kom fra Turners læsning af Thomas Clarksons bog The History and Abolition of the Slave Trade (1808). Den første visning af værket skete i forbindelse med et møde i The Anti Slavery Society og ved siden af værket hang et digt, Fallacies of Hope, skrevet af kunsteren selv. Se værket her.
Tom Feelings, amerikansk kunster og illustrator, har udgivet en samling sort/hvide malerier om transporten over Mellempassagen: The Middle Passage – White Ships, Black Cargo (Dial Books, 1995). Se anmeldelse af bogen her.
Jason de Caires Taylor, britisk billedkunstner, har skabt et antal undervandsskulpturer placeret på havbunden i Molinere Underwater Sculpture Park ud fra Grenadas vestkyst i Caribien. Skulpturparken åbnede i 2006. Værket Vicissitudes tolkes som et værk, der kommenterer den transatlantiske slavehandel, selvom det ikke var kunstnerens oprindelige intention. Han har dog siden udtalt, at han er åben overfor netop denne fortolkning af værket. Se værket her.
La Vaughn Belle, billedkunstner og født i Trinidad & Tobago, lever og arbejder på St. Croix. Hendes kunstneriske udtryk er primært film, videoinstallationer og performances. Meget af hendes arbejde har slaveriet i Dansk Vestindien som omdrejningspunkt. Besøg hendes hjemmeside her.
Jeanette Ehlers, dansk/caribisk samtidskunster. Udstillingen Say it Loud fra Nikolaj Kunsthal i København (2014) består af videokunst, performance og fotografi med slaveri, identitet og tilhørsforhold som omdrejningspunkt. Se præsentation af udstillingen her.
Nanna Debois Buhl er en dansk kunster, uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2006. Hendes arbejde med Dansk Vestindien er blevet udviklet gennem mange forskellige formater, og er bl.a. udkommet i form af bogen A Journey in Two Directions (2009). Bogen er en tværmedial kunstbog, der samler poesi, billeder, kort og stillbilleder fra videokunst om og fra US Virgin Islands. Værkets fokus er på de spor, den danske kolonisering af de vestindiske øer har efterladt. Se en præsentation af Nanna Debois Buhl her.
Biologi
Statens Naturhistoriske Museum (SNM) har en unik samling af planter og (især kryb)dyr fra Dansk Vestindien, indsamlet af en række amatører og forskere i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. En flittig indsamler af vestindiske krybdyr og andre dyr var apotekeren A.H. Riise (1810-1875), som sendte tusindvis af præparater fra Vestindien til professor Japetus Steenstrup (mineralolog, biolog, zoolog og medstifter af SNM) i København. Mogens Andersen fra SNM har en stor viden om Riises virke som indsamler. En kort powerpoint om Riise, præparaterne fra SNM og tips om videre læsning kan rekvireres ved henvendelse til forfatterne.
Det er oplagt at undersøge biodiversitet og afrikanske (læge)planter i det caribiske Dansk Vestindien/US Virgin Islands. Jens Soelberg, biolog fra Naturmedicinsk Museum på Københavns Universitet, står i spidsen for et forskningsprojekt om glemte medicinplanter i de tidligere danske kolonier. Projektet præsenteres her.
Det kan også være interessant at diskutere Carl von Linnés Systema Naturae (1735) og artsbestemmelsesskemaernes indflydelse på biologi som videnskabsfag og indflydelse på inddelingen af mennesket i ’racer’ med bestemte egenskaber.
Dansk
Carl Quistgaard Muusmanns novelle Guldbillerne (kildetekst 62 er et uddrag af novellen) fra C.C Clausen, Carl Muusmann og A.C Meyer: Under Palmer, Fortællinger og Skildringer fra Dansk Vestinden (Carl Schepler, 1916). Novellens udgangspunktet er Danmark omkring salget af Dansk Vestindien i 1917. Omdrejningspunktet er en kærlighedshistorie mellem en dansk mand og en afrocaribisk kvinde.
Sophie Helweg-Larsens noveller, f.eks. Julenat på St. Croix fra Og saa rejser vi ud i Verden (Thaning & Appels Forlag, 1941).
