Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Fane_boger_ny.png
//
Bøger
//
Ret og vrang – om menneskerettighederne

Ret og vrang – om menneskerettighederne

Gennem flere hundrede år er menneskerettighederne kommet til at fylde mere og mere og er navnlig siden 2. Verdenskrig tonet frem som den måske vigtigste hjørnesten i international politik – ikke ud af det blå, men som et resultat af individers, organisationers og politiske partiers langvarige kamp.

Kernen i menneskerettighederne er beskyttelsen af den personlige værdighed, friheden til at tro og tale, som man vil, og i det hele taget retten til at handle og udfolde sig, som man ønsker det. Så længe det ikke støder sammen med andre menneskers tilsvarende ret.

Det særlige ved menneskerettighederne er imidlertid ikke, at de udstyrer mennesker med rettigheder. Enkeltpersoner og samfundsgrupper har til alle tider haft rettigheder, men tidligere har der i vidt omfang været tale om særrettigheder, f.eks. særlige rettigheder for kirken eller for adelen. Det specielle ved menneskerettighederne er, at de gælder alle. Det er rettigheder, som mennesket har alene i sin egenskab af at være menneske – uanset vedkommendes race, religion, køn, slægt osv.

Tre ting karakteriserer menneskerettighederne: De er universelle, de er individuelle, og de tager udgangspunkt i lighedstanken.

  1. At de er universelle betyder, at de gælder for alle mennesker, til alle tider, og alle vegne – de er ikke forbeholdt særligt udvalgte grupper i samfundet.
  2. At de er individuelle, handler om, at rettighederne er medfødte og gælder hvert enkelt menneske. Der er ikke som tidligere tale om privilegier, man har i kraft af sin familie, sin stand eller sit embede.
  3. Endelig bygger menneskerettighederne på forestillingen om, at mennesker er lige. Det betyder, at ingen som udgangspunkt er sikret særlige privilegier via lovgivningen.

I Danmark har menneskerettighederne, efterhånden som de er blevet en del af den praktiske politik, bidraget til at udligne forskellene i samfundet. Grupper som kvinder, børn, ældre og fattige, der tidligere havde færre rettigheder, er gradvist blevet omfattet af den samme rettighedsbeskyttelse som samfundets top: adelens og senere borgerskabets mænd.

BOGEN ER DESVÆRRE UDSOLGT.

Bogen er på 86 sider og koster 111,20 kr. ekskl. moms.

Find mere materiale til bogen i menulinjen foroven.

Indhold

1. Hagekors i æteren  7

2. Fra postulat til praksis – menneskerettighedernes historie  10

3. Rettighedernes mange ansigter  26

4. Ytringfriheden og dens grænser  35

5. Religion og rettigheder  50

6. Det ukrænkelige liv? Retten til livet – og retten til at tage det  55

7. Et politisk våben – menneskerettigheder og international politik  66

8. I skyggen af 9-11 – om menneskerettighederne efter 11. september  72

9. FN's verdenserklæring om Menneskerettighederne  79

10. Internationale Domstole  83

Kilder  85

Til toppen

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk