Første billede
Andet billede
Tredje billede
Fjerde billede
Femte billede
Fane_boger_ny.png
//
Bøger
//
Tyendet – det tjenende folks danmarkshistorie
//
Arbejdsspørgsmål kapitel 10

Arbejdsspørgsmål til kapitel 10: Nye tider

Øvelse: Brud og kontinuitet

Når et samfund fjerner noget gammelt og erstatter det med noget nyt, taler man historiefagligt om et brud. Men selvom der forekommer et brud med noget gammelt, er der ofte nogle strukturer, der overlever. Det kaldes kontinuitet. Tyendelovens afskaffelse er et eksempel på et brud. Men selvom tyendeloven forsvandt (og at tyendet som begreb forsvandt), så bestod de funktioner, de varetog, et godt stykke tid. Måske er der spor af de gamle strukturer, som omgav tyendet, endnu i dag. Undersøg brud og kontinuitet i de følgende tematikker:

  • Landbrugsarbejde/Den grønne sektor: Hvem varetager disse jobs?
  • Husholdning: Rengøringsbranchen og au pairer: Hvem varetager disse jobs?
  • Migration: Er billig arbejdskraft udefra en faktor på arbejdsmarkedet?
  • Det kønsopdelte arbejdsmarked: På hvilke måder er køn en faktor på arbejdsmarkedet?
  • Fattigdom: På hvilke måder er fattigdom en faktor på arbejdsmarkedet?
  • Rettigheder: Har alle arbejdstagere samme rettigheder?
  • Organisering: Hvordan ser det ud i dag?
  • Solidaritet: Findes det i dag – og i så fald hvor, hvordan og hvorfor?
  • Overvej derudover, om det er muligt – og rimeligt – at trække en linje fra tyendets variant af landarbejde og husholdningsarbejde til nutidige forhold?

Tegn en tidslinje for mindst to af punkterne ovenfor. Tidslinjen skal slutte i nutiden og trækkes så langt tilbage i tiden som det er muligt.

Diskutér hvor på tidslinjen, der kan ses brud med det gamle, og hvor der evt. er kontinuitet. Find eksempler, og kom med argumenter, der støtter såvel for som imod.

To og to: Overvej afslutningsvis på hvilke måder punkterne ovenfor hænger sammen?

  • Tegn et diagram, der illustrerer sammenhængen.
  • Er der nogle af punkterne ovenfor, der havner udenfor sammenhængen? Forklar hvorfor.

Kreativ skriveøvelse

Læs artiklen 'Tyende nu om dage' af Bent Vinn Nielsen fra Information den 17. maj 2013.

Forestil dig, at du er Carl Westergaard eller Marie Christensen. Du befinder dig i 1907, midt under tyendekommissionens arbejde. Tyende har endnu ikke fået stemmeret, og tyendeloven er langt fra afskaffet. Der er dumpet en kuvert fra fremtiden ind ad brevsprækken. I kuverten er der et udklip fra en for dem ukendt avis: En Hr. Nielsen skriver (måske lettere satirisk) om tyendet anno 2013, som er hans egen tid.

  • Hvordan opfatter du artiklen? Hvordan reagerer du på den?
  • Formulér et kortfattet svar i form af et brev til Nielsen. Husk, at du ikke kender noget til det, der er sket mellem 1907 og 2013. Du har kun den aktuelle viden om tingenes tilstand fra 1907! Du ved intet om, hvor der vil være brud, eller hvor der vil være kontinuitet, fra din tid til Nielsens tid.

Til kapitel 9's arbejdsspørgsmål | Til oversigten over arbejdsspørgsmål

His2rie er en serie af bøger og tilhørende hjemmeside målrettet historieundervisningen på ungdomsuddannelserne.

Alt materiale er tilrettelagt ud fra bekendtgørelsen for historie på stx og/eller hf.

Serie og hjemmeside udgives og drives af forlaget Frydenlund.

His2rie

Redaktør Vibe Skytte
c/o Frydenlund
Alhambravej 6
1826 Frederiksberg C
Tlf.: 3318 8136
E-mail: vibe@frydenlund.dk