Sophie Helweg-Larsens rejseerindringer Sollyse Minder fra Tropeegne der var engang var danske (Thaning & Appels Forlag, 1940).
Eliz Axelsen Carbels novellesamling Solens Børn – Noveller fra Dansk Vestindien (E. Jespersen, 1925).
Lucie Hørlyks noveller, f.eks. Nanna Judith fra Under Tropesol: Fra Dansk Vestindien (Det Schiønbergske Forlag, 1907).
Lucie Hørlyks romaner Fra Generalguvernørens Dage (Det Schiønbergske Forlag, 1908) og Den Gamle Plantage (Det Schiønbergske Forlag, 1909).
Thorkild Hansens romantrilogi Slavernes Kyst (1967), Slavernes Skibe (1968), Slavernes Øer (1970) (Gyldendal). Hansen blander bevidst historisk fakta med fiktion og er en af de første til at rejse en kritik af den danske kolonitid. De tre bind kan læses uafhængigt af hinanden, og særligt Slavernes Øer er relevant for emnet Dansk Vestindien.
Ebbe Larsens roman Den vestindiske arv (Hovedland, 2011). Romanen tager udgangspunkt i en sukkerplantage i Dansk Vestindien i 1829.
Henrik Cavlings rejseskildring Det danske Vestindien fra 1894 (genudgivet på Pipl Press i 2015).
Der findes også dansk drama om slaveriet: Thomas Thaarups Høstgildet (1790) og H.C Andersens Mulatten (1840) – men det skal siges, at hverken Thaarup eller Andersen nogensinde besøgte Dansk Vestindien. Det gjorde til gengæld journalisten Henrik Cavling, der skrev folkekomedien Den vestindiske soldat efter et besøg på de vestindiske øer i 1894, da han var korrespondent for Politiken. I stykket behandler Cavling de hårde betingelser, som de danske soldater, der gjorde tjeneste på skibe og forter i Vestindien, blev udsat for. Cavling mente, at soldaterne havde det værre end afrocaribierne. Stykkets opførelse blev oprindeligt forbudt i Danmark, men debatten om stykket resulterede i, at 'rotting', en blodig afstraffelsesform som ofte blev brugt overfor soldaterne, blev afskaffet.
Danskfaget kan desuden beskæftige sig med de sproglige aspekter i den måde, historien formidles på, både historisk og nutidigt, f.eks. gennem arbejde med rejsebranchens branding af øerne samt med debat i medierne, f.eks. sprogdebatten og undskyldningsdebatten.
Engelsk
Det vil være oplagt at undersøge sprog i Dansk Vestindien/US Virgin Islands (før og nu): Kreol, patois, vernacular, Caribbean English – f.eks. i nutidige filmklip, i folkesange eller i Nanas brev fra 1871. Nana var en afrocaribisk barnepige, der brevvekslede med den danske kvinde Clara Falbe, som Nana havde været barnepige for. Uddrag af Nanas breve kan læses i bogen.
Tiphanie Yaniques roman Land of Love and Drowning (Riverhead Books, 2014). Romanen tager udgangspunkt i perioden omkring salget af øerne i 1917 og har mange caribiske træk. F.eks. går brugen af obeah som en rød tråd igennem romanen. Se anmeldelse her.
Meget caribisk litteratur har fokus på netop caribisk historie og levevilkår, f.eks The Caribbean Writer, en samling antologier med caribisk fokus udgivet af University of Virgin Islands. Antologierne indeholder både fiktion og non-fiktion. Størstedelen af teksterne er skrevet af forfattere fra andre caribiske øer end US Virgin Islands. Se mere om samlingerne her.
Stories from Blue Latitudes: Caribbean Women Writers at Home and Abroad, redigeret af Elizabeth Nunez og Jennifer Sparrow (Seal Press, 2005) er en caribisk novellesamling med fokus på det kvindelige aspekt. Alle de repræsenterede forfattere er kvinder. Novellerne er skrevet af forfattere fra andre caribiske øer end US Virgin Islands.
