En oversigt over de vigtigste begivenheder i Eksjugoslavien og de nye Balkan-staters historie
Her finder du en kronologisk tidslinje over de begivenheder, der er nævnt i bogen Jugoslaviens sammenbrud – Balkan-krigene 1991-2001.
Antikken og tidlig middelalder
Det første Jugoslavien 1918-1941
Det socialistiske Jugoslavien 1945-1990
Antikken og tidlig middelalder
6. -7. århundrede Invandring af sydslaviske stammer til Balkan
8.-9. århundrede Kristendommen indføres.
854 Slovenien under det frankiske kejserrige.
925-1102 Kroatien et selvstændigt kongedømme inden unionen med Ungarn.
1077 Det første serbiske kongerige grundlægges i Montenegro.
1180 Bosnien bliver selvstændigt under Ban Kulin.
1200 Slovenien under den østrigske Habsburg-familie.
1217 Paven kroner den første serbiske konge.
1219 St. Sava grundlægger den serbisk-ortodokse kirke.
1331-1355 Zar Dusans storserbiske rige.
1377 Trvtko 1. krones til bosniske konge.
1389 Tyrkisk sejr over fyrst Lazars hær på Kosovo Polje.
Fremmedherredømme
1420 Hele Dalmatien under Venezias herredømme bortset fra Ragusa.
1459 Tyrkerne erobrer det sidste serbiske fyrstedømme.
1463-1481 Tyrkerne erobrer hele Bosnien-Herzegovina.
1526 Kroatien og Ungarn arves af det østrigske Habsburger-dynasti.
1529 Den tyrkiske hær belejrer forgæves Wien. Sultanen har nu kontrol over det meste af Ungarn og Kroatien.
1578 Den habsburgske kejser tager initiativ til at oprette forsvarszonen Vojna Krajina.
1683 Mislykket tyrkisk forsøg på at erobre Wien.
1690 Omkring 30.000 serbiske familier forlader Kosovo for at slå sig ned i Vojvodina.
1699 Karlowitz-traktaten, hvor tyrkerne må anerkende afståelsen af Ungarn og Kroatien-Slavonien til habsburgerne.
1702 Etnisk udrensning af alle muslimer i Montenegro.
1798 Montenegro anerkendes som selvstændigt fyrstebispedømme.
1804-1817 Serbisk oprør ender med delvist selvstyre.
1805-1814 Den franske besættelsesmagt opretter Den illyriske Provins i Dalmatien samt dele af Kroatien og Slovenien.
Begyndende nationalisme.
1815 Dalmatien og Dubrovnik (Ragusa) under habsburgerne.
1830 Grækenland bliver uafhængig af Osmannerriget.
1848 Nationalliberale revolutioner i Østrig og Ungarn.
Kroatien-Slavonien ind under Østrig.
1867 Dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn oprettes.
Kroatien-Slavonien igen under Ungarn.
1875 Oprør i Bosnien-Herzegovina.
1876 Serbien og Montenegro erklærer tyrkerne krig.
1877-1878 Russisk-osmannisk krig om adgang til Middelhavet. Osmannerne er svagest, men får opbakning af vesteuropæiske stater, så Rusland stoppes.
1878 St. Stefano kongressen: oprettelse af et Storbulgarien.
Berlinerkongressen annullerer senere St. Stefan-traktaten. Bosnien-Hercegovina gøres til østrigsk protektorat. Serbien, Montenegro og Rumænien bliver selvstændige.
1882 Serbien omdannes til et kongedømme.
1893 IMRO – makedonsk revolutionær uafhængighedsbevægelse oprettes.
1903 Karadjordjevic-dynastiet tilbage på tronen i Serbien.
1908 Bosnien-Herzegovina annekteres af Østrig.
Bulgarien bliver et kongerige.
1912 Første Balkan-krig: Stor tilslutning til nationalistiske bevægelser på hele Balkan. Det mislykkes for osmannerne at slå et uafhængighedsoprør ned i Albanien, hvilket fører til, at Montenegro (i oktober) og derefter resten af Balkan (Serbien, Bulgarien og Grækenland) erklærer osmannerne krig.
