Arbejdsspørgsmål til kapitel 7: Tjenestepigerne

Kildearbejde

1. Læs uddraget af Fanny Tuxen: Raad til den unge Tjenestepige (boks på side 112), og diskuter, hvilke pligter og rettigheder, I mener, tjenestepigen har ud fra denne kilde?
2. I introduktionsteksten til Raad til den unge Tjenestepige står, at Fanny Tuxens syn på tjenestepiger peger tilbage til middelalderens stændersamfund. Hvad menes der med det? Gå evt. tilbage og læs (eller genlæs) afsnittet 'Stændersamfundet' (side 17) og boksen 'Det patriarkalske samfund' (side 25). Hav fokus på, hvilke muligheder man som tjenestepige havde inden for stændersamfundets og det patriarkalske samfunds struktur.

Kreativ opgave

I par: Tegn en tjenestepige på et stykke papir (tag udgangspunkt i en af de billeder af tjenestepiger, der er i bogen). Omkring tegningen skal I finde og skrive fem citater fra kilden, der understreger, hvorfor hun skal være lydig mod sit herskab.

Tjenestepigedebatterne

Diskussion

I 'tjenestepigedebatten' i slutningen af 1800-tallet indgår en artikel, der citeres på side 113. I den beskriver en tjenestepige en juleaften, der for tjenestepigen er meget trist. I modsvaret, fra en husmoder, Julie Rovsing, står der bl.a.:

»[...] det hører jo dog til en svunden Tid (om den nogensinde har været), at der blev ’set ned’ paa Tjenestepigerne – dette med ’at blive set ned paa’ finder overhovedet mere Sted i Pigernes Fantasi end i Virkeligheden«.

Hun skriver videre: »– jo mere virkelig Dannelse, jo mindre ’seen ned’ paa andre.«

Læs de to uddrag højt og diskuter de to påstande ud fra, hvad du ved om samfundsstrukturen i 1800-tallet. Blev der set ned på tjenestepiger? Eller ikke? Hvorfor mon de to kvinder ser det så forskelligt?

De tre spor

Der er tre væsentlige spor i 'tjenestepigespørgsmålet': spørgsmålet om det patriarkalske ideal, om dygtighed og om klasse. Læs kildetekst 26: Husmødre og Tjenestepiger (1900). Udled herefter, hvilke holdninger Marie Christensen har til de tre spor:

1. Det patriarkalske ideal. Skal tyendetjenesten føres tilbage til det oprindelige, patriarkalske ideal, hvor en tjenestepige betragtes som et familiemedlem? Eller skal det gøres til et reguleret erhverv, hvor arbejdsbetingelser ikke afhænger af husbondens velvilje?
2. Dygtighed. Skal tjenestepiger uddannes, evt. på tjenestepigeskoler?
3. Klasse. Skal der gøres op med klassestrukturen, der sætter herskabet højere i hierarkiet end tyendet (og f.eks. fabriksarbejdere over tjenestepiger)?

Kig på satiretegningen (side 113) fra udgivelsen Vore Tjenestepiger (1900). Afslører billedet nogle (evt. implicitte) holdninger omhandlende de ovenstående spor?

De prostituerede tjenestepiger

Kildearbejde 

Læs kilden Fra Landet til København (1894) på side 114. Ifølge kilden er der problemer forbundet med, at piger rejser fra landet til byen, i særdeleshed påpeges det, at mange tjenestepiger ender i prostitution. Gennemgå kilden grundigt og diskuter, om afsenderen mener, det er pigernes (og evt. deres forældres) egen skyld – eller om det skyldes de dårlige forhold i tyendetjenesten? Kan det være begge dele?

Læs kildetekst 27: Fra Landet til Byen (1901). I kilden forholder Marie Christensen sig til, at mange piger fra landet søger til byerne. Udpeg fire forhold, som Christensen mener, der er årsag til, at så mange piger fra landet søger til byerne.

Mener Christensen, at det er husbøndernes skyld eller pigernes skyld, at så mange piger søger til byerne?

Den legaliserede prostitution

Redegør kort for, hvorfor man besluttede sig for at regulere prostitutionen i 1866 og 1874.

