Litteratur
Her kan du finde litteratur om DDR.
Der er følgende kategorier:
Henning Gottlieb m.fl.(red.): Tyskland i Europa. København 1995.
Michael Klos: Tyskland 1871-2000. Gyldendal Uddannelse 2000 (2. udgave).
Karl Christian Lammers: Det ny Tyskland. Fra sammenbrud til genforening. Akademisk Forlag 1992.
Karl Christian Lammers: Tyskland efter murens fald. Systime 2006.
Annelise Ballegaard Petersen (red.): Tyskland en kulturhistorie. Munksgaard 1992.
Nikolaj Petersen: Tysklands enhed – Europas sikkerhed. København 1991.
Per Øhrgaard: Gæld og arv. Tre essays om Tyskland. Samleren 1991.
Timothy Garton Ash: Sagen Romeo: en personlig historie. Tiderne Skifter 1998.
(Udvist af DDR som formodet britisk spion i 1982 får forfatteren (f. 1955) i 1992 adgang til sin sagsmappe fra Stasis arkiver og opsøger de Stasi-agenter og stikkere, han tidligere havde opfattet som sine venner).
Wolf Biermann: Om penge og andre hjertesager. Spektrum 1991.
(Samling af artikler, som tidligere har været offentliggjort i avisen Die Zeit i perioden 2. marts til 16. november 1990, primært om situationen i DDR).
40 år DDR, redaktion: "DDR im Überblick". Panorama DDR/Zeit im Bild, 1989.
(DDR propagandaskrift).
DDR i dag. Panorama DDR/Zeit im Bild, 1987.
(DDR Propagandaskrift).
Heino Døygaard: Berlin 1945-62: ruin, luftbro og mur. Gyldendal 1991.
(Berlins historie fra 1945-1962. Med årstalsliste over de vigtigste begivenheder).
Jens Fransen: Drømmen der revnede: personlige DDR-oplevelser 1973-90/94. Politisk Revy 1995.
Thomas W. Friis: Den usynlige front. Lindhardt og Ringhof 2005.
(Om DDR’s militære spionage i Danmark under Den Kolde Krig).
Anna Funder: Stasiland: Scener bag muren, Rosenkilde 2004.
Forfatteren giver gennem en række interviews med tidligere borgere og stasifolk et billede af statens behandling af befolkningen i det tidligere Østtyskland.
R.G. Grant: Berlinmuren. Flachs 1998.
Werner Grossmann: Den sidste spionchef. Friis 2004.
(Werner Grossmann (f. 1929) fortæller om sine næsten fyrre år i den østtyske efterretningstjeneste Hauptverwaltung Aufklärung).
Jana Hensel: Børn af zonen. Aschehoug 2004.
(Fra et personligt udgangspunkt giver forfatteren (f. 1976) et portræt af den østtyske generation, der var 13-16 år gammel ved murens fald i 1989; en generation hvis barndom er formet af Øst, men som bliver voksen og skal skabe sig en fremtid i Vest).
Mette Herborg: Stasi og Danmark. Holkenfeldt 3 1996.
(Gennem omfattende arkivstudier, bl.a. i Stasi-arkiverne, interviews og anden research afsløres en række navngivne danske statsborgeres, partiers og organisationers kontakter til det østtyske Ministerium for Statssikkerhed (Stasi) og Det Socialistiske Enhedsparti (SED) i efterkrigsperioden).
Hans A. Jacobsen (red.): Fra Ulbricht til Honecker: kilder til DDR’s historie 1945-1985. Systime 1987.
Bjarne Mørup: Meine freie deutsche Jugend. Systime 2004.
Claudia Rusch: Min frie tyske ungdom. Barylerne 2005.
(Claudia Rusch (f. 1971) fortæller erindringer fra barndom og ungdom i DDR).
Thomas Sanders: Dødens legeplads. Lademann 2003.
(Lederen af den hemmelige vesttyske specialstyrke, Elitekommando Ost i årene fra 1977 til murens fald i 1989, fortæller om sin og otte andre elitesoldaters historie under styrkens operationer ind i Østtyskland).
Markus Wolf: Manden uden ansigt: en mesterspions selvbiografi. Munksgaard 1997.
Vera Wollenberg: Staten, stikkeren og sjælene: min mand var Stasi-agent. Politisk Revy 1993.
(Vera Wollenberger (f. 1952), som i 1980'erne var medlem af SED og aktiv i den uafhængige freds- og miljøbevægelse i DDR, beretter om hvordan hun blev generet og siden fængslet af Stasi, og hvordan hun efter murens fald og åbningen af Stasis arkiver fandt ud af, at hendes mand havde indberettet alt, hvad hun havde betroet ham, til Stasis officerer).