1913 Serbien og Grækenland med støtte af Montenegro og Rumænien besejrer Bulgarien. Makedonien deles imellem Bulgarien, Serbien og Grækenland. Provinsen Sandzak deles af Serbien og Montenegro. Serbien annekterer Kosovo, Makedonien (i dag FYROM) og halvdelen af Sandzak.
1914 Mordet i Sarajevo udløser 1. Verdenskrig.
1914-1918 1. Verdenskrig, hvor Serbien lider store tab.
1917 Korfu-erklæringen om oprettelse af en jugoslavisk stat efter krigen.
Det første Jugoslavien 1918-1941
1918 Prins Aleksandar udråber Kongedømmet for Serbere, Kroatere og Slovenere.
1921 Den centralistiske Vidovdan-forfatning for det nye kongerige vedtages trods kroatisk protest.
1928 Mord på kroatiske parlamentsmedlemmer i Beograd.
1929 Kong Aleksandar indfører kongeligt diktatur. Riget omdøbes til Jugoslavien.
1934 Kong Aleksandar myrdes i Frankrig.
1939 Serbisk-kroatisk forlig med vidtgående hjemmestyre for Kroatien.
1941-1945 Tyskland og dets allierede besætter Jugoslavien.
Der oprettes en fascistisk storkroatisk stat.
Borgerkrig og massakrer på civilbefolkningen af kroatiske ustasjaer og serbiske tjetnikker.
Titos partisaner opretter AVNOJ som grundlag for en kommende kommunistisk forbundsstat.
Det socialistiske Jugoslavien 1945-1990
1945 Jugoslavien genskabes, nu som en føderation af seks sydslaviske narodi.
Der indledes en kommunistisk sovjetiseringspolitik samt udrensninger af Titos politiske modstandere.
1948 Jugoslaviens brud med Stalin og østblokken.
1950-1960 Industrialisering, økonomisk opblomstring og markedsreformer. Vesten støtter Jugoslavien økonomisk. Stor udbygning af hæren (JNA).
1953 Ny forfatning med indførelse af selvforvaltningssystemet. Tito præsident.
1955 Normalisering af forholdet til Sovjetunionen.
1963 Igen ny forfatning med øget arbejderselvstyre. Landets navn ændres til SFRJ: Den Socialistiske Forbundsrepublik Jugoslavien.
1965 Øget liberalisering af økonomien.
1966 Forbedring af kosovo-albanernes kår efter udrensning af den serbiske indenrigsminister Rankovic.
1968 Studenteroprør i Beograd og Kosovo.
1972 Det kroatiske forår: nationalistiske demonstrationer med ønske om decentralisering fører til politiske udrensninger af bl.a. Franjo Tudjman.
1974 Ny forfatning med øget decentralisering. Vojvodina og Kosovo bliver autonome provinser med næsten republikstatus.
1980 Tito dør og afløses af et kollektivt statspræsidium. Voksende økonomisk krise.
1981 Nationalistiske uroligheder i Kosovo slås ned af JNA.
1986 Dele af indholdet i SANU-memorandummet siver ud og er med til at begynde en bølge af nationalisme.
Slobodan Milosevic bliver formand for det serbiske og Milan Kucan for det slovenske kommunistparti.
1987 ’Økonomiske demonstrationer’ i Beograd.
Milosevic tager magten som serbisk præsident.
Uro i Kosovo.
1988 Vojvodinas status som autonom republik annulleres.
1989 Kosovos status som autonom republik annulleres.
Milosevic afholder 28. juni sin berømte tale på Kosovo-sletten i anledning af 600-årsjubilæet.
Kommunistiske regimer falder i den øvrige østblok.
Slovenien introducerer flerpartisystemet, der også indføres i de andre republikker.
Den jugoslaviske regering indfører økonomiske reformer.
1990 På den sidste kongres i det jugoslaviske kommunistforbund udvandrer den slovenske og senere også den kroatiske delegation.
Slovenien og Kroatien afholder demokratiske valg til parlament og præsidentpost. Tudjman vælges som præsident i Kroatien og Kucan i Slovenien.
