Kildetekster til Det moderne Grønland – fra koloni til selvstyre
Her kan du finde kildeteksterne til bogen Det moderne Grønland.
Tekster til:
Tekst 2: Jacob Severin: Opråb til grønlænderne
Tekst 3: Uddrag af Instruxen (kolonistyrets ’grundlov’)
Tekst 4: Billeder lavet af Aron
Vores viden om koloniseringen er næsten udelukkende baseret på de kilder, som danske kolonister har skrevet. Men der findes også grønlandske beskrivelser af udviklingen. Blandt andet har fangeren Aron fra den nu nedlagte bygd Kangeq, der lå vest for Nuuk, beskrevet udviklingen gennem en række akvareller og tegninger.
Tekst 5: Hans Egedes syn på Grønlænderne
Tekst 6: Uddrag fra En grønlænders drøm
Tekst 8: Brev fra Samuel Kleinschmidt til dr. Kalkar, 22. august 1864
Tekst 9: Uddrag af Haag-dommen fra 1933
Tekst 10: Uddrag fra Knud Rasmussens tale ved processen i Haag
Da den danske stat i 1933 skulle forsvare suveræniteten over Østgrønland, blev Knud Rasmussen indkaldt til at tale Danmark og Grønlands sag. Det blev Rasmussens sidste officielle gerning – han døde senere samme år.
Tekst 11: Forslag til oprettelse af forstanderskaberne
Tekst 12: Gustav Holms beskrivelse af Østgrønland
Tekst 13: Henrik Kauffmann og Cordell Hull: Overenskomst om Grønlands forsvar
Tekst 14: Amerikanerne i Aasiaat
Tekst 15: Indsamling til en filmfremviser i Egedesminde, 1942
Under 2. Verdenskrig blev film en yndet underholdningsform blandt befolkningen i Grønland. Teksten er fra Grønlandsposten i 1942.
Tekst 17: Nyt fra Grønlandsposten: Vintertøj, Symaskiner, Tobak, Fodtøj, Cigarer og Cigaretter
Tekst 18: Krigen i Nordøstgrønland
Tekst 21: Augo Lynges tale i Folketinget, 1953
Tekst 22: Dansk syn på grundlovsændringen, 1953
Tekst 23: Grønlandsk syn på grundlovsændringen, 1953
Grønlands første rigtige grundlovsdag, 5. juni 1953, blev fejret overalt i landet. Den grønlandske befolkning havde store forhåbninger til fremtiden, efter Grønland var blevet en del af det danske rige. Teksten er en artikel i AG 18. juni 1953, hvor man gengiver nogle af de grundlovstaler, der blev holdt landet over.
Tekst 24: Undskyldning for ’eksperimentet’?
Eksperimentet med at fordanske en række grønlandske børn, så de kunne blive forbilleder for de øvrige børn i den grønlandske folkeskole, endte som en fiasko. Mange af de involverede børn havde meget svært ved at finde sig til rette i det grønlandske samfund, fordi de havde mistet deres grønlandske identitet under opholdet i Danmark. Deres liv udviklede sig derfor meget tragisk, og en del af dem endte med at tage deres eget liv. Det faktum har gjort, at man fra grønlandsk side flere gang har forsøgt at få en officiel undskyldning fra den danske stat. Teksten er et §20-spørgsmål, som det grønlandske folketingsmedlem Juliane Henningsen stillede til statsminister Lars Løkke Rasmussen 10. august 2009.
Tekst 25: G-60’s lokaliseringspolitik
Tekst 27: Kritik af fødestedskriteriet, 1964
For mange grønlændere var vedtagelsen af fødestedskriteriet det endegyldige bevis på, at grønlandspolitikken gik i den forkerte retning. Man havde derfor også meget svært ved at forstå, hvordan Landsrådet kunne støtte fødestedskriteriet. Teksten er et debatindlæg fra AG 23. april 1964.
Tekst 28: Grønlandsk forsvar for fødestedskriteriet, 1964
Det var ikke kun modstanderne af fødestedskriteriet (se tekst 27), der gav udtryk for deres holdning. Tilhængerne blandede sig også i debatten. I denne tekst forsøger den danske landshøvding N.O. Christensen at forklare, hvorfor Landsrådet støttede vedtagelsen af fødestedskriteriet. Artiklen er fra AG 4. juni 1964.
Tekst 29: Om skoleloven fra 1967
I skoleloven fra 1967 blev der lagt op til, at der skulle satses mere på danskundervisningen, så de grønlandske elever fik en undervisning, der lignede den, man fik i Danmark. I teksten forholder en dansk lærer i Grønland sig til lovens konsekvenser. Læserbrevet er fra AG 21. juli 1966.
Tekst 30: Om Thule-sagen 1
I samtiden var der stort set ingen, der stillede spørgsmål om det var rigtigt eller forkert at flytte den grønlandske befolkning væk fra deres boplads, men sidenhen har folk i både Grønland og Danmark rejst kritik af den danske stats behandling af Thule-fangerne. Teksten hedder Thule – Danmarks sorte samvittighed og er fra Information 27. maj 2003, skrevet af Jørgen Steen Nielsen.
Linket ovenfor er et direkte link til artiklen på infomedia.dk. Virker det ikke, kan du selv søge efter artiklen på www.infomedia.dk (de fleste skoler har et login hertil).
Tekst 31: Om Thule-sagen 2
Sagen med flytningen af Thule-fangerne endt ved retten, idet fangerne i 1996 anlagde en sag imod den danske stat. Sagen blev først afsluttet i 2003, da Højesteret tildelte Thule-fangerne en erstatning, fordi deres jord var blevet eksproprieret af staten. Teksten, der hedder Advokat: Ingen tvang i Thule-sagen, viser den danske stats holdning til sagen. Teksten er skrevet af Mikael Koldby og er fra Information 13. november 2003.
