Hvad er hvad i irsk og nordirsk historie?
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
A
ACA (Army Comrades Association). Organisation, der bestod af tidligere aktivister fra uafhængighedskrigen og borgerkrigen. Lederen var Eoin O’Duffy, der fra juli 1933 førte sig frem som ’en grøn Il Duce’ med sympati for fascistiske diktatorer i Europa.
Alliance Party, The. Liberalt, midtsøgende parti, der blev dannet i 1970 og har støtte fra såvel protestanter som katolikker.
Anglo-Irish Agreement, The (Den irsk-engelske aftale). Fredsaftale mellem de to landes regeringer fra november 1985 indgået på Hillsborough Castle.
Apprentice Boys of Derry. En af de loyale protestantiske organisationer. Dannet ud fra historien om de 13 lærlinge (apprentice boys), der modstod den katolske kong James 2.’s belejring af Derry i 1689, hvor de ikke ville overgive sig (heraf sloganet »no surrender«). Organisationen afholder den 12. august hvert år en stor parade med deltagere fra hele Nordirland.
A-specials. Speciel politistyrke på 2.000 mand, der var fuldtidsansatte. Opererede fra 1922 og var en del af RUC.
Auxiliaries, The (Hjælperne). Kommandogruppe under speciel britisk kommando, der blev sat ind i guerillakrigen mod irerne under den irsk-britiske krig 1919-1921.
B
Battle of Bogside. Anses for være det første store sammenstød mellem katolske demonstranter og RUC i Derry i 1969.
Belfast Agreement, The (Påskeaftalen). Blev offentliggjort den 10. april 1998 efter enighed mellem den irske og britiske regering
og alle nordirske politiske partier.
Black and Tans, The (De sorte og kakifarvede). Kommandogruppe under speciel britisk kommando, der blev sat ind i guerillakrigen
mod irerne under den irsk-britiske krig 1919-1921.
Brexit. Forkortelse for ’Britain exit’ og slogan for kravet om Storbritanniens udmeldelse af EU.
B-specials. Speciel politistyrke. Var på 19.500 mand på deltid og uden løn. En del af RUC.
C
Catholic Relief Act. Lov fra 1793, hvor briterne gav en række lempelser til ’The Penal Laws’.
Ceann Comhairle. Titel på formanden for the Dáil. Han vælges af parlamentet og leder arbejdet og forhandlingerne i The Dáil. Formanden har den afgørende stemme ved vigtige afstemninger (om nye love) ved evt. stemmelighed. Han forventes at være neutral.
Circuit Court. Underret i det irske retssystem.
Commitments, The. Irsk film fra 1991 om ungdom og musik i en forstad til Dublin.
Commonwealth. Det Britiske Statssamfund, der er en sammenslutning af de tidligere britiske kolonier, som f.eks. Canada, Australien og New Zealand. Den Irske Fristat var medlem frem til 1949.
Continuity IRA. Udbrydergruppe fra IRA (The Provisonals). Brød ud efter Sinn Féins årsmøde i 1986 på grund af utilfredshed med partiets nye politiske linje, bl.a. at deltage i valgene til the Dáil. Gruppen menes at stå bag bombeattentaterne i Enniskillen i sommeren 1996 og andre bomber i årene efter. Gruppen er stærk modstander af Belfast-aftalen.
CSJ (Campaign for Social Justice). Nordirsk borgerrettighedsorganisation dannet i 1965.
C-specials. Speciel politistyrke. En ubetalt reservestyrke, der skulle bruges i nødsituationer. En del af RUC.
D
Dáil Éireann. Det irske parlament fra 1918, der svarer til det danske folketing. Senatet eller andetkammeret hedder Seanad
Éireann.
Derry Housing Action Committee. Boligkomité i Derry dannet i 1967.
Diplock-retten. En britisk kommission under lord Diplock foreslog i 1972, at sager mod terrorister skulle foregå udelukkende med en dommer og ikke med en jury. Begrundelsen var risikoen for trusler.
Downing Street-erklæringen. Også kaldet The Framework Documents fra den 15. december 1993 var en aftale mellem den britiske regering (John Major) og den irske regering (Albert Reynolds) om en fredsløsning.
E
EMU (Education for Mutual Understanding). Tanken bag EMU er, at der gennem undervisningen skabes større gensidig forståelse mellem de to befolkningsgrupper i Nordirland.
Europagten. Europagtens fire overordnede målsætninger er: 1. Bedre konkurrenceevne, 2. Øget beskæftigelse, 3. Sunde offentlige finanser og 4. Genskabe finansiel stabilitet. Landene i Europagten forpligter sig derudover til at overføre EU’s budgetregler
til eget land. De sætter grænser for statsunderskud og gæld samt national lovgivning. Europagten blev vedtaget af EU i marts 2011.