Serbere i Krajina opretter det Serbiske Demokratiske Parti (SDS) og udråber et autonomt område. Massiv propagandakrig og oprustning.
Også flerpartivalg i de andre republikker.
Milosevic vinder valget i Serbien.
Rugova vælges som uofficiel præsident i Kosovo, der erklærer sig uafhængigt.
Massiv propagandakrig og etnisk uro i store dele af Jugoslavien.
Balkan-krigene 1991-2001
1991 Kroatisk våbensmugling afsløres.
Hemmelig aftale mellem Milosevic og Tudjman om deling af Bosnien.
Voldeligt sammenstød i Borovo Selo udløser konflikt i Kroatien, hvor serberne udråber deres egen Krajina-republik. Lignende udvikling på vej i Bosnien.
Demonstrationer i Beograd mod Milosevic slås ned af hæren.
Statspræsident Jovic’ forsøg på at få indført militær undtagelsestilstand mislykkes.
EF og USA enige om at bevare et samlet Jugoslavien.
Slovenien og Kroatien erklærer sig uafhængige 25. juni.
Tidages-krig i Slovenien. Våbenembargo mod Jugoslavien.
Brioni-aftalen standser krigen i Slovenien.
JNA og kroatiske serbere indleder åben krig i Kroatien med etniske udrensninger på begge sider.
Fredskonference i Haag, men alle fredsplaner forkastes af den ene eller den anden af parterne.
Vukovar erobres i november, hvorefter Tyskland truer med at anerkende Slovenien og Kroatien.
Flertal for uafhængighed ved en folkeafstemning i Kosovo. Også flertal for en løsrivelse af de serbiske områder i Bosnien
Forbundsregeringen og statspræsidenten går af, hvorefter Jugoslavien ophører med at eksistere.
Våbenhvile i Kroatien efter FN-mægling. En tredjedel af Kroatien under serbisk kontrol.
1992 Fredsaftale i Kroatien 2. januar. FN sender UNPROFOR-tropper til de besatte områder.
EF anerkender Sloveniens og Kroatiens uafhængighed.
Den bosniske præsident Izetbegovic afviser EF’s Lissabon-fredsplan.
De bosniske serbere udråber deres egen republik og boykotter den folkeafstemning, der giver et stort flertal for Bosniens uafhængighed.
Den 6. april anerkendes Bosnien som en selvstændig stat, hvorefter krigen begynder med store serbiske erobringer og etniske udrensninger som resultat.
Det Andet Jugoslavien opløses og et nyt ikke-socialistisk Tredje Jugoslavien oprettes af Serbien og Montenegro. JNA trækkes formelt ud af Bosnien.
Brødkø-massakre i Sarajevo medfører internationale sanktioner mod det nye Jugoslavien.
Bosniske kroater danner den autonome republik Herceg-Bosna.
FN’s Sikkerhedsråd beslutter at sende letbevæbnede UNPROFOR-soldater til Bosnien efter afsløring af serbiske fangelejre.
Serbisk erobring af næsten 70 % af Bosnien. Over en million flygtninge.
1993 Åben krig mellem kroater og bosniakker i Bosnien.
Vance-Owen-planen forkastes af de bosniske serbere.
FN udråber fem belejrede byer som ’sikre zoner’.
Kroatisk ødelæggelse af Mostar-broen.
Ny fredsplan fra FN og EU forkastes af de bosniske serbere.
Vestbosnien (muslimsk) erklæres selvstændigt med Fikret Abdic som leder og i samarbejde med serbere.
EU anerkender endelig Makedonien som selvstændig stat, men efter græsk pres under den kunstige betegnelse FYROM.
FN opretter den internationale krigsforbryderdomstol (ICTY) for det tidligere Jugoslavien.
1994 En ny massakre i Sarajevo resulterer i første NATO-bombardement af serbiske stillinger og nedskydning af et serbisk fly.
USA får gennemtvunget en fredsaftale og en føderationsaftale mellem den bosniske regering og de bosniske kroater.
Byen Mostar sættes under EU-administration.