Grace Nichols: I Is a Long Memoried Woman (Karnak House, 1983) er en digtsamling, som behandler slavehandelen i Afrika, rejsen over Mellempassagen og livet som slavegjort i Caribien set fra en kvindes perspektiv. Grace Nichols er født i Guyana, en lille stat på Sydamerikas nordkyst. Digtsamlingen vandt The Commonwealth Poetry Prize i 1983 og er siden blevet filmatiseret (1990) samt dramatiseret til radio.
Udgivelsen Seasoning for the Mortar. Virgin Islands Writing in the Caribbean Writer (red. Marvin E. William) udgivet på University of Virgin Islands (2004), består udelukkende af tekster skrevet af forfattere fra US Virgin Islands.
Matematik
Der findes statistisk materiale om især Danmark i 1850 i Statistisk Tabelværk indeholdende en detailleret Fremstilling af Folkemængden i Kongeriget Danmark i Aaret 1850, samt af Ægteskaberne, Födslerne og Dødsfaldene sammesteds i Aarene 1845-1849 (Hofbogtrykkeriet Biancoluno, København, 1850). Denne fremstilling giver statistisk materiale om bl.a. befolkningsudviklingen i Danmark i perioden og i mindre grad i Dansk Vestindien ('De Oversøiske Besiddelser'). Man kan undersøge befolkningstilvæksten efter slavehandelens ophør i 1803 eller sammenligne tallene med den danske befolkningstilvækst i samme periode.
Inspiration kan findes i Jesper Bering Asmussens speciale Slavedemografi – St. Croix’ landdistrikter 1803-1848 (Aarhus Universitet, 1983). Specialet bygger i høj grad på utrykt arkivmateriale, bl.a. statistik over slavebefolkningen på St. Croix i 1804 (fra Rigsarkivet).
Et mindre talmateriale kan findes i Mirjam Louise Hvids speciale ’Dend arme Blancke Slave’ – Servinge og straffefanger i Dansk Vestindien 1671-1755 (Københavns Universitet, 2006). Specialet bygger på fremstillinger og arkivmateriale og præsenterer grafiske modeller som viser antal samt alders- og kønskvote blandt de servinger og fanger, der blev sendt til Dansk Vestindien.
Folketællinger fra Dansk Vestinden kan findes på Rigsarkivet. Meget af materialet er dog ikke udgivet på tryk.
Anvendelse af matematik i forbindelse med en undersøgelse af den navigation, der muliggjorde kolonialismen.
Film og medier
Der findes en række film og tv-programmer om Dansk Vestindien og/eller kolonialismen og slavehandelen:
Spillefilm
Peter von Scholten (1987), spillefilm instrueret af Palle Kiærulff-Schmidt. Cinemateket har alle anmeldelser af filmen. Det danske filminstitut om filmen.
Amistad (1997), spillefilm instrueret af Stephen Spielberg. Filmen handler om et slaveoprør på et skib på vej fra Afrika til den amerikanske østkyst – den omhandler altså ikke direkte Dansk Vestindien, men oprøret på et slaveskib med en anden destination. En stor del af handlingen er om det restlige efterspil.
Guldkysten (2015), spillefilm instrueret af Daniel Dencik. Handlingen foregår på Guldkysten i Dansk Guinea i 1836. Det danske filminstitut om filmen.
Tv (fiktion og dokumentar)
Nissernes Ø ( 2003), den tredje DR-julekalender i serien om Nissebanden, instrueret af Flemming Jensen. Kan eksempelvis bruges i forbindelse med diskussioner om historiebrug.
Slavernes Slægt (2005), DR-dokumentarserie i fire dele instrueret af Alex Frank Larsen: 1: De ukendte rødder, 2: Tivoli-drengens klan, 3: Brobyggerne, 4: Flugten til friheden.
Vestindiens Hemmelighed, DR Ramasjang, 2009, er en serie i fire dele med programvært Sebastian Klein. Serien er henvendt til børn og har en jagt på 'Vestindiens hemmelighed' som omdrejningspunkt. Ud over særlig fokus på øernes dyre- og planteliv møder Klein også spor efter sukkermøller og slaveri. 'Hemmeligheden' viser sig at være sukkeret, som havde 'fordærvet danskernes sind – alt sammen på grund af penge'.