Den københavnske distriktslæge Vilhelm von Rosen forklarede i 1864, at: »[…] der i Samfundet ulmer visse Lidenskaber og onde Instinkter, som man ikke kan faae Bugt med, og som, naar de ikke skaffes Luft paa en eller anden Maade, med Magt vil bryde igjennem; men Prostitution er netop en saadan Sikkerhedsventil for Sædeligheden.«

Sæt ovenstående citat af Vilhelm Rosen op mod kilden Fra Landet til København (1894) (side 114) og diskuter ud fra de to, hvilket syn der karakteriserede samfundets syn på prostitution i slutningen af 1800-tallet. Blev prostitution betragtet som en fordel eller en ulempe? For hvem?

Inddrag billedet af den amerikanske plakat fra 1943, der advarer mod syfilis og gonnoré (side 115). I billedteksten står der, at plakaten advarer soldater mod kønssygdommene. Men har plakaten egentlig også til hensigt at advare kvinder? Når I er nået til en konklusion, så diskuter, om der kan trækkes paralleller til synet på prostitution i 1800-tallet.

Træk tråde op til nutidens debatter om prostitution (lav evt. en hurtig googlesøgning). Har det ændret sig? Hvis ja, hvordan?

Tjenestepigerne og fagbevægelsen

Københavns Tjenestepigeforening

Hvilke udfordringer stod Marie Christensen over for ved dannelsen af tjenestepigeforeningen?

Gennemlæs punkterne på tjenestepigeforeningens første arbejdsprogram (side 117 og 119). Kig igen på de tre spor, der var i tjenestepigedebatten:

1. Det patriarkalske ideal. Skal tyendetjenesten føres tilbage til det oprindelige, patriarkalske ideal, hvor en tjenestepige betragtes som et familiemedlem? Eller skal det gøres til et reguleret erhverv, hvor arbejdsbetingelser ikke afhænger af husbondens velvilje?
2. Dygtighed. Skal tjenestepiger uddannes, evt. på tjenestepigeskoler?
3. Klasse. Skal der gøres op med klassestrukturen, der sætter herskabet højere i hierarkiet end tyendet (og f.eks. fabriksarbejdere over tjenestepiger)?

Diskuter, hvordan Marie Christensen og Tjenestepigeforeningen, gennem arbejdsprogrammets punkter, i praksis forholder sig til de tre spor.

Kig på satiretegningen fra udgivelsen Vore Tjenestepiger (1900) (side 119):

1. Diskuter, hvorfor denne satiretegning blev betragtet som 'sjov' i 1900?
2. Diskuter, hvorfor der i billedteksten er referencer til »Maalet er Fuldt« (1872)?
3. Hvem mener du, modtagerne af tegningen er?
4. Er satiretegningen sjov i dag? Hvorfor/Hvorfor ikke?

Christian Krohg: Albertine i politilægens venteværelse (1887)

I 1886 skrev den norske maler og forfatter Christian Krohg romanen Albertine om en ung, fattig kvinde, der efter en voldtægt ender i prostitution i Oslo. Romanen ender med, at hendes voldtægtsmand indkalder hende til de offentlige prostitueredes læge, hvor hun bliver tvangsundersøgt for kønssygdomme, og Albertine ender i byens hårde prostitutionskvarter. Allerede dagen efter at romanen udkom, blev den beskyldt for at være usædelig og blev beslaglagt og senere forbudt. Efterfølgende malede Krogh maleriet Albertine i politilægens venteværelse (1887) (se side 117). Flere udstillingssteder nægtede at udstille maleriet, så Krohg lejede selv et sted, hvor billedet kunne udstilles, og tusindvis af besøgende kom for at se det. Christian Krohgs maleri måler 2,11 x 3,26 meter. Det er Albertine, der i baggrunden er ved at blive ført ind til lægen:

