Undervisningsforløb til Den Russiske Revolution
Her finder du som lærer tre forskellige undervisningsforløb til bogen Den Russiske Revolution.
Gå til:
- Forløb 1: Årsager og perspektiver
- Forløb 2: Revolutionen fra februar til oktober
- Forløb 3: Sovjetunionen fra Lenin til Stalin
Forløb 1: Årsager og perspektiver
Kapitlerne 1, 2, 6 og 8. Desuden vil det være oplagt at inddrage kildeteksterteksterne 1-3, 37-39 og 42.
Forløbet her har til formål at give eleverne et indblik i baggrunden og forløbet af revolutionen i 1917. Hvad var de dybereliggende årsager til revolutionen, og hvorfor var det lige netop Rusland, som oplevede en socialistisk revolution i denne urolige periode – er de to hovedspørgsmål, som søges belyst i forløbet her.
Således vil forløbet her lægge hovedvægten på perioderne før og efter februar- og oktoberrevolutionen. Zarens autokrati og de radikale bevægelsers opståen i 1800-tallets Rusland, vil være i fokus. Borgerkrigen og forløbet af denne vil ligeledes være i fokus, som en udløber af Oktoberrevolutionen. Endelig er det oplagt her, at se på de historiske tolkninger af revolutionens årsager. Disse vil netop fokusere på forskellige ting, som hovedårsager til revolutionen. På den måde lægger de forskellige perspektiver op til debat.
Med forløbet her vil man berøre kernestofområderne revolutioner og ideologiernes kamp. Af faglige mål for forløbet vil man kunne pege på centrale udviklingslinjer, viden om forskellige samfundsformer, samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden og mennesket som historieskabt og historieskabende.
Forløb 2: Revolutionen fra februar til oktober
Kapitlerne 3-6. Der er et væld af kildetekster, som kunne være velegnede til forløbet. Her vil det nærmere være opgaven at begrænse sig. Se hjemmesidens kildetekster til de nævnte kapitler.
Det var egentlig ikke så overraskende, at Rusland på et tidspunkt måtte opleve en revolution. Set i historisk perspektiv og i sammenligning med andre europæiske lande var februarrevolutionen derfor heller ikke enestående. Det enestående ved udviklingen i Rusland var derimod, at landet seks måneder senere skulle igennem en revolution mere – Oktoberrevolutionen. Forløbet her fokuserer på perioden imellem de to revolutionen, og søger at besvare hvorfor Rusland skulle igennem en anden revolution.
Naturligt nok vil der derfor i forløbet her være fokus på de begivenheder, der hen over sommeren 1917 bragte bolsjevikkerne til magten. Den dobbelte magt, aprilkrisen, juliopstanden, Kornilov-kuppet og ”stormen på Vinterpaladset” er alle begivenheder, som belyses i forløbet her.
Af kernestofområder vil dette forløb igen berøre revolutioner og ideologiernes kamp, mens de faglige mål der arbejdes med er redegøre for centrale udviklingslinjer,samspillet mellem mennesker, natur og samfund og samfundsmæssige forandringer og diskussion af periodiseringsprincipper (f.eks. i forhold til hvornår 'revolutionen' er overstået).
Forløb 3: Sovjetunionen fra Lenin til Stalin
Kapitel 3-7. I kapitel 7 kan man passende nøjes med siderne 108-114. Af kildetekster kan henvises til kilderne fra borgerkrigen (især 37 og 38), men også nogle af de andre kildetekster, kan give et indblik i, hvordan Lenin og bolsjevikkere tænkte før og under revolutionen. F.eks. kilderne 2, 18, 19, 20 og 25.
Megen diskussion omkring den russiske revolution og det efterfølgende sovjetiske regime er gået på, i hvor høj grad brutaliteten, som den viste sig under Stalin, i virkeligheden kan føres tilbage til revolutionen, bolsjevikkerne og Lenin. Altså kan der siges at være en lige linje mellem Lenin og Stalin?
For at kunne give nogle relevante svar på dette spørgsmål, vil det især være relevant at beskæftige sig med tiden mellem februar- og oktoberrevolutionen samt den efterfølgende borgerkrig.
Igen kan man pege på kernestofområderne revolutioner og ideologiernes kamp. Af faglige mål vil et sådant forløb berøre redegøre for centrale udviklingslinjer, viden om forskellige samfundsformer, forklare samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende.