Kald mig bare brun, DR (2015), en dokumentarserie i tre dele med skuespiller og manuskriptforfatteren Anna Neye som programvært. Udsendelsen undersøger Danmarks fortid som slavenation og synet på sorte mennesker i et historisk blik fra 1600-tallet til i dag. Anna Neye besøger US Virgin Islands i seriens første del. Tredje del beskæftiger sig med brugen af ordet 'neger'.
Musik
Som sproget, kulturen og religionen havde – og har – også musiktraditionerne i Dansk Vestindien deres særpræg.
Jørgen O. Bjerregaard, Lars Heje og Ole Bidstrup: Fra Slavesang til Soca – Historien om musikken fra de tidligere Dansk Vestindiske Øer (Dansk Vestindisk Selskab, 1991). Udgivelsen indeholder en kort musikhistorisk oversigt, mange pædagogiske eksempler på enkle musikstykker og sange (med noder).
Jesper Thøis Madsens speciale fra Aalborg Universitet, 1995: To musiktraditioner på St. Croix – en historisk og etnologisk undersøgelse af quelby og cariso.
Psykologi
Der findes en del forskning, der undersøger psykologien bag racisme. Se f.eks Clay Routledges artikel 'Exploring the Psychological Motives of Racism' i Psychology Today (31. August 2010).
Frantz Omar Fanon, psykiater og filosof fra Martinique, Caribien, kritiserer den europæiske kolonialismes 'afpersonalisering’ af afrikanere i bogen Les damnés de la terre (1961). (Fordømte her på jorden, Forlaget Rhodos, 1966). Bogen blev en inspirationskilde for bl.a. afroamerikanere og borgerrettighedsbevægelsen i USA.
En nyere undersøgelse viser, at personer, der scorer lavt i IQ-tests i barndommen, har større tendens til at blive fordomsfulde og racistiske. Undersøgelsen er publiceret i en artikel i Psychological Science under titlen' Bright Minds and Darker Attitudes: Lower Cognitive Ability Predicts Greater Prejudice through Right-Wing Ideology and Low Intergroup Contact' (5. januar 2012).
Religion
Louise Sebro: Mellem afrikaner og creol: Etnisk identitet og social navigation i Dansk Vestindien 1730-1770 (Lunds Universitet, 2010). Afhandlingen beskæftiger sig bl.a. med religiøs kreolisering: sammensmeltningen mellem afrikansk tro og kristendom på øerne.
Niklas Thode Jensen: For Slavernes Sundhed, Sygdom: Sundhed og kolonialadministrationens sundhedspolitik blandt plantageslaverne på St. Croix, Dansk Vestindien, 1803-1844 (Københavns Universitet, 2006). Afhandlingen berører afrikansk sygdoms- og helbredsopfattelse, herunder obeah. Thode Jensen har også skrevet artikler om emnet. Uddrag af afhandlingen og enkelte artikler kan findes online, bl.a. på emu.dk.
Camilla Lentis artikel i Kristelig Dagblad: Når to religioner smelter sammen (18. januar 2009).
Marie Louise Poulsens artikel i Kristeligt Dagblad: I Haiti hedder Skt. Peter også Papa Legba (23. juli 2013).
Samfundsfag
Det er oplagt at undersøge begrebet US territory og øernes/indbyggernes politiske og juridiske status, samt øernes overgang fra kolonien Dansk Vestindien til territoriet US Virgin Islands.
Der findes flere amerikanske interessegrupper, som arbejder for, at de amerikanske territorier skal opnå fuld stemmeret, bl.a. We the People Project.
I et dansk perspektiv er det interessant at undersøge mulige sammenhænge mellem partipolitisk tilhørsforhold og holdningen til de krav om undskyldninger, der med jævne mellemrum opstår.
Ligeledes kan forskellige aktører i den internationale undskyldningsdebat om den koloniale (slave-)fortid undersøges – på individ-, mellem- og overstatsligt plan.
