Arbejdsspørgsmål til kapitel 3: 1700-tallet: lydighedens og landboreformernes århundrede
Redegør for Danmarks omfang i begyndelsen af 1700-tallet. Find evt. de gamle danske besiddelser på et verdenskort. Diskuter, hvad Danmarks kolonier kan have haft af betydning for Danmark som helhed i 1700-tallet. Hvem havde fordel af kolonierne og på hvilken måde?
Læs boksen om Dansk Vestindien på side 33. Det siges ofte, at der ikke var meget forskel på, hvordan slavegjorte afrikanere i den danske koloni og fæstebønder i Danmark blev behandlet i 1700-1800-tallet. Men er det korrekt? Diskuter det i klassen.
Landsbyerne
Kreativ opgave
Tegn en oversigt over en dansk landsby i 1700-tallet. Nærlæs introduktionen til kapitlet samt afsnittet om landsbyerne – tag evt. udgangspunkt i landsbyerne Sørup eller Skovlunde. Tegningen skal indeholde:
- Herregården, som landsbyen hører under
- En kirke
- Et antal bondegårde
- Et antal husmandshuse
- Et fattighus
- Et gadekær
- Et antal agre (som hører til bondegårdene)
- Et overdrev
Angiv, hvordan fordelingen af mennesker er i 'din landsby' og hvilket job, de udfører. Der skal indgå:
- Fæstebønder
- Husmænd
- Børn
- Tyende
- Indsiddere
- Fattige og/eller krøblinge
I små grupper skal I gennemgå hinandens tegninger. Er der noget, der mangler? Ret til!
Redegør med udgangspunkt i jeres tegninger for, hvordan en landsby i 1700-tallet fungerede.
Godserne
Redegør for den forandring, der skete med udvidelsen af adelsbegrebet efter 1660. Hvilke konsekvenser havde det ude på herregårdene?
På herregårde hang ofte malerier af gårdens adelige slægt. Et eksempel herpå er maleriet af Frederik Carl med familie (1759) på side 40. Analyser maleriet: På hvilken måde positionerer adelsfamilien sig?
På hvilken måde adskilte forholdene for tyende på store herregårde sig fra forholdene på fæstegårde?
Byerne
Beskriv København og livet for adelen og de rige købmænd i byen i 1700-tallet. Hvad tror du, byens 'fattige' levede af?
Med udgangspunkt i teksten samt i jeres arbejde med emnet indtil videre: Hvordan adskiller 1700-tallets Danmark sig fra nutidens? I kan evt. arbejde i grupper, hver med sit fokus. Derefter kan I mødes i matrix-grupper og dele jeres overvejelser med de andre. Hav fokus på f.eks:
- Familiestruktur
- Klassestruktur
- Religion
- Livet i landsbyerne
- Livet i byerne (i særdeleshed i København)
- Fattigdom og Velstand
- Hoveriet før reformerne
Hvad indebar begrebet ‘hoveri’, og hvordan udviklede kravet om hoveri sig fra 1600-tallet til midt i 1700-tallet?
Oprids, hvilke kriseforanstaltninger man indførte i forbindelse med landbrugskrisen i 1730’erne.
Stavnsbåndet og landsoldaterne før reformerne
Stavnsbåndet havde flere funktioner. Skriv to tekster om stavnsbåndet, hvor følgende fem ord skal indgå:
- Tekst 1: stavnsbånd, vornedskab, arbejdskraft, konkurrence, fæstegårde
- Tekst 2: stavnsbånd, landmilits, karle, militærtjeneste, militærøvelser
Læs boksen om militær disciplin i 1700-tallet (på side 45). Beskriv straffen ‘at løbe spidsrod’ og diskuter:
- Hvilken opførsel kunne afstedkomme denne straf?
- Hvilke særlige ‘kontrolmekanismer’ var der i netop denne afstraffelse? Inddrag ‘Spidsrodsangen’ og begrund dit svar.
Læs kildetekst 5: Fritagelse fra soldatertjeneste (1788). Hvem var fritaget for soldatertjeneste? Hvem var ikke?
Nye ideer og offentlig debat om landbruget
I teksten står der: »Men driften af fæstebøndernes jord var stadig bundet af landsbyfællesskabets beslutninger, og det var altid en træg proces«. Forklar, hvordan landsbyfællesskabet kunne stå i vejen for udvikling i landbruget.
Forklar, hvilke fordele der kunne være ved en 'offentlig debat' om landbrugets indretning.
Læs uddraget af fæstebøndernes brev til kongen (side 47). Hvad er, ifølge disse bønder, de mest væsentlige problemer med landbrugets indretning?
Diskuter, hvilken af de to 'hindringer' der har været mest væsentlig: landsbyfællesskabet eller de forhold, som bønderne nævner i brevet?
