Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Fane_boger_ny.png
//
Bøger
//
Thailand - mellem templer og skyskrabere

Thailand - mellem templer og skyskrabere

Thailand er i de senere år blevet et yndet turistmål for såvel rygsæksrejsende som charterturister, og landet er i dag et af danskernes fortrukne rejsemål. Hvad der engang var en fjern destination i Sydøstasien er nu kommet tættere på i folks bevidsthed. Nogle elever vil have egne rejseerfaringer fra regionen, og andre vil få det i fremtiden. Interessen for landet er stor, men udbud og viden om Thailand er fortsat meget begrænset. Derfor denne bog.

Hvert år i april fejrer thaierne nytår med en uges festligheder, der både indebærer betydelige mængder af vand og farverige optog, der mest af alt minder om karneval. De små stænk vand, som munkene oprindeligt kastede på de forbipasserende, signalerede held og lykke i det kommende år. Siden har traditionen udviklet sig til en drøm for ethvert legebarn. I fem dage står hele byen nærmest under vand, og fra solopgang til solnedgang kan du aldrig vide dig sikker. Bag hvert eneste gadehjørne ligger børn og voksne på lur med vandpistoler og –balloner, og der er kun to ting at gøre: At blive inden døre til mørket falder på; eller at investere i en plastikspand i passende størrelse og så gå ind i kampen med oprejst pande.

Den godmodige og venskabelige stemning, der præger Vandfestivalen, er på mange måder kendetegnende for det thailandske samfund. Den buddhistiske tro på, at alle konflikter bedst løses på fredelig vis, er en af grundene til, at Thailand har den måske mindst drabelige historie i Sydøstasien. Men det er naturligvis ikke hele forklaringen på, at Thailands historie i det 20. århundrede har formået at styre uden om folkedrab, brutale diktatorer og etniske stridigheder, hvilket ellers kendetegner mange at nabostaterne. I bogen her vil vi gå bagom landets historie og kultur og forsøge at forklare, hvorfor Thailand har formået at navigere uden om alle de skær, som mange af nabolandene tilsyneladende er styret direkte ind i.

BESTIL BOGEN PÅ FRYDENLUNDS HJEMMESIDE.

Bogen er på 79 sider og koster 95,20 kr. ekskl. moms.

Find mere materiale til bogen i menulinjen foroven.

Indhold

Forord  7

1. Mellem templer og skyskrabere  9

2. Midt i en koloniseret verden  14

3. Thailand i den Kolde Krig  28

4. Demokrati og korruption  43

5. Økonomisk udvikling og sammenbrud  53

Til toppen

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk