Arbejdsspørgsmål til kapitel 5: 1800-tallet: Brud og kontinuitet for tyendet

Land og by

Undersøg den demografiske udvikling i Danmark fra 1800 til 1900.

Kausalforklaring er et andet ord for 'årsag og virkning', som kan bruges til at undersøge og forstå fortiden og de mekanismer, der ligger i historien. Diskutér kausalforklaringer til den demografiske forskydning fra land til by, der skete op gennem 1800-tallet i Danmark. Inddrag tabellerne på side 78.

Læs afsnittet på side 77 med præsten Johan Paludans skrift fra 1801 med titlen Undersøgelse af Aarsagerne til Tjenestefolkets moralske Fordærvelse. Hvad kan årsagen være til, at den almindelige opfattelse i begyndelsen af 1800-tallet var, at tyendet var 'mere fordærvede' end tidligere?

Hvordan var fordelingen af hhv. mandligt og kvindeligt tyende i byerne og på landet i 1850’erne, og hvad var årsagen? 

Bønder, den øvrige landbefolkning og tyendet

Redegør kort for den udvikling, der fandt sted i bondestanden i løbet af 1800-tallet. Hvad var årsagen til udviklingen?

Kildearbejde

Sammenligning af de to kildetekster: En pige elev fra Jens Beks højskole  (1895) og Højskolen og det sociale Spørgsmaal (1909).

Analyser og sammenlign de to kilder. Begge har som mål at forbedre tyendets vilkår, men de har ikke helt samme ideer om, hvad en forbedring af vilkårene i realiteten indebærer:

• Ønsker de at bevare det patriarkalske ideal, hvor tyendet betragtes som 'en del af familien' (men dog underlagt herskabet)?
• Eller ønsker de, at tyendeforholdet skal være et kontraktbaseret lønarbejde?
• Undersøg desuden de to kilders diskurs og retorik vedrørende husbonder og tyende og hvordan de argumenterer (f.eks. ud fra morale/religion/ideologi).

Redegør for højskolebevægelsen bidrag til bondestandens udvikling, og kommenter på, hvordan tyendet forholdt sig til højskolerne.

Hvilke konsekvenser havde bondestandens ændrede status for husmændene – og dermed tyendet?

Oprids, hvordan forholdene var på de fattiggårde, der blev oprettet i midten af 1800-tallet. Diskuter, om der er elementer af 1800-tallets syn på fattigdom, der stadig er gældende i dag?

Demokratiet og tyendet

De syv F’er: I dag har alle over 18 år stemmeret – eller? Undersøg hvilke grupper, der ikke har stemmeret i dag og lav en liste. Sammenlign med listen med de syv F’er fra 1849 – er der sammenfald? Hvis ja, hvilke?

Tyendeloven (1854)

En af hovedideerne bag tyendeloven var, at det traditionelle, patriarkalske forhold, hvor tyendet ideelt set skulle være 'en del af familien', og hvor husbonden havde råde- og strafferet over sit tyende, skulle afvikles til fordel for nye, moderne kontraktansættelser, hvor det var lovgivningen, der fastsatte ansættelsernes retningslinjer. Men kan det ses det i den endelige lovgivning? Nævn fem elementer ved tyendeloven, der peger tilbage til det patriarkalske ideal, og fem elementer, der peger frem mod mere moderne kontraktansættelser. Vurdér herefter, om du synes, hovedideen bag tyendeloven lykkedes?

74 af tyendelovens paragraffer omhandler tyendets pligter, og fire paragraffer omhandler tyendets rettigheder. Læs faktaboksen på side 88. Gennemgå de fire rettigheder og diskuter, om I synes, det er tilstrækkeligt – ud fra nutidens syn. Diskuter derefter, om I mener, de fire rettigheder har været tilstrækkelige i samtiden.

