Arbejdsspørgsmål til bogen

Her kan du finde arbejdsspørgsmål til Den Spanske Borgerkrig – mellem stormagtspolitik og idealisme.

Nogle af spørgsmålene knytter sig også til kildeteksterne. Du kan, inden du begynder på at besvare spørgsmålene, læse om, hvordan man skal forholde sig til historiske kilder.

Arbejdsspørgsmål kapitel 1: Den historiske baggrund

1. Hvilke samfundsgrupper kæmpede om magten i Spanien fra landets samling i 1479 til slutningen af 1800-tallet?
2. Hvilke nye grupper søger at få indflydelse i 1800-tallet?
3. Beskriv Spaniens udvikling (afvikling) som kolonimagt?
4. Hvad kendetegnede Riveras diktatur?
5. Hvorfor nedlægger kongen sit hverv?

Arbejdsspørgsmål kapitel 2: Et delt samfund

1. Hvorledes er jordfordelingen i Spanien, og hvorfor var forholdene specielt elendige i Andalusien (inddrag kildetekst 3)?
2. Hvordan er hærens struktur, og hvad bruges hæren til? Hvad er Civilgarden?
3. Giv en karakteristik af kirkens betydning og funktion.
4. Hvad kendetegner Baskerlandet og Katalonien (inddrag kildetekst 4)?
5. Hvad er de grundlæggende ideologiske forskelle mellem anarkismen og marxismen (som bl.a. førte til bruddet i 1872 i 1. Internationale). (inddrag kildetekst 5)? Hvilke geografiske forskelle eksisterede der mellem socialister og anarkister?
6. Hvorfor slog anarkismen især igennem i det fattige Andalusien? Og hvor havde denne ideologi generelt så stor succes i Spanien (Inddrag kilde 6)?
7. Anarkismen bestod af to grupperinger. Hvad hed disse to, og hvad var forskellen i mål og midler?
8. Hvorledes var CNT opbygget? Hvordan udvikler denne organisation sig under Riveras diktatur?
9. Hvad kendetegner socialismen i Spanien, og hvorledes var deres mål og midler (inddrag kilde 7)?

Arbejdsspørgsmål kapitel 3: Den 2. republik 1931-36

1. Lav en oversigt/model over de to fløje i spansk politik i årene 1931-36. Hvilken politik førte centrum-venstreregeringen i 1931-33? Hvilke partier var med?
2. Giv en karakteristik af forfatningen (inddrag kildetekst 8).
3. Hvilke problemer forsøger centrum-venstreregeringen fortrinsvist at afhjælpe?
4. Hvem dannede regering i årene 1933-36? Giv en karakteristik af denne regerings politik.
5. Hvad var formålet med dannelsen af Folkefronten (kildetekst 10), og hvilke partier var med?
6. Hvilke midler vil folkefrontspartierne benytte sig af?
7. Overvej og gør rede for, i hvor høj grad der er tale om et socialistisk program.
8. Hvad kendetegner det urolige halvår 1936 (til 17.juli 1936)?
   

Arbejdsspørgsmål kapitel 4: Borgerkrigen bryder ud i juli 1936 (Inddrag kildetekst 11)

1. Hvad har fået Franco og nationalisterne til at indlede et oprør mod republikken?
2. Hvilke målsætninger skal det nye samfund have?
3. Hvilke befolkningsgrupper henvender Franco sig til?

Arbejdsspørgsmål kapitel 5: Internationale reaktioner

Brug skemaet til at skabe overblik over de enkelte landes involvering i den spanske borgerkrig.

Klik her for at se skemaet

• Hvori bestod Sovjetunionens dilemma?
• Ikke-interventionsaftalen er siden blevet kritiseret voldsomt. Er det rimeligt?

Arbejdsspørgsmål kapitel 6: Borgerkrigens forløb

1. Giv en karakteristik af de to borgerkrigshære.
2. Indtegn på et kort de vigtigste slag og fronternes udvikling (brug de indlagte links på denne hjemmeside).

Arbejdsspørgsmål kapitel 7: Den nationalistiske side

1. Lav en oversigt med de faktorer, som forklarer, at magten koncentreredes hos Franco. Inddel faktorererne efter nedenstående overskrifter:
   Tilfældige faktorer:
   Taktiske faktorer:
   Indbyrdes modsætninger i de nationalistiske grupperinger:
2. Hvad kendetegner Francos styre?
3. Siden borgerkrigens slutning har Francos ideologiske ståsted været omdiskuteret. Læs især kildeteksterne 26-28 med henblik på at kunne give en karakteristisk af Francos politiske planer. 

Arbejdsspørgsmål kapitel 8: Republikken 1946-39

1. Opstil en liste over politiske, sociale og andre grupperinger som kæmpede mod Francos tropper. Prøv herudfra at konstruere et krydsskema, som illustrerer hvilke af disse grupperinger som indbyrdes var uenige og bekæmpede (med ord og våben) hinanden. Denne liste må gerne være prioriteret efter hovedmodsætningers betydning for republikkens overlevelse eller fald.
2. Hvorfor var kollektiviseringen så grundlæggende i modstrid med kommunisternes politik?

Arbejdsspørgsmål kapitel 9: Borgerkrigens sidste år

1. Münchenforliget blev et vendepunkt for både borgerkrigen i Spanien og for de stormagtspolitiske forhold i Europa. Man kan sige, at det herfra udviklede sig til Francos fordel. Prøv at opstille et scenario, hvor især de stormagtspolitiske forhold i efteråret 1938 udvikler sig i en anden retning, men nu til fordel for republikanerne. Læs evt.: »Det behøvede ikke gå så galt« (Weekendavisen 11. februar 2005, kan hentes på www.infomedia.dk).
2. Nyere spanske historikere angriber i disse år den herskende venstreorienterede fortælling om den spanske borgerkrig. Argumentet er, at Franco var eneste garant for den spanske stats enhed, samt ro og orden i øvrigt. Er der nogen logik i disse påstande?

To top