Hvad handler Brexit egentlig om?

Det følgende er et forsøg på at få sat lidt perspektiv på, hvad Brexit (også) handler om. Efter folkeafstemningen den 23. juni 2016 var der rigeligt med kommentarer, analyser og ikke mindst holdninger til, hvad Brexit ville betyde. 

Men ingen vidste det nøjagtigt, og der var reelt tale om spekulationer. Siden er vi alle blevet klogere på, hvilke konsekvenser Brexit kan få. Jeg vil her ridse problemstillingerne op vedr. grænsen til Irland og derpå sætte det ind i et historisk perspektiv. 

1. Brexit drejer sig om Storbritanniens handel, aftaler og markedstilknytning til det eksisterende EU (27 lande).
2. Centralt er især Storbritanniens forhold til Irland som medlem af EU.
3. Det handler om grænsen mellem Nordirland (Storbritannien) og Republikken Irland.

Før julen 2017 blev der aftalt en ramme for de videre forhandlinger, herunder hvordan grænsen skulle behandles. EU fastlog efterfølgende under en vis protest fra premierminister Theresa May og den konservative regering, at der var tale om en grænse mellem EU og et nyt Storbritannien. EU mener, at en såkaldt soft border ville være en løsning, der ville være det bedst mulige for fredsprocessen og den fortsatte samhandel mellem de to dele af den irske ø.

Denne holdning blev gentaget i en mere konkret form den 27. februar, da EU-Kommissionen offentliggjorde et forslag til, hvordan grænsen mellem nord og syd i Irland skal reguleres. Her fastholdt EU, at der vil blive tale om en ”blød” grænse, efter at Brexit-forhandlingerne var afsluttet:

“A common regulatory area comprising the union and the United Kingdom in respect of Northern Ireland is hereby established,” står der i dette forslag.

Daniel Boffey og Jennifer Rankin skrev i  The Guardian, den 28. Februar 2018:

“The common regulatory area shall constitute an area without internal borders in which the free movement of goods is ensured and north-south cooperation protected.”

”Det er forslag, som ingen britisk regering kan acceptere” var May-regeringens svar i parlamentet. Brexit var atter i hårknude, og intet tydede på lette forhandlinger eller en hurtig løsning. Der er et år og 19 dage til afslutningen, mens dette skrives.

Peter Leary, journalist på The Guardian, skrev 1. marts 2018:

“There are, broadly, three ways to avoid the return of customs checks and stations to the long-troubled Irish border: a united Ireland, the kind of special arrangement for Northern Ireland outlined in the European commission’s draft agreement published on Wednesday, or a settlement covering the whole United Kingdom involving something similar to the existing customs union and probably some sort of commitment to regulatory alignment.”

Han tilføjede derefter i artiklen: ”Og ingen af de tre muligheder er en løsning for Theresa May.”

I en anden artikel skrev Chris Johns i The Irish Times, 4. marts 2018:

”Restoring a hard border will do economic harm. There is little chance, as things stand, of the existing, invisible Border being maintained. Theresa May, the British prime minister, promises as frictionless a border as possible. That would be the one we currently have, but it is not a good description of the one we are likely to get. Peter Mandelson [forhenværende minister for Nordirland] is not the first to suggest that if only a few people in the North shifted towards prioritising economics over politics, a vote for reunification could be the result of the restoration of the hard border. The economic damage that will result from the DUP’s hard-line Brexit stance could do lots for republicanism.”

Disse artikler og udtalelser peger på, at en løsning af grænsespørgsmålet bliver vanskelig. Sagen er, at det ikke bare drejer sig om handel mellem nord og syd. Det er også en integreret del af Belfast-aftalen fra påsken 1998. Heri omtales grænsen ikke specifikt, men den er omtalt i formuleringerne om, at ændringer i aftalen skal bekræftes af det irske folk (nord og syd) ved afstemning og garanteres af såvel den britiske som den irske regering. Derfor er hele Brexit-sagen ikke bare handel, finansmarkeder og penge. Det er efterhånden blevet et spørgsmål om eksistensen af Belfast-aftalen.

I The Guardian skrev Ian Jack den 23. februar 2018 følgende:

“Many people fear that a revival of a hard border and the abandonment of the Good Friday agreement will mean a return to those days. Enemies of the agreement, who include members of the Democratic Unionist party, describe this as moral blackmail; others (including O’Toole) think that 20 years of relative peace may at last have broken the link between political failure and blood on the streets. But say the worst happened – would the British army return to enforce the law? Would its soldiers be willing to risk life and limb knowing it was the perversity and vanity of their politicians that had put them there – a final British misadventure? There would be no stomach for it.”

I artiklen gør Jack rede for dels nogle personlige oplevelser under “The troubles” i 1970’ernes Nordirland, dels kaster han et historisk blik på forholdet mellem nord og syd. Pointen er, at Irland er en enhed, geografisk set, og at hele miseren består i, at øen blev delt. I 1921 efter loven The Government of Ireland og fredsaftalen The Anglo-Irish Treaty blev der fastlagt en midlertidig grænse. Den skulle forhandles mellem Storbritannien og en ny irsk regering, men det blev aldrig gennemført. Og fra 1925 var grænsen fast og ligger der nu stadig efter 92 år. De historiske perspektiver er meget mere omfattende end her beskrevet. Det handler om mange konkrete forhold i områder nord og syd for grænsen, herunder smugling, handel med dyr, billige varer osv.

I øvrigt venter man på, at den politiske krise i Stormont, det nordirske parlament, skal blive løst. Der har siden januar 2017 været dødvande, og der er ikke blevet truffet nogen politiske beslutninger, eftersom de to dominerende partier, DUP og Sinn Féin, ikke har kunnet finde en løsning. Modsætningerne er ikke blevet mindre af Brexit-forhandlinger, grænseproblematikken og det forhold, at DUP er det parlamentariske grundlag for May i London. Alt dette gør, at Nordirland står helt centralt i spørgsmålet om mulige løsninger.

Man kan læse mere i min bog Irland – historie og samfund i et århundrede, der er udkommet på Frydenlund. 

Kai Rasmussen, 12. marts 2018