Folkedrabet i Rwanda
I 1994 mistede 800.000 mennesker livet på blot tre måneder, da hutu-ekstremister myrdede løs på deres landsmænd tutsierne i det lille afrikanske land Rwanda. Hvordan kunne det komme så vidt?
Folkedrabet i Rwanda analyserer den politiske og sociale udvikling fra landets tidlige historie over kolonitiden til det selvstændige Rwanda. Bogen giver en række forklaringer på, hvorfor og hvordan et af historiens mest effektive folkedrab kunne finde sted. Forfatteren ser på de internationale såvel son de nationale konsekvenser af folkemordet og ikke mindst på, hvordan man i Rwanda har forsøgt at forsone en befolkning, hvor naboer fra den ene dag til den anden blev dødelige fjender.
Den kronologiske gennemgang af folkedrabet og tiden efter rammes ind af teori- og metodekapitler om, hvordan eleverne kan arbejde med folkedrab, hvad et folkedrab er, historien bag FN’s folkedrabskonvention, perspektiveringer til andre folkedrab og forslag til undervisningsforløb, der kan spænde fra en enkelt til tyve lektioner.
Brug Folkedrabet i Rwanda, når I vil have et spændende og anderledes emne til kernestof som de store ideologier, folkemord, koloniseringen og dens konsekvenser samt kulturmøder og -forskelle.
BESTIL BOGEN PÅ FRYDENLUNDS HJEMMESIDE.
Bogen er på 160 sider og koster 159,20 kr. ekskl. moms.
Indhold
Indledning 9
BEGREBET FOLKEDRAB OG HVORDAN MAN UNDERVISER I DET 12
1. Folkedrab – hvad er det? 13
2. Hvordan kan man undersøge folkedrabet i Rwanda? 22
RWANDA FØR FOLKEDRABET 38
3. Frem til selvstændigheden i 1962
4. Fra selvstændighed til folkedrab 48
5. Hvad var årsagerne til folkedrabet? 57
RWANDA UNDER FOLKEDRABET 64
6. Forløbet 65
7. Omverdenen, der svigtede 77
8. Den politiske og økonomiske udvikling 87
9. Juridisk og militært efterspil samt de internationale konsekvenser 96
10. Forsoning 106
KAN FOLKEDRAB FORHINDRES? 116
11. Hvordan udvikler folkedrab sig? 117
12. Hvordan forhindrer man et folkedrab? 124
Eksempel på et undervisningsforløb 129
Forklaring på ord, begreber og personer 139
Litteratur og andet materiale 149
Kildetekster 153
Illustrationskrediteringer 157
Find mere materiale til bogen i menulinjen foroven.