Den bosnisk-serbiske hær forsøger at indtage byen Gorazde og tager 150 FN-soldater som gidsler.
Et nyt fredsforslag fra den internationale Kontaktgruppe afvises igen af de bosniske serbere.
En våbenhvileaftale i slutningen af året holder nogle måneder.
1995 Våbenhvilen slutter. Føderationens hær vinder frem. Serberne reagerer ved at bombe de belejrede byer.
I maj ophæver Kroatien FN’s mandat og genindtager Vestslavonien.
Srebrenica erobres af den bosnisk-serbiske hær 11. juli, hvorefter 8.000 bosniakker myrdes. Også en anden ’sikker zone’, Zepa, indtages.
Krajina genindtages af kroatiske styrker i august. Serbisk masseflugt.
Ny markedsmassakre i Sarajevo får NATO til at indlede massive bombardementer af serberne, der må trække sig væk fra Sarajevo.
Stor militær fremgang for bosniakker og kroater i Bihac og det nordvestlige Bosnien.
Våbenhvile 12. oktober og fredsaftale i Dayton 21. november.
EU/Verdensbank-konference i Bruxelles med løfte om 5,1 milliarder US$ til genopbygning i BiH.
1996 60.000 serbere forlader Sarajevos forstæder.
60.000 internationale IFOR-soldater rykker ind i Bosnien for at implementere fredsaftalens militære del.
Voldsomme etniske sammenstød i Mostar.
Den tidligere svenske statsminister Carl Bildt indtræder som verdenssamfundets første Høje Repræsentant i Bosnien.
Karadzic træder tilbage fra alle sine politiske poster og lever skjult de følgende 13 år. Han afløses som præsident af Biljana Plavsic, der efterfølgende fyrer Mladic som øverstkommanderende general.
I Kosovo danner militante albanere befrielseshæren UCK.
ICTY åbner sin første sag mod den bosniske serber Tadic.
Præsident- og parlamentsvalg i BiH giver sejr til de nationalistiske partier, der indledte krigen.
Izetbegovic genvælges som bosniakkisk medlem af det roterende præsidentskab.
IFOR afløses af ’stabiliseringsstyrken’ SFOR i Bosnien.
Store Zajedno-demonstrationer mod Milosevic i Serbien.
1997 Milosevic tvinges til at anerkende oppositionens valgsejr ved de serbiske lokalvalg.
Tudjman genvælges til kroatisk præsident.
Præsident Plavsic opløser RS-parlamentet, danner et nyt parti og udskriver nyvalg med støtte fra Vesten. Der kan efterfølgende nedsættes en ny regering under ledelse af den mere moderate Milorad Dodik. Plavsic taber dog præsidentvalget til den radikale Poplasen, der senere fyres af den Høje Repræsentant.
I Montenegro vinder Milo Djukanovic præsidentvalget foran Milosevic’ trofaste støtte Bulatovic.
Den slovenske præsident Kucan genvælges for en femårig periode.
Milosevic træder tilbage som serbisk præsident for til gengæld at blive Jugoslaviens præsident.
Omfattende spekulation i pyramidespil i Albanien skader økonomien og den politiske stabilitet, især efter plyndring af landets våbenlagre.
Kosovo-krigen begynder med gradvist stigende konfrontation mellem UCK og den jugoslaviske hær.
Spanieren Carlos Westendorp overtager embedet som den Høje Repræsentant i Bosnien med nye og meget udvidede magtbeføjelser, bl.a. med ret til at afsætte folkevalgte politikere og udstede egne dekreter.
I Serbien lykkes det kun med besvær at få valgt Milosevic’ kandidat Milutinovic til præsident foran den rabiate nationalist Seselj.
1998 Østslavonien overdrages af FN til Kroatien.
UCK-oprøret i Kosovo breder sig.
I Serbien dannes en koalitionsregering med bl.a. Seselj som viceministerpræsident.
Nye sanktioner mod Serbien som følge af Kosovo-krisen.
En serbisk sommeroffensiv trænger UCK tilbage. Store flygtningeproblemer i Kosovo.