F
Falls. Katolsk kvarter i Belfast.
Fianna Fáil (Skæbnens soldater). Irsk politisk parti dannet af bl.a. Eamon de Valera i 1926. Partiet har haft regeringsmagten i lange perioder i Irland. Første gang 1932-1949.
Fine Gael (Irlands soldater). Irsk politisk parti dannet af en række højreorienterede organisationer i 1933. Det er et konservativt parti og har i lange perioder været i opposition til Fianna Fáil.
Freestaters. En nordirsk, især protestantisk betegnelse for borgere i det sydlige Irland eller med sympati for Fristaten Irland.
G
GAA. Det irske idrætsforbund, der blev stiftet i 1884.
Garda. Det nye irske politikorps, der blev dannet i 1925 i Fristaten.
Garvaghy Road. Gade i Portadown, hvor der har været protestantiske marcher arrangeret af Orangeordenen igennem mange år, men som i 1999 og 2000 blev forbudt. Beboerne i gaden har dannet en beboerkomité i protest mod Orangeordenens marcher.
Gerrymandering. Betegnelse for det specielle nordirske valgsystem, der indførtes i 1922. Valgkredsene bliver inddelt, så enkelte (udvalgte) kandidater får fremmet deres mulighed for at blive valgt på bekostning af de andre kandidater. Metoden påvirkede bl.a. parlamentsvalget i 1948, hvor Clann na Poblachta fik færre sæder i parlamentet, end de ville have været berettiget til, hvis pladserne var blevet tildelt proportionalt efter antal stemmer. Opkaldt efter Elbrige Gerry, der var guvernør i USA.
Glendalough. Udflugtssted og historisk område i County Wicklow – syd for Dublin.
Guinness. Irsk sort, bitter øl. Bryggeriet blev grundlagt i 1762 i Dublin.
I
ICA (Irish Citizen Army). Et irsk borgerværn dannet under 1. Verdenskrig.
IDA (Irish Development Agency). Det irske udviklingsråd.
INLA (Irish National Liberation Army). En illegal republikansk paramilitær gruppe, der er den militære fløj af IRSP (Irish Revolutionary Socialist Party). Gruppen blev dannet i 1975 efter våbenhvilen fra The Official IRA. Herfra kom mange medlemmer. Gruppen er kendt for
umådelig brutalitet og har mange dræbte på samvittigheden.
IRA (The Irish Republican Army). Grundlagt af Michael Collins 1917-1918. Målet var at føre guerillakrig i mindre grupper mod briterne i Irland. IRA fremstod officielt i marts 1922 efter dannelsen af Fristaten. Blev delt i 1970, da The Provisional IRA (også kaldet ’provos’) blev den dominerende del af IRA. Den anden del kaldte sig The Official IRA.
IRB (Irish Republican Brotherhood). Dannet i 1858 og afviste alle former for kompromis med briterne.
Irish National Volunteers. En nationalistisk, irsk militærorganisation dannet fra november 1913. Et modstykke til UVF i Ulster. Samlede i løbet af 1914 op imod 200.000 frivillige og smuglede mindre mængder af våben ind fra bl.a. Tyskland.
K
Kul-Kvægpagten. Dannet i 1935. Var det politiske kompromis mellem Storbritannien og Den Irske Fristat, der løste op for mange års handelskrig mellem de to lande. Aftalen blev vedtaget af The Dáil i marts 1937.
M
Maynooth College. Ligger lidt uden for Dublin og er anerkendt som centrum for den katolske kirke i landet. Grundlagt i 1795.
N
NAMA (The National Asset Management Agency). Et organ etableret af den irske regering i 2009 i kølvandet på bankernes krise. I et forsøg på at gøre bankernes virksomhed sikker igen, opkøber NAMA, med rabat, bankernes risikable lån – typisk de lån, der var givet til ejendomsudvikling. Hermed bliver de deltagende bankers virksomhed igen sikker for indskydere, låntagere og investorer. Og bankerne var igen i stand til at låne ud til den producerende økonomi.
NICRA (Northern Ireland Civil Rights Association). Nordirsk borgerrettighedsorganisation stiftet i januar 1967.
NILP (North Ireland Labour Party). Det nordirske Labour-parti, dannet 1924. Opnåede stærk støtte fra den nye katolske middelklasse, bl.a. ved lokalvalgene i 1958 og 1962.
NIWC (Northern Ireland Women’s Coalition). Grundlagt i 1996 af en lang række kvindedominerede fredsgrupper i Nordirland. Partiet vandt to pladser i den nordirske forsamling i 1998, men opløste sig selv i 2006 efter dårlig vælgertilslutning ved valget i 2003.
