
Forslag til undervisningsforløb
Her kan du som lærer finde forslag til undervisningsforløb ud fra bogen Jugoslaviens sammenbrud - balkankrigene 1991-2001.
Forløb 1
En fælles gennemgang af kapitel 1 vil kunne give eleverne det overblik over emnet, der er en forudsætning for det videre arbejde i projektgrupper med udvalgte kronologiske eller tematiske afsnit i bogen, suppleret med kildetekster og links på bogens hjemmeside.
Forløb 2
Projektarbejdet kan med fordel indplaceres i den løbende faglige progression i historie ved at lade elevgrupperne arbejde historisk metodisk med det udvalgte materiale for derefter at udarbejde og præsentere en problemstilling på samme måde som ved eksamen.
Forløb 3
Man kan naturligvis også vælge at fokusere på udvalgte temaer og forløb, evt. i forbindelse med et tværfagligt forløb med f.eks. samfunds- eller mediefag.