Uddrag af Østrig-Ungarns ultimatum og Serbiens svar, juli 1914
Efter at have modtaget støtte tilkendegivelse fra den tyske kejser og regering sendte den østrig-ungarske regering den 23. juli et ultimatum til Serbien. Det var tre en halv uge efter attentatet mod tronfølgerparret.
De seneste års historie, og i særdeleshed de ulykkelige begivenheder den 28. juli, har fastslået tilstedeværelsen af en nedbrydende bevægelse, hvis formål er at løsrive en del af de østrig-ungarske områder[1] fra monarkiet […]
Langt fra at opfylde de formelle forpligtelser, der indeholdes i erklæringen af 31. marts 1909[2], har den serbiske regering tværtimod intet gjort for at undertrykke denne bevægelse […]
Af vidneudsagnene såvel som af de forbryderiske udøvere af attentatet den 28. juni aflagte tilståelser fremgår det, at Sarajevo-mordene var planlagt i Beograd, at de våben og sprængstoffer, hvormed morderne var forsynet, var givet dem af serbiske officerer og embedsmænd, tilhørende "Narodna Odbrana"[3], og endelig at befordringen af forbryderne og deres våben til Bosnien var organiseret og iværksat af cheferne for den serbiske grænsetjeneste.
Ovennævnte resultater af øvrighedens undersøgelser tillader ikke længere den kejserlige og kongelige regering at indtage den holdning af forventningsfuld overbærenhed, som den gennem en årrække har indtaget overfor de rænker, der udklækkes i Beograd, og som derfra breder sig udover monarkiets områder. Disse resultater pålægger tværtimod den k. k. regering den pligt at gøre ende på de intriger, der er en stadig trussel mod monarkiets fred.
For at opnå dette formål, tvinges den k. k. regering til at forlange en formel forsikring fra den serbiske regering om, at den fordømmer denne farlige propaganda, der er rettet imod monarkiet, det vil sige alle de anslag, hvis mål er at løsrive områder, som hører til monarkiet, og at den forpligter sig til med alle midler at undertrykke denne forbryderiske og terroristiske propaganda.
Den serbiske regering skal forpligte sig til:
1. At undertrykke enhver offentliggørelse, der ansporer til had og foragt for det østrig-ungarske monarki, og hvis almindelige tendens er rettet mod dettes territoriale integritet;
2. Straks at skride til opløsning af selskabet "Narodna Odbrana" (: "Folkets Forsvar"), at beslaglægge alle dets midler til propaganda, og på samme måde skride ind imod de andre selskaber og sammenslutninger i Serbien, som beskæftiger sig med propaganda mod Østrig-Ungarn […]
3. Ufortøvet at fjerne fra den offentlige undervisning i Serbien, både med hensyn til lærerkræfter og undervisningsmetoder, alt hvad der tjener til eller kan tjene til at udvikle propaganda imod Østrig-Ungarn;
4. At fjerne fra militærtjenesten og administrationen i almindelighed alle officerer og embedsmænd, som er skyldige i propaganda imod det østrig-ungarske monarki, og hvis navne og gerninger sen østrig-ungarske regering forbeholder sig at meddele den kgl. Regering;
5. At modtage medarbejderskab i Serbien af repræsentanter for den østrig-ungarske regering til undertrykkelse af den nedbrydende bevægelse, der er rettet imod monarkiets territoriale integritet;
At foretage retslige skridt mod de medskyldige i komplottet af 28.juni, der befinder sig på serbisk område. Delegerede fra den østrig-ungarske regering vil deltage i de herhen hørende undersøgelser;
[…]
10. Uopholdelig at underrette den k. k. regering om iværksættelsen af de forholdsregler, der indeholdes i ovennævnte punkter.
Den østrig-ungarske regering venter den kgl. regerings svar senest lørdag den 25. juli kl.6 aften.
Af Serbiens svar på Østrig-Ungarns ultimatum, overrakt i Wien den 25. juli 1914
Den kgl. serbiske regering har modtaget den k. k. regerings meddelelse af 10. denne måned[4] og er overbevist om, at dens svar vil fjerne enhver misforståelse, som kunne true med at svække det gode naboskab mellem det østrig-ungarske monarki og kongeriget Serbien.
