Trekejsertraktaten af 18. juni 1881
Da det efter afslutningen af den tysk-østrigske traktat af 1879 (tekst 11) ikke viste sig muligt for Rusland at skaffe sig nye allierede, var der ny lejlighed for Otto von Bismarck til i 1881 at få gennemført en fornyelse af Trekejserforbundet af 1873 – mellem Tyskland, Rusland og Østrig-Ungarn. Traktaten blev til efter et tysk-russisk udkast, der blev stilet til og tilpasset af Østrig, og den blev i sin endelige form underskrevet den 18. juni 1881 af de tre parter.
Trekejsertraktaten af 18. juni 1881
Artikel I
I tilfælde af, at en af de Høje Kontrahenter skulle befinde sig i krig med en fjerde stormagt, opretholder de to andre på deres side en velvillig neutralitet og lover deres bestræbelser for at lokalisere konflikten.
Denne bestemmelse finder tilsvarende anvendelse på en krig mellem en af de tre magter og Tyrkiet, men alene i tilfælde af, at en forudgående overenskomst er blevet etableret mellem de tre hoffer angående resultaterne af denne krig. I det særlige tilfælde, at en af dem hos en af de to allierede skulle opnå en mere positiv medvirken, forbliver nærværende artikels forpligtende værdi i hele sin kraft for den tredje.
Artikel II
Rusland erklærer, i forståelse med Tyskland, som sin faste beslutning at respektere de interesser, som følger af den nye position tilsikret Østrig ved Berlinertraktaten.
De tre hoffer ønsker at undgå enhver uenighed indbyrdes og forpligter sig til at tage hensyn til deres gensidige interesser på Balkanhalvøen. […]
Artikel VI
De hemmelige overenskomster sluttet mellem Tyskland og Rusland og mellem Østrig-Ungarn og Rusland i 1873 erstattes af nærværende traktat.
Tillægsprotokol
1. Bosnien og Hercegovina
Østrig-Ungarn forbeholder sig at indlemme de to provinser idet øjeblik, som det finder gunstigt.
Fra: Niels Uffe Dahl, Tysk udenrigs- og kolonipolitik 1871-1914 (Gyldendal, 1976), s.45-47