Diskuter, hvad det betyder for et menneske, at et andet menneske har råderet over én på alle tidspunkter af døgnet, og at man ikke må forlade huset uden først at have fået tilladelse. Sæt jeres diskussion i perspektiv ved at inddrage de to syn på tyende, der var i spil:

1. at tyende skulle betragtes som 'en del af familien'
2. at tyende skulle være et kontraktbaseret lønarbejde.

Mener I, at tyendeloven lægger op til det ene? Det andet? Ingen af delene? Underbyg jeres argumenter.

Hustugt

Hvilken udvikling i lovgivningen omkring revselse var der mellem 1791-1854?

Tyendeloven af 1854 afskaffede ikke revselsesretten, men lovens § 27 indskrænkede den til, at det kun var tilladt at slå på kvindeligt tyende under 16 år og mandligt tyende under 18 år. Diskuter, hvilke tanker der kan have ligget bag denne beslutning. Er det bedre, synes I, at slå børn end at slå voksne? Hvilket menneskesyn ligger mon bag?

Lovgivningen om afstraffelse af tyende i den nye tyendelov fra 1854 (se side 89) var den samme som i Danske Lov fra 1683 (se lovteksten på side 31). Hvorfor mon loven 'genbrugte' en så meget ældre lovgivning omhandlende afstraffelse af (det unge) tyende?

Skudsmålsbogen

Redegør kort for, hvad en skudsmålsbog var. Inddrag evt. Kildetekst 14: Fem skudsmålsbøger (1835-1890), hvori der er en transskribering af den indledende tekst til en skudsmålsbog samt indholdet af selve skudsmålene i de fem bøger.

Hvordan var det en fordel for husbond/madmor, at tyendet skulle fremvise deres skudsmålsbog ved ansættelse? Hvordan var det en fordel for husbond/madmor (indtil 1876) at skulle skrive et skudsmål i bogen ved tyendets opsigelse?

Læs boksen ‘Tjenestepigernes Blad’ på side 120. Diskuter, med udgangspunkt i kilden ’Frue kontra Pige’ (1901) gengivet på side 120, hvilke muligheder hhv. herskab og tyende havde for at spørge ind til hinanden. Ville det give mening at man havde indført en skudsmålsbog for herskabet, hvor tyendet kunne skrive deres anbefaling (skudsmål) om husbonden og fruen? Hvilken modstand forestiller du dig, at et sådant forslag ville møde? Hvorfor?

Kreativ opgave
I par skal I opbygge en karakter (et tyende) (alternativt kan læreren gøre det på forhånd og dele dem ud). F.eks:

Det er 1837. Hans Olesen, fra landsbyen Farsø, er 16 år. Han er husmandssøn, og på grund af en fattig barndom er han underudviklet og ikke stærk. En ulykke på en tidligere plads har betydet, at han går dårligt. På grund af arbejdet har han  har haft svært ved at følge med i landsbyskolen, og han kan kun læse en lille smule. Han har været i tjeneste tre steder, første gang da han var 13 år. Alle de steder, han har været i tjeneste, har han sovet i et uopvarmet karlekammer med to voksne karle i én seng, og han har ikke fået tilstrækkeligt at spise. Karlekamrene har alle ligget i stalden. Det sidste sted, han var i tjeneste, sov han over sig en morgen og nåede ikke ud til hestene i tide, hvilket han blev straffet fysisk for af husbond. Ellers har han altid prøvet at dukke sig og ikke gøre noget forkert. Det er 1. juni, skiftedag, og nu søger Hans en stilling et nyt sted.

Når alle par har opbygget deres karakter, skal I være deres husbond/madmor.

Skriv et skudsmål til Hans, som han skal have med videre og vise til sin (potentielt) nye husbond ved ansættelsessamtalen. Hvad vil I skrive? Hvorfor? Brug evt. ord som:

Positive: skikkelig, flink, rask, dygtig, flittig, ordentlig, sømmelig, lydig, omhyggelig, god.

