Tidslinje: Irlands historie

432-795 Kristendommen indføres. St. Patrick kommer til Irland. Han dør 17. marts (St. Patricks Day) et ukendt år.

800-tallet Skandinaviske vikinger ankommer og grundlægger flere mindre byer. Kampe mellem irske klaner og vikingerne.

928 Vikinger dræber en stor gruppe irere, der har søgt tilflugt i Dunmore Cave, Kilkenny.

950 Grundlæggelse af Dublin

976 Brian Boru bliver irsk konge af Dal Cais efter at have samlet de irske klaner til ét rige.

1014 Slaget ved Clontarf. En irsk hær sejrer over en stor gruppe vikinger. Brian Boru bliver dræbt.

1152 Dublin bliver selvstændigt ærkebiskopsæde.

1169-1172 England indleder erobring af øen. Efter flere forsøg lykkes det englænderne at indtage Dublin og det østlige Irland. Strongbow (Earl af Pembroke) udnævner sig til selv til Lord of Leinster (et af de fire oprindelige dele af den irske ø).

1210 Kong John overtager mere af landet fra adelen, og 20 irske konger hylder ham.

1297 Den engelske del af Irland får eget parlament.

1348-1349 Pesten – 'Den sorte Død' – når Irland.

1366 'Statutes of Kilkenny'. Love for englænderne i Irland. Bl.a. forbud mod blandingsægteskaber mellem englændere og irere.

1400-1500-tallet Den irsk-engelske magtelite koloniserer Irland og konfiskerer alt jordegods. I slutningen har kronen kun fire amter (counties) omkring Dublin, der danner 'The Pale'.

1536-1541 Det irske parlament anerkender den engelske konge som kirkens overhoved. Henrik 8. af England kåres til konge af Irland.

1603 Kong James I indfører engelsk lov, særligt i Ulster. Kun loyale godsejere beholder deres jord efter aftale med kongen.

1606 De irske jarler flygter, og skotske indvandrere slår sig ned i nord. Kolonisering ('The Plantation') af Ulster.

1607 Grundlæggelsen af Londonderry.

1641 To tredjedele af Irland ledes af Den irske katolske Konføderation. Protestanter i Ulster er under den engelske konges kontrol.

1649 Oliver Cromwell ankommer til Irland og slår hårdt ned på irske oprørere. Stadig mere jord bliver overført til engelske jordejere.

1688 Konflikten mellem den katolske kong James 2. og protestanternes prins Wilhelm af Orange indledes.
7. december 1688 Begyndelsen på de 13 lærlinges ('The Apprentice Boys') oprør i Londonderry, hvor de låser sig inde fra kong James tropper.

1689 Protestanter nægter at overgive sig: 'No surrender'.

1690 William af Orange ankommer til Irland og besejrer James 2. i Slaget ved Boyne. 'The battle of Boyne' fejres af protestanterne hvert år 12.juli.

1690 'The Penal Laws'. Katolikkerne bliver udelukket fra det irske parlament.

1700-tallet Irland bliver regeret som et besat land af englænderne; parlamentet domineres af det anglikanske mindretal. Dublin har 50.000 indbyggere og er den største by.

1791 Debat blandt irere og dannelsen af 'The United Irishmen'.

1795 'The Orange Society' grundlægges i lokale loger.

1798 Et katolsk oprør i Irland slås ned. Lederen Wolf Tone fra United Irishmen fængsles og forsvinder.

1800-1801 Det irske parlament ophæves i forbindelse med 'The Act of Union'. Irland er en del af Det Forenede Kongerige.

1800-tallet Belfast bliver centrum for en hastig industriel udvikling i Ulster. Etableringen af irske frihedsbevægelser; begyndende guerillakrig.

1823 Den Katolske Sammenslutning ('The Catholic Association') dannes af Daniel O'Connell. Hovedgaden i Dublin er opkaldt efter ham.

1829 Katolikker får valgret og adgang til offentlige embeder.

1845-1849 ”The Famine', hungersnød. Ca. 1 million sulter ihjel, da kartoffelhøsten slår fejl flere år i træk. Knap to millioner emigrerer til Amerika.

1870'erne Fæstebøndernes retsstilling over for godsejerne styrkes, og den irske ejerandel af jorden vokser. Krav om en landreform.

