Arbejdsspørgsmål til bogen

Estland

Kapitel 2. Fra revolution til verdenskrig  1900-1917

1. Hvorfor kunne tysk-balterne bevare magten i byerne, selvom de var i markant mindretal?
2. Redegør for forskelle og ligheder mellem esternes forhold til russisk og tysk op til 1900.
3. Redegør for forskellige politiske fraktioner inden for den estiske nationale bevægelse op mod 1. Verdenskrig.
4. Hvad betyder begivenhederne i 1905 for den estiske nationale bevægelse på kort og på lidt længere sigt?

Kapitel 3. Fra verdenskrig til nationalstat 1917-1920

1. Redegør for den estiske frihedskrig i hovedtræk.
2. Hvordan opstod nationalstaten i Danmark - og hvordan skete det i Estland? Analyser ligheder og forskelle.

Kapitel 4. Selvstændighed 1920-1939

1. Hvad skete der med Estlands økonomi og erhvervsliv efter selvstændigheden?
2. Vurdér betydningen af jordreformen for esterne – både konkret og symbolsk.
3. Analysér og vurdér nogle af de faktorer, som førte frem til kuppet den 12. marts 1934.
4. Hvorfor ændrede mange estere deres navne i 1930erne?
5. Analysér hovedproblemerne i estisk udenrigspolitik 1920-1939.
   Hvilket problem var vigtigst? Argumentér!

Kapitel 5. Baser og besættelser 1939-1944

1. Hvornår og hvorfor forlod tysk-balterne Estland (se også kildetekst 12)?
2. Nævn nogle vigtige faktorer i omdannelsen af Estland fra selvstændig stat
   til sovjetrepublik.
3. Hvilke forventninger havde esterne til de tyske erobrere i sommeren 1941, og
   hvorfor blev de modtaget med glæde.
4. Hvorfor levede tyskerne ikke op til esternes forventninger (se også kildetekst 18).

Kapitel 6. Fra Stalins sol til Gorbatjovs glasnost 1944-1985

1. Hvordan hang kollektiviseringen af landbruget sammen med bekæmpelsen af skovbrødrene?
2. Hvordan forholdt man sig officielt til konflikten mellem estere og russiske indvandrere i
   Estland under sovjettiden – og hvordan reelt?
3. Hvordan holdt esterne kontakten med vesten i sovjettiden?

Kapitel 7. Frihedskamp og genfødt nationalstat 1985-2001

1. Hvordan var miljøkonflikten i 1986-1987 også en estisk-russisk konflikt?
2. Redegør for forskellen mellem Den Estiske Kongres og Folkefrontens holdning til, hvordan
   estisk selvstændighed skulle genoprettes.
3. Hvad betød de vestlige landes manglende anerkendelse af Sovjets indlemmelse af Estland?
4. Vurdér nogle konsekvenser af, at man genoprettede Estland fra 1940 og ikke skabte en ny stat?
5. Redegør for de vigtigste begivenheder op til frihedskrigens begyndelse.

To top

Letland

Kapitel 8. Det splittede land 1900-1915

Litauen

Kapitel 15. Fra revolution til verdenskrig 1900-1914

1. Redegør for forskelle og ligheder mellem de nationale vækkelser i Litauen, Letland og Estland.
2. Redegør for betydningen af trykkeforbudet 1864-1904.
3. Hvordan skred industrialiseringen i Litauen frem inden 1. Verdenskrig? Sammenlign med Estland og Letland.
4. Hvorfor var udvandringen fra Litauen større end fra Estland eller Letland?
5. Hvem var Jonas Basanavièius?

Kapitel 16. Tysk besættelse og selvstændighed 1914-1920

1. Redegør for forholdet mellem Tyskland og Litauen under 1. Verdenskrig.
2. Redegør for de to litauiske uafhængighedserklæringer.
3. Hvad var Taryba?

Kapitel 17. Det svære demokrati 1920-1939

1. Redegør for Vilnius-problemet og forholdet mellem Litauen og Polen.
2. Sammenlign jordreformen i Litauen med dem i Estland og Letland. Hvordan begrunder du forskellene?
3. Redegør for Klaipëda-problemet og forholdet mellem Litauen og Tyskland.
4. Analysér og vurder de vigtigste årsager til kuppet i 1926.
5. Redegør for modsætningen mellem Voldemaras og Smetona.
6. Diskutér de vigtigste faktorer i litauiske udenrigspolitik 1920 til 1939.

Kapitel 18. Sovjetisk og tysk besættelse 1939-1945

1. Redegør for Molotov-Ribbentrop-pagtens og senere tysk-sovjetiske aftaler samt vurdér deres
   konsekvenser for Litauen.
2. Hvad fik Litauen ud af baseaftalen med Sovjet fra oktober 1939?
3. Hvem var Antanas Smetona?
4. Redegør for forsøgene på at genskabe Litauens selvstændighed i sommeren 1941.
5. Hvad var tyskernes planer med Litauen og litauerne?
6. Redegør for modstanden mod tyskerne 1941-1944.

Kapitel 19. Fra partisaner til perestrojka 1944-1985

1. Redegør for den væbnede modstand mod sovjetmagten fra 1944, herunder forskelle og ligheder i forhold til
   den tilsvarende kamp i Estland og Letland.
2. Redegør for den institutionelle nationalisme i Litauen under sovjettiden og vurder dens konsekvenser.
3. Nævn de vigtigste årsager til, at indvandringen af russisktalende aldrig blev så stor i Litauen som i
   Estland og Letland?
4. Redegør for den ikke-voldelige modstand mod sovjetmagten i Litauen, herunder forskelle og ligheder i
   forhold til Estland og Letland.

Kapitel 20. Mod centraleuropæisk identitet 1985-2001

1. Overvej hvorfor Litauen blev det baltiske land, der først brød de formelle bånd til Sovjetunionen.
2. Overvej hvorfor det litauiske kommunistparti er det eneste baltiske kommunistparti, der har haft vælgermæssig succes også efter systemskiftet.
3. Hvad har Island gjort for Litauen og de andre baltiske lande?

To top