Negative: uvorn, vranten, træg, uvillig, slet, usædelig, uforsigtig, skødesløs, ulydig, tvær.

Nu skal halvdelen af parrene være husbond/madmoder, og den anden halvdel skal være tyende. Det er skiftedag, og tyendet søger stillinger andre steder. Tyendeparrene skal nu gå til et husbond/madmor-par og fremvise deres skudsmål. Husbond/madmor skal afgøre, om de vil ansætte det nye tyende.

Alle par skifter karakter, og der tages en runde mere, hvor tyendet går til husbond/madmor med deres skudsmålsbog.

Opsamling: Hvordan gik det? Hvad betød det for tyendeparrene at skulle gå til en ny, potentiel arbejdsgiver med et dårligt/godt skudsmål? Hvem blev ansat?

Hvis I har tid: Forestil jer, at der også fandtes skudsmålsbøger, hvor tyende skrev skudsmål om deres husbond/madmor. Prøv at skrive tyendets skudsmål om husbond/madmor, og tag en ny runde. Hvem vil tyendet gerne ansættes af?

Tyendeloven debatteres oppefra

Redegør kort for, hvilke problemer, Randers Amts Landhusholdningsselskab påpegede i forholdet mellem husbond og tyende i 1875. Supplér evt. med kildetekst 15: Randers Amts Landhusholdnings forslag til forandringer i Tyendeloven (1874).

Sagen blev taget op i Rigsdagen, hvor den skabte modstridende reaktioner. Oprids de holdninger som hhv. Christian Jagd (Højre) og Christen Berg (Venstre) udtrykte i Rigsdagen.

Læs citatet fra Christen Bergs artikel i Frederiksborg Amts Avis (side 95). Hvad mener han, når han siger, at der ikke er nogen grund til at stille tyendet under andre retsbetingelser end andre?

Kildearbejde

Læs kildetekst 15: Randers Amts Landhusholdnings forslag til forandringer i Tyendeloven (1874). Lav en liste over de tre mest væsentlige problemer, husbonderne har med tyendet (ifølge kilden).

Gennemgå de fire forslag til, hvornår husbond bør kunne straffe tyendet med en bøde. Er der nogle af forslagene der (i din, moderne optik) virker rimelige? Urimelige? Uddyb dit svar.

I de første linjer i forslaget, står der, at tyendeforholdet »er et rent Kontraktsforhold«, altså at det, at være tyende, er et lønarbejde med klare kontrakter og aftaler. Dog kan man argumentere, at forslaget måske også peger tilbage til det patriarkalske ideal, hvor tyendet betragtes som 'en del af familien' (men dog underlagt husbonden, der har både råde- og strafferet over tyendet)? Hvad, i kilden, peger mod, at tyendetjenesten er et kontraktbaseret lønarbejde? Hvad peger mod, at tyendetjenesten er et patriarkalsk forhold?

‘Tyendesagen’ i 1874 afstedkom en debat omkring tyendeforholdet. Du kan supplere din analyse med at inddrage andre indslag i debatten, f.eks. kildetekst 16: Tyendesagen (1874) og kildetekst 17: Tidsskrift for Landøkonomi (1876).

Arbejderbevægelsen og tyendet

Oprids, hvem den tidlige arbejderbevægelse indbefattede. Hvorfor var det netop denne gruppe?

Redegør for, hvad begrebet 'agitation' indebærer, og diskuter, hvorfor det var arbejderbevægelsens foretrukne kommunikationsform. Hvilke fordele er der ved agitation? Er der ulemper?

Redegør for, hvordan både kvinder og  tyende fik en plads i arbejderbevægelsen.

Hvad var avisernes rolle i 1800-tallet?  Diskuter, hvilke fordele og ulemper der var ved de partipolitiske aviser. For højre aviserne? For de socialdemokratiske aviser?

Til kapitel 4's arbejdsspørgsmål | Til oversigten over arbejdsspørgsmål | Til kapitel 5's arbejdsspørgsmål