1880 De irske landarbejdere laver en udelukkelse og isolation mod den engelske landejer Charles Cunninghan Boycott og hans ejendom i County Mayo. Denne begivenhed skaber konflikt og megen omtale. Ordet 'boycott' (dansk 'boykot') er blevet et begreb i senere arbejdskonflikter.

1886 Første forslag om Home Rule i Irland under Gladstone.

1893 Det britiske parlament afviser for anden gang forslag om Home Rule.

1900 Dronning Victoria besøger Dublin.

1904 Sinn Féin som politisk bevægelse grundlægges af Arthur Griffith. Navnet betyder 'Os Selv'.

1911 31. maj søsættes Titanic fra Harland & Wolff-skibsværftet i Belfast.

1912 Parlamentet i London vedtager udvidet Home Rule for Irland, men ordningen udsættes. Optræk til borgerkrig; protestanterne danner i 1913 den frivillige borgerhær Ulster Volunteer Force (UVF) og katolikkerne Irish Volunteers.

1913 'Dublin Lockout'. Den største arbejdskamp i Irlands historie begynder 26. august 1913. Det starter med en strejke blandt havnearbejdere og transportarbejdere for bedre arbejdsvilkår og retten til at være i en fagforening. Arbejdsgiverne svarer igen med lockout. Det blev en langvarig kamp, der først slutter 18. januar 1914.

1914 Home Rule bliver vedtaget i parlamentet. Den udsættes, da 1. Verdenskrig bryder ud.

1916 Påskeoprøret bryder ud anden påskedag i Dublin. Udråbelsen af en selvstændig irsk republik fra hovedpostkontoret (General Post Office). Oprøret slås hårdt ned af det engelske militær. Efterfølgende bliver 16 ledere henrettet i Kilmainham-fængslet i Dublin.

1918 Ved valget i december til det britiske underhus vinder Sinn Féin 48 % af stemmerne. Alle valgte boykotter deres pladser.
Kvinder over 30 får stemmeret, men først i 1928 bliver kvinder ligestillet med mænd, der har haft stemmeret fra de var 21 år.

21. januar 1919 indkalder alle partier og grupper til den første nationale forsamling, Dáil Éireann eller bare The Dáil.

1919 I starten af januar myrdes to RIC-betjente udenfor Tipperary uden ordre fra nogen. Start på Uafhængighedskrigen (War of Independence) 1919-1922. Guerillakrig mod briterne. IRA dannes.

1920 Briterne fremsætter forslag om to parlamenter i 'The Government of Ireland Act'.

6. december 1921 Aftale om oprettelse af Den Irske Fristat. Nordirland forbliver britisk, og der oprettes en selvstændig lokalregering i Stormont udenfor Belfast.

1922 Afstemning i The Dáil om Fristaten og Traktaten med Storbritannien. Traktattilhængerne med Michael Collins i front vinder.

1922-1924 Den irske borgerkrig bryder ud ved beskydningen af Four Courts i Dublin. Michael Collins myrdes i august 1923. Over 800 døde.

1922-1940 Unionismens storhedstid i Nordirland. Et-partistat.

1924 Dannelse af partier og to kamre i The Dáil.

1925 Grænsen fastlægges. Fristatsregeringen anerkender grænsen til Nordirland.

1937 Irland får ny forfatning, der lægger krav på Nordirland og definerer kvindens rolle i hjemmet.

1940-1945 Irland forbliver neutral i 2. Verdenskrig.

1949 Irland bliver republik og forlader Commonwealth.

1955 Irland går med i FN. Irske soldater i Congo.

1963 Terence O'Neill bliver premierminister. Første møde siden grænsedragningen i 1921 mellem Nordirland og tepublikkens taoiseach Sean Lemass.

1966 50-året for Påskeoprøret fejres. Nelson-søjlen i Dublin sprænges i luften.

1967 De første borgerretsdemonstrationer.

1968 NICRA-demonstrationer og voldelige sammenstød med politiet (RUC).

1969 'Battle of Bogside' i Derry.
Den britiske regering indleder 'Operation Banner' og indsætter tropper i Nordirland.

1969-1998 The Troubles.