Linket ovenfor er et direkte link til artiklen på infomedia.dk. Virker det ikke, kan du selv søge efter artiklen på www.infomedia.dk (de fleste skoler har et login hertil).
Tekst 32: Uddrag fra Betænkningen om hjemmestyre
Tekst 33: Uddrag af Siumuts, Atassuts og IA’s partiprogrammer
Tekst 34a: Danskerkritisk digt af Aqqaluk Lynge
Tekst 34b: Danskerkritisk digt af Jens Lyberth
Tekst 36: EF-modstand, tale af Moses Olsen
Tekst 37: Debat i Landstinget om retten til undergrunden
Retten til undergrunden blev heftigt diskuteret i landsrådet. Teksten er en artikel fra avisen AG 6. november 1975.
Tekst 38: Dansk kommentar til spørgsmålet om undergrunden
Juraprofessor Ole Espersen kommenterer Landsrådets beslutning om, at undergrunden tilhører det grønlandske folk. Teksten er en artikel fra avisen AG 6. november 1975.
Tekst 39: Et liv med respekt, nationalromantisk digt af Arqaluk Lynge
Tekst 40: Liste over hjemtagelser
Tekst 41: Atassut og Danmark
Mens mange af de andre partier havde travlt med at løsrive sig mest muligt fra Danmark efter indførelsen af hjemmestyre, holdt Atassut fast i, at samarbejdet inden for Rigsfællesskabet var meget vigtigt. Teksten er en artikel fra AG 15. november 1979, der bringer uddrag fra den tale, som Atassuts medlem af Folketinget Otto Steenholdt holdt i forbindelse med Folketingets åbningsdebat.
Tekst 42: EF-afstemning – Nej-sidens argumenter
Op til afstemningen om grønlandsk medlemskab af EF kørte der i medierne en hård debat mellem tilhængere og modstandere af EF-medlemskab. Et af de helt store spørgsmål var, hvilke økonomiske konsekvenser det ville have for Grønland, hvis man valgte at melde sig ud. Teksten er fra AG 3. februar 1982.
Tekst 43: EF-afstemning – Ja-sidens argumenter
Teksten er fra AG 17. februar 1982 og viser tilhængerne af EF’s argumenter (se også tekst 42 ovenfor for nej-sidens argumenter).
Tekst 44: Leder i AG om konkursen
I forbindelse med den truende konkurs i 1987 var der ikke umiddelbart noget hjælp at hente hos den danske stat. Teksten viser, hvordan AG tolkede den manglende danske hjælp. Fra 13. januar 1988.
Tekst 45: Uddrag fra kronik om hjemtagelserne, 1990
Tekst 47: Formandsopgøret i Siumut
Lars Emil Johansen blev i 1991 den nye stærke mand i Siumut. Året før havde han væltet Jonathan Motzfeldt som formand for partiet, og med Siumuts valgsejr blev han også Landsstyreformand. I teksten: Portræt på Grønlands nye landsstyreformand tegner Poul Krarup et portræt af Lars Emil Johansen. Teksten er fra Ritzaus Bureau, 7. april 1991.
Linket ovenfor er et direkte link til artiklen på infomedia.dk. Virker det ikke, kan du selv søge efter artiklen på www.infomedia.dk (de fleste skoler har et login hertil).
Tekst 48: Landsstyreformandens nytårstale 1992
Teksten er landsstyreformand Lars Emil Johansens nytårstale fra 1. januar 1993.
Tekst 49: Alkoholproblemer i Østgrønland
Alkoholmisbrug skaber en lang række sociale problemer i mange af de mindre grønlandske byer. Ofte går det især ud over børnene. Teksten ser på, hvilke problemer der opstår, og på, hvordan man tackler problemerne fra myndighedernes side. Teksten hedder Omsorg på frysepunktet, er skrevet af Nina Lauritsen og blev bragt i Politiken 12. marts 1995.
Linket ovenfor er et direkte link til artiklen på infomedia.dk. Virker det ikke, kan du selv søge efter artiklen på www.infomedia.dk (de fleste skoler har et login hertil).
Tekst 50: Den nye skolelov
Undervisningspolitikken i Grønland har lige siden 1945 været et billede på, hvordan man har forholdt sig til Danmark. Mens man under G-50 og G-60 havde stor fokus på, at undervisningen skulle være som i Danmark, har man siden indførelsen af hjemmestyre forsøgt at flytte sig længere og længere væk fra Danmark og det danske. Teksten beskriver tankerne og holdningerne bag den integrerede skole fra 1994. Teksten hedder Dansk tale lægges på is, er skrevet af Nina Rasmussen og blev bragt i Politiken 9. januar 1994.
Linket ovenfor er et direkte link til artiklen på infomedia.dk. Virker det ikke, kan du selv søge efter artiklen på www.infomedia.dk (de fleste skoler har et login hertil).
Tekst 51: Uddrag af selvstyreloven
Tekst 52: Mindretalsudtalelse fra Dansk Folkeparti vedr. selvstyreloven
Tekst 53: Demokraternes nej til selvstyreloven
Tekst 54: Forsvar for healing af landstingssalen
Tekst 56: Grønlands økonomiske fremtid
Teksten ser på, hvilke muligheder og udfordringer Grønland står over for i fremtiden. Forfatteren, Christian H. Ovesen, har tidligere arbejdet som fuldmægtig for det grønlandske hjemmestyre. Teksten er fra tidsskriftet Ræson og blev lagt på deres hjemmeside 27. januar 2011.