Kitcheners indberetning om Fashoda-affæren, 1898
I imperialismens tidsalder stødte England og Frankrig ind i territoriale interessekonflikter i Afrika. Franskmændene interesserede sig især for kolonier i det nordlige Afrika i vest-østlig retning, mens briternes kolonier strakte sig i en nord-syd-linje fra Middelhavet til Sydafrika. I sensommeren 1898 kom det til en krise ved Fashoda, da en fransk ekspeditionsstyrke under kaptajn Marchand rykkede ind i Sudan, og en engelsk hærstyrke under general Kitchener rykkede mod dem. Episoden anses for at kunne have været årsagen til en krig mellem de to europæiske stormagter. Den engelske overgeneral i Egypten, Horatio Kitchener, sendte en rapport om episoden til det engelske udenrigsministerium den 25. september 1898.
General Kitcheners indberetning om Fashoda-affæren
I Fashoda fandt jeg kaptajn Marchand fulgt af otte officerer og 120 mand. Den franske deling var indkvarteret i den gamle administrationsbygning, over hvilken det franske flag vajede […]
Jeg sendte et brev til kaptajn Marchand dagen før min ankomst til Fashoda. En lille robåd udstyret med det franske flag afleverede den følgende morgen, den 19. september, et svar fra kaptajn Marchand. Af dette brev fremgik det, at den franske deling var kommet til Fashoda allerede den 10. juli, og at den franske regering havde givet ham instruktioner om at erobre området på venstre bred af den hvide Nil helt til Fashoda. Kaptajn Marchand nævnte også, at han havde sluttet en aftale med høvdingen fra Shillukstammen.
Høvdingen havde stillet sit land og sit folk under franskmændenes beskyttelse. Kaptajn Marchand beskrev også en kamp, som han havde udkæmpet med dervisherne[1] den 25. august. Han ventede et nyt og heftigere angreb og havde derfor sendt sin dampbåd sydpå for at hente forstærkninger […]
Da vi kom til Fashoda, havde jeg et møde med kaptajn Marchand ombord på min båd. Jeg nævnte straks for ham, at tilstedeværelsen af en fransk styrke i Fashoda og Nildalen måtte betragtes som en udfordring mod såvel den ægyptiske som den britiske regering. Jeg protesterede i stærkest mulige vendinger mod den franske okkupation af Fashoda og mod hejsningen af det franske flag i et område, der tilhørte Hans Højhed Khediven af Ægypten[2].
Kaptajn Marchand svarede, at han havde direkte ordre til at okkupere landet og til at hejse det franske flag i Fashoda. Det var umuligt for ham at trække sig tilbage, hvis ikke den franske regering tilbagekaldte sin ordre. Jeg spurgte ham, om han med sin underlegne styrke ville søge at forhindre, at jeg placerede det ægyptiske flag i Fashoda. Han tøvede noget, men forklarede siden, at han ikke så nogen mulighed for at forhindre det. Jeg gav derfor ordre til at hejse det ægyptiske flag. Til sidst overlod jeg i den ægyptiske og britiske regerings navn en skriftlig protest til kaptajn Marchand mod enhver fransk erobring i Nildalen. […]
Jeg udnævnte senere major Jackson til kommandant over Fashoda distriktet. Til hans disposition stillede jeg en sudanesisk bataljon[3], fire kanoner og en kanonbåd.
Jeg fortsatte siden til Sobat, hvor yderligere en britisk post oprettedes og det ægyptiske flag blev hejst. […] Jeg gav ordre til, at en kanonbåd skulle patruljere på floden sydpå. Selv vendte jeg tilbage nordpå. Da jeg på ny passerede Fashoda, sendte jeg endnu et brev til kaptajn Marchand. I dette forbød jeg franskmændene at transportere krigsmateriel på Nilen […]
Shillukhøvdingen havde i mellemtiden besøgt major Jacksons lejr. Han erklærede, at hans folk fortsat ville lystre os. Han benægtede at have sluttet nogen overenskomst med franskmændene […]
Kaptajn Marchands stilling i Fashoda kan jeg ikke betegne som andet end urimelig. Han er afskåret fra forbindelse med det indre Afrika. Han lider under mangel på både ammunition og levnedsmidler, og at sende ham forstærkninger må tage dem måneder. Hans mandskab er for fåtalligt.
Hvis vi ikke havde besejret kaliffen[4], ville dervisherne efter al sandsynlighed allerede have knust franskmændene.
Kaptajn Marchand var tydeligvis klar over, at hans muligheder for at blive i Fashoda er meget små. Han synes i virkeligheden at være ligeså ivrig efter at trække sig tilbage, som vi er efter at blive af med ham. I sin nuværende situation er han magtesløs. Jeg håber, at vor regering trods dette vil træffe de foranstaltninger, som er nødvendige for at få franskmændene bort fra Nildalen, så snart som muligt. Vi kan ikke affinde os med tilstedeværelsen af en fransk styrke og et fransk flag ved Nilen.
Efter Helge Paludan, Metode og kilder, (Gjellerup, 1970) spalte 403-405.
[1] En form for munke under en gren af islam.
[2] Khediv var titlen på vicekongen i Egypten
[3] Bataljon: en militær enhed bestående af flere kompagnier, i alt ca. 900 mand.
[4] Kalif: gejstligt og verdsligt overhoved i den islamiske verden. Lord Kitcheners styrker havde netop nedkæmpet et stort islamisk oprør i Sudan.
