Arbejdsspørgsmål til kapitel 4: Sædelighed og usædelighed
Hvad dækkede ordet ‘sædelighed’ over i 1700- og 1800-tallet?
Hvem havde ‘det øverste ansvar’ for familiens sædelighed? Hvorfor?
Hvordan defineres ‘hor’?
Angiv, hvordan straffen for hor sig ændredes fra 1536 til Danske Lov i 1683.
Hvordan defineres ‘lejermål’?
Angiv, hvordan førægteskabelig sex blev defineret i hhv. middelalderen, 1617 og Danske Lov i 1683.
Hvordan ændredes lovgivningen omkring lejermål i hhv. 1734 og 1759?
Redegør for, hvordan man blev straffet for lejermål ifølge Danske Lov fra 1683 og indtil 1734. Husk at skelne mellem, om kvinden var ‘berygtet’ eller ‘uberygtet’.
Hvad var ‘kvalificeret lejermål’, og hvordan blev det straffet?
Diskussion
Teksten siger: »Det er muligt, at kvinder, f.eks. tjenestepiger, brugte sex som en slags ‘ægteskabsstrategi’, forstået på den måde, at de tilbød en mand sex og så satsede på, at han kvitterede med ægteskab«. Diskuter:
- Hvilke konsekvenser en sådan strategi kunne have for hhv. kvinden og manden, hvis de blev gift?
- Hvilke konsekvenser en sådan strategi kunne have for hhv. Kvinden og manden, hvis han ikke ville gifte sig med hende?
- Hvordan 'målte' man ære hos hhv. mænd og kvinder? Er der lignende ‘kønnede’ æresbegreber i nutiden?
Forestillingen om den manipulerende kvinde
Læs Ludvig Holberg-citatet fra 1716 (på side 66) samt uddraget af Christian 6.’s Forordning angaaende Besvrangelse af 5. marts 1734 (på side 67). Diskuter, hvad de to citater fortæller os om 1700-tallets syn på mænds og kvinders seksualitet. Inddrag evt. billedet af Adam og Eva på side 67.
Perspektiver til nutiden: Diskuter, om der områder i nutidens syn på de to køn, hvor der er 'rester' af 1700-tallets syn på hhv. mænds og kvinders seksualitet?
Tjenestepigen og herremanden
Som det nævnes i teksten, så skyldte et tyende ifølge Danske Lov (1683) sin husbond absolut lydighed, og ifølge Politiforordningen af 1791 var det strafbart med fængsel for tyende at svare igen, også når de blev straffet. Sex nævnes ikke. Men kravet om lydighed og underkastelse havde også konsekvenser i form af seksuel udnyttelse. Diskuter, om der er eksempler i nutiden, hvor en ulige magtbalance kobles til seksuelle overgreb.
Redegør for, hvad forordningen af 5. marts 1734 fastsatte af lovgivning omkring sex mellem husbond og tjenestepiger? Inddrag citatet af juristen Lauritz Nørregaard (på side 69).
Diskuter, om lovgivningen var baseret på klasse og/eller køn?
Sammenlign den danske lovgivning med den svenske (side 69). Hvilken lovgivning går mest oplagt i tråd med, hvad du i øvrigt ved om perioden (inddrag evt. billedet af Adam og Eva side 67) , afsnittet om Martin Luthers trestandslære i kapitel 2 samt boksen om det patriarkalske samfund side 25). Uddyb din besvarelse.
Uægte børn i 1700-tallet og 1800-tallet
Redegør for, hvad begreberne 'ægte' og 'uægte' børn betød.
Hvilke konsekvenser havde det havde for et barn at være 'uægte'?
Hvilke muligheder havde man som kvinde, hvis man fik et uægte barn i 1700- og 1800-tallet? Inddrag evt. Frants Henningsens maleri fra 1888: Forladt, dog ej af venner i nøden på side 71.
Hvilke muligheder havde man, som mand, hvis man fik et uægte barn? Inddrag evt. træfigur-opstillingen 'Herredsretten' af den svenske kunstner Döderhultarn på side 148.
Hvorfor findes der ingen opgørelse over, hvor mange herremænd, der fik børn med tjenestepiger?
Analyser Theodor Sørensens statistik over dødeligheden blandt hhv. ægte og uægte børn (1820-1849) på side 70. Hvad kan man udlede af tallene?
Fødsler i dølgsmål og barnemord i 1700-tallet
Præcisér, hvad begreberne ‘at føde i dølgsmål’ og ‘barnemord’ indbefattede i 1700-tallet, og hvordan kvinder blev straffet for det.
Fødsler i dølgsmål og barnemord i 1800-tallet
Redegør for, hvordan lovgivningen og strafudmålingen for at føde i dølgsmål og for barnemord ændredes i 1800-tallet.
Tag udgangspunkt i Ane Cathrine Andersdatter (1861) (side 73) og Johanne Lotte Andersen (1870) (side 74-75). Hvordan blev de to kvinder straffet? Var straffen passende set ift. den lovgivning, der var på det tidspunkt, forbrydelsen fandt sted?
Diskuter, hvad formålet var med straffene.
Kildearbejde
Læs kildetekst 10: Syv avisartikler om fødsler i dølgsmaal og barnemord (1859-1893). Analysér artiklerne med fokus på det, artiklerne lægger vægt på: Er der fokus på forbrydelsens uhyrligheder? Kvindens ulykkelige situation? Mandens ansvar?
Læs kildetekst 12: De mange Barnemord (1900). Hvordan afviger denne artikel fra artiklerne i kildetekst 10? Tyder artiklen på, at der er sket en holdningsændring? Inddrag evt. kilderne i boksen '1900-tallet: En gradvis ændring i synet på uægte børn og barnemord' på side 74.
Suppler evt. med kildetekst 13: Pastor Uffe Birkedal: De mange Barnemord (1904). Analyser kilden med fokus på at afklare, om modviljen mod at ændre vilkårene for unge, ugifte kvinder skyldtes moral, køn eller klasse.
Til kapitel 3's arbejdsspørgsmål | Til oversigten over arbejdsspørgsmål | Til kapitel 5's arbejdsspørgsmål