1. Lav en analyse af maleriet.
2. Diskuter, hvad Krohgs budskab med maleriet er.
3. Diskuter, med udgangspunkt i dit kendskab til datidens seksualmoral, hvorfor maleriet blev betragtet som usædeligt. Inddrag synet på kvinder og klasse.
4. Uddyb din tolkning af maleriet ved at analysere nedenstående uddrag fra romanen Albertine. Handlingen i uddraget finder sted inde hos politilægen, altså bag den dør, Albertine er på ind ad i maleriet. Hos politilægen fik de prostituerede underlivsundersøgelser:
   »Hun mistede pusten og snappede efter vejret, mens hendes knæ skælvede mod hinanden. Der, lige foran hende, på den anden side af det store, fængselsgule bord midt i værelset – der stod den jo – den forfærdelige stol, hendes evige skræk, den uafbrudte angst, men som hun havde glemt igen et øjeblik, der ude under de offentlige fruentimmers frække øjne. Der stod den, høj og fæl, mindst en meter højere end bordet, med en halvrund indskæring i den brunslidte, læderbetrukne sæde og en lav, skrå ryg, der stod den, mens den viste sin uhyggelige profil, og foran den lille trappe, som førte op til sædet, stod en ung herre som hun ofte havde set ved musikken ved musikken på Karl Johan [Oslos hovedgade] – med sort overskæg og mørke øjne og rettede på sine briller mens han ventede på hende.
   [...] 'Vil de gå op på det øverste trin og sætte dem på sædet der-' og med et lille smæld lod han hånden falde fladt ned på læderbetrækket. Hun blev stående endnu et sekund, så greb hjælpeløsheden hende helt, og igen gik benene mekanisk afsted og bar hende opover trinene. Man da hun var kommet op på det øverste trin vendte hun sig hurtigt om og idet hun dumpede ned i sædet med knæene presset mod hinanden, greb hun med begge hænder om dem og glattede kjolen godt ned og lægge og ankler. [...]
   Og mens hun lå der med hånden for øjnene, tilbagelænet oppe i den høje stol, med læggene og fødderne hængende ned fra kanten af sædet, næsten bevidstløs af skam, følte hun sit tøj blive foldet op om hofterne og lagt henover brystet. Og der blev koldt omkring de sammenpressede knæ, og på hvert af dem lagde sig en varm hånd som tog fat og ville presse dem fra hinanden. [...] 'Tror du at det er for sjovs skyld at vi står her da, tøs?'«

Tjenestepigernes Blad

 Kildearbejde

Læs artiklen Vort Formaal (1901) fra Tjenestepigernes Blad (side 120):

1. Lav en liste med seks punkter, der beskriver, hvad Marie Christensen vil opnå.
2. De seks punkter, du har nedskrevet, er alle ting, som ikke var der i forvejen. Diskuter, hvilke muligheder og begrænsninger der var for tjenestepiger – inden tjenestepigeforeningen blev stiftet.

Læs artiklen Frue kontra Pige (1901) (side 120) fra Tjenestepigernes Blad:

1. Diskuter, hvad dialogen mellem frue og tjenestepige fortæller om forholdet mellem de to klasser.
2. Diskuter, hvilke konsekvenser skudsmålsbogen havde for tjenestepiger. Hvorfor tror du ikke, der var en lignende skudsmålsbog for fruer? Hvilke konsekvenser ville det have?
3. Hvorfor tror du, denne artikel er blevet bragt i bladet?

Kreativ opgave

Prøv at omskrive mødet mellem fruen og tjenestepigen set fra fruens synspunkt. Hvordan tror du, det ville blive skrevet? Kommenter på begrebet tendens, og hvordan det kommer til udtryk.

Tjenestepigernes arbejdsdage, 1902

I boksen på side 124 er der en opgørelse over 200 tjenestepigers arbejdstider m.m.

1. Opgørelsen er ikke repræsentativ for hele tjenestepigestanden. Diskuter, hvad der menes med det?
2. Hvilke grunde kan der være til, at kun 200 ud af 10.000 blanketter kom tilbage i udfyldt stand?

Kildearbejde

Læs kildetekst 28: Hvorfor vil tjenestepigerne ikke organisere sig? (1902). I denne artikel råber skribenten Martine Laursen sine medtjenestepiger op i forsøget på at få dem til at melde sig ind i tjenestepigeforeningen. Forslag til fokuspunkter i analysen:

1. Hvilke årsager angiver Martine Laursen til, at tjenestepigerne ikke melder sig ind i tjenestepigeforeningen?
2. Hvordan bruger Martine Laursen 'mændene' i sin argumentation?
3. Lav en lille diskursanalyse med de to antagonistiske nodalpunkter 'organiserede tjenestepiger' og 'ikkeorganiserede tjenestepiger'. Hvad karakteriserer Laursens diskurs om de to grupper?
4. Er kilden tendentiøs? Hvis ja, på hvilken måde? (Forhold dig til, hvad tjenestepigebladets formål var (se evt. side 120) og underbyg med eksempler fra artiklen.)

