Arbejdsspørgsmål til kapitel 2: Før 1700: samfundets strukturer og tyendets plads

Feudalisme, stændersamfund og fæstevæsen

Screencast
I skal i grupper lave en screencast, hvor I forklarer de 3 strukturer: a) feudalismen b) stændersamfundet c) fæstevæsenet.

Krav:
For hver af de tre præsentationer er der seks ord/begreber, som skal bruges, nemlig:

1. Feudalisme: Privilegier, skattefrihed, dominans, forpagtning, feudum
2. Stændersamfund: Hierarki, stænder, privilegier, forpligtelser, funktioner, beskyttelse
3. Fæstevæsen: Beskyttelse, underlæggelse, hoveri, tiende, landgilde, privilegier

I skal fremlægge jeres tre præsentationer i matrix-grupper. Er alle ordene forstået korrekt? Er de brugt korrekt? Forklares begreberne, samlet set, korrekt?

Strukturer for det danske samfund + idéer om menneskets pligt, ret og plads i samfundet

Idé til brætspil:
Læreren: Lav en spilleplade med omkring 40 felter. Der skal være et startfelt og et slutfelt. Ud over felterne skal der skrives et antal X og 0. X betyder, at eleverne skal svare på et spørgsmål, 0 betyder at de skal tage et 'prøv lykken'-kort. Der kan også laves særfelter på pladen: hundehul-feltet & træhesten. Der skal laves to slags kort: a) 10-15 spørgsmål b) 10-15 prøv lykken.

På spørgsmålskortene skal der stå selve spørgsmålet og svaret.

Til spillet skal bruges: spilleplade, spørgsmålskort, 'prøv lykken'-kort, spillebrikker, terning.

Eleverne skal spille sammen i to par over for hinanden. Når par a har slået og lander på et X, skal par b læse et spørgsmål højt for dem. Par b kan se svaret på spørgsmålet, og de vurderer, om par a har besvaret spørgsmålet tilfredsstillende. Hvis par a har svaret korrekt, må de rykke et felt frem. Hvis de har svaret forkert, skal de rykke et felt tilbage. Dernæst er det par b's tur til at slå. Hvis et par lander på et felt med 0, skal de tage et 'prøv lykken'-kort og gøre, hvad der står. Det par, der kommer først i mål, har vundet. Hvis der stadig er flere spørgsmål tilbage, skal gruppen begynde forfra på en ny omgang.

Eksempler på spørgsmålskort:

Spørgsmål: Hvilken samfundsform udviklede sig i Danmark i højmiddelalderen?
Svar: I højmiddelalderen, 1200-1300-tallet, udviklede Danmark sig til det, man kalder et feudalt samfund. Feudalismen var en samfundsform, der udsprang fra Frankerriget, et af de vigtigste kongeriger i middelalderens Europa. Feudalismen handlede om fordelingen af land, for dem, der havde land, havde magt.

Spørgsmål: Mod slutningen af 1100-tallet var man begyndt, på kongens ordre, at opbygge en elite af krigere, en rytterhær, ligesom man gjorde i andre vesteuropæiske lande. Hvilke privilegier fik de?
Svar: Disse riddere svor kongen troskab og forpligtede sig til at stille op til krigstjeneste, når det blev nødvendigt. De skulle have kamptrænede heste, våben og rustninger – alt sammen meget kostbare investeringer. Derfor gav kongen disse mænd land, privilegier og skattefrihed, og de tilhørte derved en lille elite, krigerklassen.

Spørgsmål: Hvad kaldes de områder som herremænd rådede over?
Svar: De områder, som de magtfulde herremænd rådede over, kaldtes et len eller et feudum, og det er feudum, som lægger navn til begrebet feudalisme.

Eksemper på 'prøv lykken'-kort:

Du er fæstebonde. Frosten kom tidligt i år, og din høst er ødelagt. Nu bliver det svært for dig at betale tiende til kirken og landgilde til herremanden. Din familie kommer til at sulte. Gå direkte i hundehullet og vent tre omgange.