O
Oireachtas, Houses of the. Det irske parlament. Består af to dele (kamre). The Dáil Éireann har 158 medlemmer (efter valget 2016), der er på valg hvert femte år. Overhuset, Seanad Éireann, har 60 medlemmer, hvoraf 11 vælges af taoiseach, 6 af National University og University of Dublin og 43 vælges af medlemmer af fem paneler, der udgøres af medlemmer fra Dáil Éireann, senatorer og lokalpolitikere.
Omagh-bomben. Den seneste større voldsepisode i The Troubles. Bomben blev sprængt lørdag den 15. august 1998 i centrum af Omagh, der var fyldt med folk på indkøb. Ingen har taget ansvaret for bombesprængningen, men efterforskningen peger på en af de mindre udbrydergrupper fra IRA. BBC har lavet en fremragende dokumentarfilm med de overlevende og øjenvidner: Et år efter bomben.
Orangeordenen. Protestantisk orden, der blev dannet i 1795. Orangeordenen er organiseret i loger over hele verden, især i Nordirland, og arrangerer bl.a. de berømte marcher til minde om protestanternes historie.
P
Pattenkommissionen. Kommission nedsat efter Belfast-aftalen i 1998 for at udarbejde forslag til en politireform af det nordirske politi (RUC). Rapporten forelå i september 1999. Kommissionens formand var den tidligere Hongkong-guvernør, Chris Patten, der var EU’s udenrigskommissær 1999-2004.
Progressive Demokrater, De. Udbrydergruppe fra Fianna Fáil, dannet i 1987.
PUP (Progressive Unionist Party). Et mindre unionistisk parti grundlagt i 1978 som Independent Unionist. Partiet har været mere moderat i en række sammenhænge og mere villig til at møde repræsentanter for det katolske mindretal end de øvrige unionister. Partiets leder er Billy Hutchinson.
R
Real IRA/32 County Sovereignty Committee. En udbrydergruppe fra IRA (The Provisonals) efter våbenhvilen i 1994. Dets mest fremtrædende medlem er Bernadette Sands McKevitt, søster til afdøde Bobby Sands.
RIC (Royal Irish Constabulary). Det irske politikorps, mens Storbritannien herskede i Irland.
RUC (Royal Ulster Constabulary). Det nordirske politikorps dannet i 1922.
S
SDLP (Social Democratic and Labour Party). Katolsk, nordirsk socialdemokrati, der blev dannet i 1970. Partiet overtog Det National Partis rolle som talerør for de moderate katolikker. John Hume, en af partiets grundlæggere, var leder af partiet mellem 1979-2001. Hume førte partiet ind i fredsforhandlingerne med en kompromissøgende politik.
Shankill. Protestantisk kvarter i Belfast. Sinn Féin (Os selv). Republikansk irsk parti, der blev dannet i 1905 af journalisten Arthur Griffith.
Stormont Castle. Hvor den nordirske regering og parlament har til huse, er beliggende uden for Belfast. Bygningen blev indviet i 1932 og var sæde for den nordirske regering indtil 1973. I januar 1995 blev bygningen kraftigt beskadiget af en brand og genopbygget. Det blev genåbnet efter Belfast-aftalen 1. juli 1999.
Sunningdale-aftalen. Aftale fra 1973 mellem Storbritannien, Irland og de tre største partier i Nordirland om en fredsløsning.
T
The Six Counties. De seks grevskaber er den republikanske betegnelse for Nordirland fra 1921, som omfatter grevskaberne Antrim, Armagh, Fermanagh, Down, Londonderry og Tyrone.
U
UDA (Ulster Defence Association). Loyalistisk, protestantisk paramilitær organisation, der blev grundlagt i 1972 og to år senere havde over 40.000 medlemmer. Den forblev illegal indtil 1992.
UDR (Ulster Defence Regiment). Afløste i 1970 B-specials i et forsøg på at lave en samlet politistyrke, som blev styret af den britiske hær. I begyndelsen var ca. 18 % af betjentene katolikker, men de forsvandt hurtigt i løbet af de kommende år.
UKUP (UK Unionist Party). Lille unionistisk parti, der brød ud af UUP under fredsforhandlingerne i 1997.
UUP (Ulster Unionist Party). Grundlagt i 1905 og regerede Nordirland mellem 1921-1972.
UVF (Ulster Volunteer Force). Protestantisk, paramilitær organisation dannet i 1914.
UWC (Ulster Workers Council). De protestantiske arbejderes strejkekomité i maj 1974, der gav Sunningdale-aftalen dødsstødet.
W
Widgery-rapporten. Den officielle britiske rapport om drabene på 14 katolikker i Derry på Bloody Sunday, den 30. januar 1972. Navn efter kommissionens formand lord Widgery.