I historiebøger står der som regel, at det var »kongen«, der indførte forandringer. Læs boksen 'Regenterne og reformerne'” på side 50-51 og diskuter, hvilken rolle de enevældige konger havde i landboreformerne.
Udskiftning og selveje (1769)
Gå tilbage og kig på de oversigtstegninger, I lavede af landsbyen. Hvordan ændres landsbystrukturen med udskiftningen?
Redegør kort for Loven om selveje af 13. maj 1769.
I teksten står der, at landsbyfællesskabet fik en »mere individuel, liberalistisk kultur«. Forklar, hvad der menes med det.
Stavnsbåndets ophævelse (1788)
Redegør kort for indholdet af Forordningen om Stavnsbaandets Løsning fra Godserne for Bondestandens Mandkiøn i Danmark af 20. juni 1788.
Hvilken ændring medførte loven for karlene på landet?
Læs boksen ‘Stavnsbåndets ophævelse: Myter og historiebrug’ på side 52-53. Sæt dig sammen med en partner og fortæl hinanden, hvad ‘historiebrug’ indebærer. Brug ordene: historiebevidsthed, fortælling, syn, erindringsfællesskab, fællesskabsfølelse, erindringsfællesskab, national identitet.
Hvorfor tror du, Frederik 6. fik rejst Frihedsstøtten i København?
Diskuter titlen Frihedsstøtten. Hvem fik frihed? Hvem fik ikke frihed?
På Frihedsstøtten står der: »Kongen bød Stavnsbaandet skal ophøre – Landboe Lovene gives Orden og Kraft – at den frie Bonde kan vorde – kiek [kæk] og oplyst – flittig og god – hæderlig Borger – lykkelig«. Diskuter, hvad denne tekst fortæller, med fokus på historiebrug.
Analyser Eckersbergs maleri af Frihedsstøtten fra 1839 (side 52). Hvilken fortælling er der i maleriet? Er det en tendentiøs skildring? Er det historiebrug?
Den jyske proprietærfejde (1790)
Oprids nogle af de indsigelser, godsejerne havde imod landboreformerne.
Giv et bud på, hvorfor de 103 jyske godsejere kaldte deres klagebrev til kongen (1790) for et 'Tillidsskrift'?
Diskutér: Skyldtes den franske revolution, at bønderne mistede respekt for de højere stænder, som godsejerne påstår i ‘Tillidsskriftet’?
Tror du, at de danske godsejerne havde reel grund til at være bange for, at den franske revolution kunne 'smitte' til de danske bønder? Begrund dit svar.
Regulering af hoveriet (1791)
Hoveriets mængde blev begrænset i 1799, og med den gradvise overgang til selveje blev der færre fæstebønder, der kunne udøve hoveri. Men hvad med husmændene?
Tyendet og politiforordningen (1791)
Redegør kort for, hvad politiforordningen af 25. marts 1791 egentlig indebar.
Redegør kort for, hvad politiretten var.
Hvordan stod tyendet retsmæssigt i politiretssager?
Opgave: Sandt eller falsk?
Eleverne får 12 udsagn om politiforordningen af 1791, som skal placeres i enten 'Sandt' eller 'Falsk'. De 12 udsagn (bland dem godt):
- Løsgængeri var stadig ulovligt og strafbart
- Løsgængeri blev gjort lovligt
- Tyendes opsigelsesfrist blev strammet fra 8 uger til 12 uger
- Tyendes opsigelsesfrist blev løsnet fra 12 til 8 uger
- Herremænd og bønder havde fortsat revselsesret over deres tyende
- Herremænd og bønder mistede revselsesretten over deres tyende
- Det var strafbart, med fængsel, for tyende at svare igen, når de blev straffet
- Det blev gjort lovligt for tyende at forsvare sig, når de blev straffet
- Adskillige festdage blev forbudt
- Ingen festdage blev forbudt
- Ulovlige fester blev straffet med bøder og til sidst med afskedigelse
- Herremænd blev pålagt at indføre flere festdage til tyendet
Husmændene
Pararbejde
Læs boksen om husmændene på side 60-61. Notér derefter, individuelt, tre til fem forhold, der stillede husmændene ringere end fæstebønderne.
Gennemgå dine noter med din sidemand. Har I skrevet det samme? Er I enige?
Kig på tabellen på side 60: ‘Mængden af husmænd på Sjælland henholdsvis 1787 og 1801’. Diskuter: Hvilken interesse havde den danske stat mon i, at antallet af husmænd blev øget?
Opsamling i klassen: Få parrene til at byde ind, skriv en liste på tavlen, og diskuter, hvilke konsekvenser forbedringen af bøndernes kår havde for husmændene.
Til kapitel 2's spørgsmål | Tilbage til oversigten over arbejdsspørgsmål | Til kapitel 4's spørgsmål