Du er søn af en fæstebonde på Lolland, men din onkel er købmand, og han vil købe dig fri af militærtjeneste, så du kan komme i købmandslære. Ryk 4 felter frem.

Du er herremand på et stort gods på Sjælland. Det er tid til, at du skal inddrive landgilde fra dine fæstebønder. Der kommer masser af god mad i forrådskælderen. Ryk 4 felter frem.

Til toppen

Kristendommen og samfundet

1. Diskuter, hvorfor det var vigtigt for middelalderkirken, at almindelige folk blev bevidste om, hvornår de syndede. Hvilken fordel var der for kirken? For de almindelige folk? Var der ulemper?
2. Med protestantismen kom også pietismen. Hvad indebar det?
3. Hvorfor tror du, det var vigtigt, at almindelige folk skulle kunne læse Bibelen selv?
4. Diskuter, hvorfor det blev lovfæstet, at man gerne måtte læse – men ikke tolke – Bibelen (1741).
5. Læs uddraget om 'tjenestefolks pligt imod deres husbønder og madmødre' fra Pontoppidans Sandhed til Gudfrygtighed på side 24 og sammenhold det med det bibelcitat, der er hæftet til svaret. Hvad fortæller citatet om forventningerne til tjenestefolkene? Og hvad indebærer det, at der er knyttet Bibelcitat til?

Martin Luthers trestandslære

1. Definer, hvad 'patriarkat' betyder og diskuter, på hvilken måde maleriet Jupiter et Thetis (side 25) kan tolkes som en illustration af patriarkatet.
2. Forklar på hvilken måde, Martin Luthers 'trestandslære' var patriarkalsk.
3. Hvordan tolkede man Bibelens fjerde bud: »Du skal ære din far og mor« i 1700-tallet?
4. Hvad indebar betegnelsen 'Husbond' (juridisk og i praksis, altså 'til hverdag')?
5. Læs temaboksen om 'Husbonddemokratiet' og diskuter, hvordan det patriarkalske ideal gennemsyrede både samfundet og det unge demokrati i 1800-tallets Danmark. Træk tråde op til moderne tid: Kan du pege på omstændigheder og hierarkier i nyere historie, der har været præget af den patriarkalske struktur? Er der stadig patriarkalske strukturer i dag?

Argumentationsopgave

I par: Med udgangspunkt i det, I har læst, skal I parvis forberede et antal argumenter. Den ene halvdel af klassen skal forberede argumenterer for et patriarkat, det andet par imod. Lav derefter en debat i klassen. Er der gode argumenter på begge sider? Hvilke argumenter er stærkest?

Lovgivning om tyendet: Danske Lov (1683)

1. Når der i Danske Lov står 'husbond', hvem menes der så?
2. Forklar, hvordan Bibelens 4. bud: »Du skal ære din far og mor« blev omsat i 'revselsesretten'.
3. Læs citatet fra Danske Lov på side 31 og diskuter, hvorfor lovens  artikel om, hvordan man måtte revse sine børn og tyende er udformet, som den er. Hvad måtte man? Hvad måtte man ikke? Hvorfor tror du, det er præciseret, som det er?
4. Læs boksen 'Vold ved lov' på side 29-30. Hvad tror du, hovedformålet med de forskellige afstraffelser var? F.eks: Var der en forventning om, at den skyldig, gennem straffen, skulle ændre adfærd? Hvad forventede man, at de øvrige borgere fik ud af, at se en person blive fysisk afstraffet?
5. Læs afsnittet 'Tyendets rettigheder' på side 31. Notér tre rettigheder, som tyendet havde. Sæt jer sammen i små grupper og diskutér fordelene ved de rettigheder, I har skrevet ned. Diskuter også, om tyendets rettigheder var lige så omfattende som deres pligter.

Til kapitel 1's spørgsmål | Tilbage til oversigten over arbejdsspørgsmål | Til kapitel 3's spørgsmål