Læs kildetekst 31: Nymodens Husassistenter og gamle Tjenestepiger (1915). Denne artikel forholder sig kritisk over for Tjenestepigeforeningen og de tjenestepiger, der meldte sig ind. Forslag til fokuspunkter i analysen: 

1. Skribenten Inger Torrild skriver om Tjenestepigeforeningens første år, at »Fruerne rystede og ansaa denne Forenings Existens for ensbetydende med, at det gode Forhold for evig var bandlyst mellem Herskab og Tjenerskab.« Hvorfor tror du, foreningen skabte denne følelse hos fruerne?
2. Hvordan karakteriserer Torrild de tjenestepiger, der meldte sig ind i foreningen? Underbyg med citater.
3. Hvordan argumenterer Torrild for, at det er en dårlig idé, at tjenestepiger organiserer sig? Underbyg med citater.
4. Hvordan karakteriserer Inger Torrild et 'godt forhold' mellem frue og tjenestepige? Er det et patriarkalsk forhold, hvor pigen er en 'del af familien', eller er tyendetjenesten et reguleret erhverv, hvor arbejdsbetingelser ikke afhænger af husbondens velvilje?
5. Mener skribenten, at det er hårdest at være frue eller tjenestepige? Hvorfor?
6. Hvordan forholder kilden sig til, hvad forholdet 'bør være' mellem 'krav og pligt'? Hvad bør en tjenestepige kræve? Hvad har hun pligt til?
7. Er kilden tendentiøs? Hvis ja, på hvilken måde? (Forhold dig til, hvilken politisk hældning avisen National Tidende  havde, og underbyg med eksempler fra artiklen)

Den første fagskole for tjenestepiger

Redegør kort for, hvad det indebærer at være hhv. faglært og ikkefaglært.

Lynskrivnig: Brug fem minutter på at notere, hvad du tænker, der kunne være af fordele ved at være faglært tjenestepige i forhold til at være ufaglært.

Find sammen i par eller små grupper og del jeres tanker med hinanden. Bliv enige om, hvilke fordele, I primært kan se, for at tjenestepigerne omkring århundredskiftet kunne have ved at blive uddannede inden for deres fag. Nedskriv fem pointer. Diskuter jeres pointer med et andet par/lille gruppe. Er I enige? Opgaven kan udbygges med følgende kreative skriveopgave:

Kreativ skriveopgave

1. Skriv en artikel til Tjenestepigernes Blad, hvor I argumenterer for, at der bør oprettes en fagskole til tjenestepiger.
2. Del jeres artikel med et andet par/lille gruppe og giv hinanden feedback. Har det andet par inddraget fem relevante pointer? Er deres argumentation i tråd med den, Marie Christensen og Tjenestepigebladet førte?
3. I kan nu, eventuelt, skrive en 'mod-artikel' fra en frue. Hun skal argumentere imod jeres første artikel. Her kan I søge inspiration i kildetekst 31: Nymodens Husassistenter og gamle Tjenestepiger (1915) (his2rie.dk) og gentage processen (lynskrivning - gruppesnak - fem relevante pointer og feedback).

Tjenestepigerne i skønlitteraturen

Kreativ skriveopgave:

Der er ikke skrevet meget litteratur, hvor hovedpersonen er tjenestepige. Individuelt eller i par skal I skrive en kort novelle, der foregår omkring år 1900. Hovedpersonen skal være tjenestepige. Indledningsvist skal I læse kildetekst 29: Træk af en Tjenestepiges Oplevelser (1905), som I kan bruge som inspiration. Brug desuden den viden, I har oparbejdet om tjenestepigernes livs- og arbejdsvilkår. Det kan eksempelvis være opgørelsen over tjenestepigernes arbejdsdage (side 124) og/eller kilden Frue kontra Pige (1901) (side 120), men det kan også være med udgangspunkt i f.eks. Fanny Tuxens Raad til den unge Tjenestepige (side 112).

Til kapitel 6's arbejdsspørgsmål | Til oversigten over arbejdsspørgsmål | Til kapitel 8's arbejsspørgsmål