1972 Bloody Sunday. Britiske tropper dræber 13 demonstranter under en borgerretsdemonstration i Londonderry.

1973 Irland bliver medlem af EF sammen med Storbritannien og Danmark.

1980-1981 Sultestrejker i Long Kesh blandt IRA-fanger. Bobby Sands og ni andre dør.

1983 Forbud mod abort bliver indskrevet i Irlands grundlov.

1985 Anglo-irsk aftale om Nordirland. Den giver regeringen i Dublin en vigtigere rolle i fremtidige spørgsmål om Nordirland.

1990 Start på økonomiske opsving i Irland. 'Den keltiske tiger'.
Irlands første kvindelige præsident, Mary Robinson, vælges. Næste kvindelige præsident er Mary McAleese (1997-2011).

1993 Sidst på året skriver John Major og Albert Reynolds under på the Downing Street Declaration. Den siger, at et flertal i Nordirland kan udøve selvbestemmelse, og kræver permanent våbenhvile fra IRA, hvis Sinn Féin skal være med til politiske forhandlinger.

1994 IRA og de loyalistiske paramilitære UVF og UDA indgår våbenhvile. Den brydes med bomben i Canary Wharf i London.

1995 De britiske tropper bliver trukket ud af Nordirland. Men Sinn Féin nægter, som de altid har gjort, at indtage deres pladser og mandater i det britiske parlament.

1998 Belfastaftalen/Påskeaftalen fører til et politisk gennembrud i fredsprocessen i Nordirland. Under konflikten blev ca. 3.500 mennesker dræbt og over 40.000 såret.

1999 Irland opgiver, som en del af fredsprocessen, formelt kravet om genforening med Nordirland.

1998 22.maj bliver Belfastaftalen vedtaget ved folkeafstemning i både republikken og Nordirland.
En bombe sprænges i Omagh, Nordirland. 29 dræbte.
David Trimble, UUP, og John Hume, SDLP, modtager begge årets Nobels Fredspris.

2000 Efter nogle begyndervanskeligheder er en selvstyrende nordirsk lokalforsamling med magtdeling blevet en realitet. Samtidig har Skotland og Wales fået henholdsvis lokalparlament og lokalforsamling.

2002 Den nordirske lokalforsamling bliver suspenderet. DUP og Sinn Féin er blevet de største partier og vil ikke sidde i regering sammen.
Irland indfører Euro som ny valuta.

2006 St. Andrews-aftalen. Indgåelse af våbenaftale og magtfordeling mellem DUP og Sinn Féin.

2007 En ny regering indsættes i Nordirland under Ian Paisley, DUP, og Martin McGuinness, Sinn Féin, med fælles lederskab.
'Operation Banner' afsluttes.

2008 Irland bliver hårdt ramt af den økonomiske nedgang.
Irland siger i en folkeafstemning nej til EU’s Lissabon-traktat.

2009 Irland ratificerer Lissabon-traktaten.

2010 Bilbombe for første gang i over 10 år, i Newry.

2011 Dronning Elisabeth besøger Dublin på et firedages besøg. Første besøg af en britisk regent siden Dronning Victoria i 1901.

22. maj 2015 Folkeafstemning i republikken om indgåelse af ægteskab for personer af samme køn.

2016 100-året for Påskeoprøret fejres hele året i republikken.
Folkeafstemning om Brexit i UK.

2016-2019 Diskussion om grænsen mellem Irland og Nordirland i lyset af Brexit.

2016 Oprettelse af en række borgergrupper (Citizens' Assembly) i forbindelse med forberedelser til abort-afstemningen (2018).

2017 Den nordirske regering kollapser og indleder et politisk dødvande.
Martin McGuinness dør.

2018 Irland afskaffer grundlovsforbuddet mod abort.

2019 Aftale mellem EU og UK om rammerne for Storbritanniens exit. Løsning for grænseproblematikken.

11. januar 2020 Regeringssamarbejdet i Nordirland genoptages under ledelse af Arlene Foster, DUP, og Michelle O'Neill, Sinn Féin.

31. januar 2020 Storbritannien og Nordirland forlader EU.

5. februar 2020 Valg i Irland. Sinn Féin den store vinder.

2020 De første smittede med corona-virus i Irland og Nordirland. Dødsfald i Irland 794 (23. april) og Nordirland 276 (17. april).