Serbien presses til en våbenhvile i Kosovo af Vesten, men UCK bryder den kort efter. Den jugoslaviske hær svarer hårdt igen og massive etniske udrensninger indledes. Stort antal flygtninge fra Kosovo tager til Albanien og Makedonien.
Republika Srpska flytter hovedstaden fra Pale til Banja Luka.
1999 Forhandlingerne om den såkaldte Rambouillet-aftale ender med jugoslavisk/serbisk afvisning af aftalen.
NATO indleder en 78 døgn lang bombekrig mod Jugoslavien. Humanitær katastrofe.
EU lancerer et Stabiliserings- og Associeringsaftaleprogram (SAA) for Balkanstaterne for at lokke dem til markedsøkonomiske og demokratiske reformer.
Stabilitetspagt for Sydøsteuropa under OSCE.
Fredsaftale om Kosovo under international militærkontrol (KFOR), ledet af NATO.
De jugoslaviske tropper forlader Kosovo, der overtages af en FN-administration (UNMIK). Albanske flygtninge vender hjem.
Over 200.000 ikke-albanere fordrives fra Kosovo.
Wolfgang Petritsch udnævnes til Den Høje Repræsentant i Bosnien.
Kroatiens præsident Tudjman dør.
2000 Stipe Mesic vælges til ny præsident i Kroatien. Tudjmans HDZ-parti taber regeringsmagten i Kroatien til en koalition, ledet af socialdemokraten Ivica Racan.
Voksende opposition mod Milosevic fra DOS-koalitionen og ungdomsbevægelsen OTPOR.
Arkan myrdes i Beograd.
Præsidentvalget i Jugoslavien resulterer i, at DOS-oppositionens kandidat Kostunica besejrer Milosevic, der efter den såkaldte bulldozer-revolution i Beograd må trække sig tilbage.
I Bosnien taber de tre nationalistpartier parlaments- og præsidentvalgene.
2001 UNMIK indfører selvstyre i Kosovo efter demokratiske valg. Rugova genvælges til præsident.
I Bosnien dannes brede koalitionsregeringer i både føderationen og RS uden om SDA og HDZ, der truer med at løsrive de kroatiske kantoner fra Bosnien.
Makedonien og senere Kroatien indgår SAA med EU.
Zoran Dindic bliver ministerpræsident i Serbien..
Milosevic arresteres og udleveres senere på året til ICTY i Haag. Kostunicas parti træder ud af den serbiske DOS-regering.
Krig i Makedonien mellem radikale albanere og regeringshæren, udløst af voksende etniske spændinger. Konflikten standses af NATO, der presser parterne til den såkaldte Ohrid-aftale.
Efterkrigstiden
2002 Paddy Ashdown bliver ny Høj Repræsentant i Bosnien.
De bosniske præsident- og parlamentsvalg giver fremgang for nationalistpartierne.
Den slovenske præsident Kucan afløses af den borgerlige Janez Drnovsek.
Valg i Makedonien resulterer i en socialdemokratisk ledet regering
2003 Jugoslavien omdøbes til Serbien-Montenegro.
Den reformvenlige Zoran Dindic myrdes i Beograd.
De sidste danske SFOR-tropper forlader Bosnien.
Den tidligere bosniakkiske præsident Izetbegovic dør.
I Kroatien resulterer et parlamentsvalg i, at HDZ-lederen Ivo Sanader kan danne en koalitionsregering.
2004 Etnisk uro i Kosovo går ud over civile serbere og serbiske kirker og klostre.
Europæisk fredsbevarende styrke (EUFOR) afløser SFOR i Bosnien.
I Bosnien fjerner Den Høje Repræsentant mange serbiske politikere pga. anklager om at have støttet den eftersøgte Karadzic.
Den makedonske præsident Crajkovski dræbes ved et flystyrt og afløses af Branko Crvenkovski.
I Serbien danner Kostunica en centrum-højre regering.
Slovenien bliver som det første eksjugoslaviske land medlem af både NATO og EU.
Vinder af parlamentsvalget bliver det højreorienterede Demokratiske Parti, hvis leder Janez Jansa danner regering.
I Serbien vælges Boris Tadic fra Det demokratiske Parti til præsident.
