Arbejdsspørgsmål til kapitel 9: 1900-tallet: Store forandringer for tyendet

Redegør kortfattet for den demografiske situation i Danmark i begyndelsen af 1900-tallet. Hvordan skal tyendet placeres i den situation?

Tyendekommissionen

Begrebsafklaring: Definér begrebet 'kommission' som i 'at nedsætte en kommission'.

Hvad var formålet med at nedsætte en tyendekommission?

Lav en tidslinje over tyendekommissionen og placér vigtige aktører på tidslinjen: Hvornår kommer de ind i billedet, og hvad er deres rolle?

Tyendekommissionens arbejde blev udmøntet i en betænkning bestående af en fælles anbefaling og en række modstridende mindretalsforslag. Redegør kortfattet for disse og diskutér mulige årsager til, at kommissionen ikke kunne blive enig?

Karle- og pigekamre

Kildearbejde

Tyendets usle boligforhold var et tilbagevendende tema i tyendets kampagner. Læs de fire kildeuddrag på side 146-147, og sammenlign dem:

• Hvilke beskrivelser går igen?
• Hvad lægges der vægt på?
• Hvilket billedsprog anvendes der?
• Hvad er budskabet og formålet med teksterne?

Döderhultarn

Der findes ikke mange retvisende visuelle fremstillinger af tyendet, og nærmest slet ikke fra før fotografiets tid. Den svenske kunstner Axel Petersson gjorde en dyd ud af at skildre præcis, hvad han så, og da han voksede op på landet i Småland, så han mange landarbejdere. Hans figurer giver dermed et sjældent indblik i landarbejderes liv og hverdag.

Udvælg to figurer, eller grupper af figurer (fra side 148), og foretag en analyse (tag evt. udgangspunkt i modellen for billedanalyse og tilpas den til Pettersons medie, træfiguren):

• Hvad fortæller figurerne os om livet på landet?
• Kan man betragte figurerne som historiske kilder? Hvorfor/hvorfor ikke?
• Kan man udsætte figurerne for historisk kildekritik, og i så fald: Hvad er resultatet?

Foretag en søgning på SMK Open, og find billeder af tjenestefolk, tjenestepiger og landarbejdere. Udvælg to værker:

• Hvem har produceret og 'konsumeret' disse værker, da de blev skabt?
• Hvad var formålet med dem?
• Stil det samme spørgsmål som ovenfor til de to værker: Kan man betragte maleriet/trykket som historisk kilde? Hvorfor/hvorfor ikke?
• Sammenlign værkerne med Axel Peterssons figurer. Med dit kendskab til tyendets historie, hvilken kilde illustrerer så bedst historien?
• Diskutér begrebet agitation i denne sammenhæng.

Tyendets grundlovsdag

Historiebrug 

Grundlovsændringen i 1915 betød, at kvinder og tyender fik stemmeret. Kvindernes stemmeret blev fejret af Dansk Kvindesamfund, og kvinders og tyenders stemmeret blev fejret af arbejderbevægelsen, men kun én af disse sejre er for alvor gået over i historien.

Gå på nettet og søg på 'grundlovsdag 1915'. Tag de første fem opslag:

• Hvad kommer der frem?
• Hvem står bag de forskellige opslag?

Foretag en billedsøgning og kig på de første femten billeder, der dukker op:

• Hvilken af de to grupper er der flest billeder af?
• Diskutér mulige årsager hertil.

På baggrund af søgningerne ovenfor:

• Hvordan er historien om kvinders stemmeret blevet brugt?
• Giv mindst to eksempler samt overvejelser om, hvorfor historien er blevet brugt på disse måder.
• Hvordan er historien om tyendet blevet brugt? Her er det værd at huske, at en af formerne for historiebrug er 'ikke-brug' (glemsel).
• Overvej to mulige årsager til de former for brug, du finder. Læs evt. mere om forskellige former for historiebrug her. 

Tyendelovens endeligt: Medhjælperloven (1921)

Som nævnt var karle- og pigekamrene et tilbagevendende punkt i tyendets sag, hvilket Medhjælperloven af 1921 afspejler. Men afspejles den nye lov så i praksis?

• Redegør kort for, hvad står der i Medhjælperloven om landarbejdere og husassistenters rettigheder ift. bolig?

Foretag en billedsøgning i Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv (ABA):

• Søg på 'karlekammer' og 'pigekammer'.
• Find de billeder, som den socialdemokratiske ungdomsforening DSU brugte i en oplysningskampagne om landarbejdere og husassistenter i 1933.
• Sammenlign Medhjælperlovens bestemmelser om bolig med billederne fra ABA.
• Sammenlign billederne med de beskrivelser af karle- og pigekamre, der gives udtryk for på side 146-147.
• Vurdér: Hvor er der størst sammenfald: Mellem Medhjælperloven af 1921 og billederne fra 1933? Eller mellem beskrivelserne fra begyndelsen af 1900-tallet og billederne fra 1933?
• Diskutér mulige årsager hertil.

Til kapitel 8's arbejdsspørgsmål | Til oversigten over arbejdsspørgsmål | Til kapitel 10's arbejdsspørgsmål