2005 General Ante Gotovina udleveres til ICTY som en betingelse for forhandlinger om kroatisk optagelse i EU.
Den nyvalgte kosovo-albanske ministerpræsident Ramush Haradinj overgiver sig frivilligt til krigsforbryderdomstolen i Haag.
2006 Christian Schwatz Schilling bliver Høj Repræsentant i BiH.
Milosevic dør i Haag.
I Makedonien danner det nationalistiske parti VMRO regering sammen med et albansk parti.
Valg i Bosnien. Ingen af de tre præsidentposter tilfalder repræsentanter for de tre gamle nationalistpartier. Brede koalitionsregeringer i både Føderationen og RS.
Kosovos præsident Rugova dør og afløses af partifællen Fatmir Sejdiu.
Afstemning om uafhængighed i Montenegro ender med et beskedent ja, hvorefter den lille bjergstat erklærer sig som en uafhængig stat.
Nyt frihandelsområde (CEFTA 2006) for Balkan-staterne.
2007 Miroslav Lajcak indtræder som ny Høj Repræsentant i Bosnien.
Største politiske krise siden krigen i Bosnien: Ministerpræsident Nicola Spiric træder tilbage, efter at Lajcak gennemtvinger ændringer i beslutningsprocessen på statsniveau. Præsident for RS, Milorad Dodik, truer med at trække alle serbiske repræsentanter ud af statslige organer og trække RS ud af Bosnien.
Internationale forhandlinger om Kosovos status afsluttes officielt uden en forhandlingsløsning.
Ved parlamentsvalget i Serbien bliver nationalistpartiet SRS det største parti, men kommer dog ikke med i Kostunicas koalitionsregering.
I Slovenien vinder den venstreorienterede Danilo Turk præsidentvalget.
2008 Boris Tadic genvinder præsidentposten i Serbien.
HDZ danner ny regering i Kroatien sammen med et serbisk parti.
Nyvalg til det serbiske parlament resulterer i en bred koalitionsregering med bl.a. Milosevic’ gamle socialistparti.
I Kosovo vælges den tidligere UCK-leder Hashim Thaci til ministerpræsident.
Kosovo erklærer sig selvstændigt og anerkendes af en række lande.
Den tidligere bosnisk-serbiske præsident Karadzic arresteres af serbisk politi og udleveres til krigsforbryderdomstolen i Haag.
Uroligheder i Makedonien pga. rygter om valgsvindel. Koalitionsregeringen fortsætter.
Efter valg i Slovenien afløses den korruptionsmistænkte Janez Jansa som regeringsleder af socialdemokraten Borut Pahor.
Bosnien indgår som det sidste eksjugoslaviske land en SAA-aftale med EU.
Både EUFOR og Den Høje Repræsentant forbliver i Bosnien pga. politisk ustabilitet.
2009 En ny opgørelse viser, at omkring 100.000 flygtninge i Serbien udgør Europas største flygtningeproblem. Omkring en halv million serbere måtte flygte under krigshandlingerne i 1990'erne. Heraf er 200.000 senere vendt hjem, andre 200.000 har fået serbisk statsborgerskab.
Miroslav Lacjak afløses som det internationale samfunds 'Høje Repræsentant' i Bosnien af den østrigske diplomat Valentin Inzko.
Ministerpræsident Dodik i Republika Srpska anklages for korruption. Kort tid efter må den bosniakkiske ministerpræsident for Den bosnisk-kroatiske Føderation Nidzad Brankovic træde tilbage på grund af lignende anklager.
Intensiveret jagt i Serbien på general Mladic og tidligere ministerpræsident Goran Hadzic, der som de eneste på Den internationale Krigsforbryderdomstols liste over anklagere krigsforbrydere endnu ikke er arresteret og udleveret.
I Makedonien vinder den konservative Gjorge Ivanov anden runde af præsidentvalget.
De bosniske muslimers leder Reis-ul-Ulema Mustahph Cerics udtaler, at han gerne så sharia-lovgivning indført i den bosniske forfatning. Det resulterer i protester fra moderate muslimer.
Den bosnisk-serbiske regering afviser et udkast til en ny bosnisk forfatning ('Dayton 2'), som mæglere fra EU og USA har udarbejdet. Det indeholdt bl.a. en styrkelse af centralregeringen og afskaffelse af de ti kantoner og Republika Srpska.
Retssagen mod tidligere præsident Radovan Karadzic begynder. Han erklærer sig uskyldig i anklagerne og karakteriserer drabstallene fra Srebrenica som vildt overdrevne. Han påstår desuden at have fået løfte om ikke at blive retsforfulgt af den amerikanske diplomat Holbrooke i 1995.
'Den høje Repræsentant' og Republika Srpskas regering anklager hinanden for brud på Dayton-aftalen.
2010 Det kroatiske præsidentvalg vindes af socialdemokraten Ivo Josipovic, der lover kamp mod den omfattende korruption i landet.
Grænsestriden mellem Slovenien og Kroatien bilægger efter international voldgift.
Politisk kaos i Kosovo. Præsident Sejdiu tvinges til at træde tilbage, hvorefter parlamentets valg af en ny præsident erklæres ugyldigt. Først i tredje omgang lykkes det at få valgt landets første kvindelige præsident, Atifete Jahjaga.
Også landets regering under ledelse af den tidligere oprørsleder Hashim Thaci må gå af efter et mistillidsvotum. Ved det efterfølgende parlamentsvalg genvinder Thaci dog regerningsmagten som leder af en ny koalitionsregering med et spinkelt flertal bag sig.
I en rapport fra Europarådet udpeges Thaci efter valget for at have været involveret i narkosmugling og handel med organer fra serbiske fanger, der under krigen 1998-1999 blev ført til klinikker i Albanien og dræbt efter organudtagelsen.
I oktober afholdes valg i hele Bosnien. Det bosniakkiske parti SDA genvinder den ene præsidentpost, mens den serbiske præsident bliver et medlem af Dodiks part SNSD og den kroatiske en bosnisk-kroatisk socialdemokrat. Det største parti i det bosniske parlament bliver Socialdemokratiet, men kun med 8 af 42 pladser, fordelt på i alt 12 partier.
I Republika Srpska bliver Dodik præsident og hans parti det dominerende regeringsparti.
2011 Politisk krise i Bosnien, hvor det først lykkes at danne en ny centralregering 15 måneder efter parlamentsvalget. Præsident Dodik truer med at afholde en folkeafstemning om øget selvstyre i Republika Srpska, men må droppe projektet efter pres fra OHR og EU.
Den internationale Krigsforbryderdomstol dømmer Ante Gotovina og en anden kroatisk general hårde fængselsstraffe for deres andel i krigsforbrydelser i forbindelse med den etniske udrensning af 200.000 kroatiske serbere i 1995. I dommen hedder det, at den tidligere præsident Tudjman og andre nu afdøde kroatiske politikere var medskyldige.
Serbisk politi arresterer den bosnisk-serbiske general Mladic og nogle måneder senere den kroatisk-serbiske politiker Goran Hadzic. Begge udleveres til Den Internationale Krigsforbryderdomstol.
I Kosovo er der flere måneders sammenstød mellem serbere og myndighederne efter et regeringsforsøg på at overtage kontrollen med nogle grænseposter. KFOR-tropper må sættes ind, hvorefter krisen afsluttes med en aftale mellem den serbiske og den kosovo-albanske regering om fælles grænsekontrol.
2012 Kroatien vil blive EU-medlemsland nr. 28 1. juli 2013 efter at vælgerne ved en folkeafstemning accepterer tilbuddet fra EU. Valgdeltagelsen er kun på omkring 50 %.
Også Serbien er på vej til EU, efter at landet i marts fik officiel status som ansøgerland. Makedonien og Montenegro har en lignende status, mens Bosnien, Kosovo og Albanien som de eneste Balkan-lande endnu ikke opfylder betingelserne for at søge om optagelse i EU.
Den tidligere slovenske regeringschef Janez Jansa danner en ny koalitionsregering efter et mistillidsvotum til den tidligere venstre-centrum regering og efterfølgende nyvalg.