Den kgl. regering kan ikke gøres ansvarlig for manifestationer af privat karakter som f.eks. avisartikler eller private selskabers fredelige handlinger – manifestationer, der finder sted i næsten alle lande som noget ganske almindeligt, og som almindeligvis unddrager sig den offentlige kontrol, - så meget mindre som den kgl. regering, da man stod overfor løsningen af en hel række spørgsmål, der var opstået mellem Serbien og Østrig-Ungarn, viste stor beredvillighed, hvorved det lykkedes at ordne størstedelen af spørgsmålene til fordel for begge nabolande.
Som følge heraf er den kgl. regering blevet pinlig overrasket ved de erklæringer, der er fremsat, nemlig at undersåtter af kongeriget Serbien skulle have deltaget i forberedelsne til det attentat, der er blevet begået i Sarajevo; den kongelige regering ventede at blive opfordret til at medvirke ved undersøgelsen af alt angående denne forbrydelse, og var for at bevise sin fuldstændige korrekte holdning rede til at skride ind overfor alle sådanne personer, om hvilke der måtte tilgå regeringen meddelelse i denne anledning […]
Den kgl. regering forpligter sig endvidere til:
1. Ved den første ordentlig indkaldte Skuptcina-samling[5] at få indført en bestemmelse i presseloven gående ud på at straffe på det strengeste enhver tilskyndelse til had eller foragt for det østrig-ungarske monarki så vel som enhver offentliggørelse, hvis hovedtendens måtte være rettet imod Østrig-Ungarns territoriale integritet […]
2. Regeringen er ikke i besiddelse af beviser, og den k. k. regerings note har heller ikke givet noget bevis for, at selskabet "Narodna Odbrana" eller andre lignende selskaber hidtil ved et af deres medlemmer skulle have begået forbryderiske handlinger af denne art. Ikke desto mindre vil den kongelige regering anerkende den k. k. regerings fordring og vil opløse selskabet "Narodna Obrana" såvel som ethvert andet selskab, der måtte arbejde imod Østrig-Ungarn.
3. Den kgl. serbiske regering forpligter sig til øjeblikkelig at fjerne fra den offentlige undervisning i Serbien alt, som tjener til eller kunne tjene til at ophidse til propaganda mod Østrig-Ungarn, så snart den k. k. regering overfor den serbiske regering fremfører kendsgerninger eller beviser vedrørende sådan propaganda.
4. Den kgl. regering går også ind på at fjerne fra militærtjenesten alle sådanne personer, som ad juridisk vej måtte være blevet overbeviste om at være skyldige i handlinger mod det østrig-ungarske monarkis territoriale integritet, og regeringen venter, at den k. k. regering senere vil meddele den disse officerers og funktionærers navne, og hvad de sigtes for, så at der kan rejses aktion mod dem.
5. Den kgl. regering må tilgå, at den ikke klart fatter meningen med eller rækkevidden af den k. k. regerings fordring om, at Serbien skulle forpligte sig til på sit område at tillade et samarbejd med den k. k. regerings organer, men den erklærer sig villig til at tillade et samarbejde, der er i overensstemmelse med principperne for den internationale ret samt med den kriminelle procedure, og som er foreneligt med et godt naboskab.
6. Den kgl. regering betragter det selvfølgelig som sin pligt at foranstalte en undersøgelse mod alle dem, der er eller eventuelt måtte blive indblandede i det den 15. juni[6] anstiftede komplot, og som måtte befinde sig på kongerigets område. Med hensyn til østrig-ungarske repræsentanters eller autoriteters deltagelse i undersøgelseskomitéen, udnævnte dertil af den k. k. regering, kan den kgl. regering ikke anerkende en sådan ordning, eftersom dette ville være en krænkelse af forfatningen og loven om kriminel procedure; i bestemte tilfælde vil meddelelser vedrørende de omhandlede undersøgelser dog kunne gives de østrig-ungarske repræsentanter.
[…]
10. Den kgl. regering vil underrette den k. k. regering om iværksættelsen af de forholdsregler, der er nævnt i foranstående punkter, for så vidt dette ikke allerede er sket ved nærværende note, så snart enhver af disse forholdsregler er blevet beordret og udført.
I tilfælde af, at den k. k. regering ikke måtte erklære sig tilfreds med dette svar, er den serbiske regering, under hensyn til, at det efter dens mening må være i fælles interesse ikke at handle overilet ved løsningen af dette spørgsmål, rede til, som altid, at modtage en fredelig ordning ved enten at lade dette spørgsmål afgøre af den internationale domstol i Haag eller af de stormagter, som har deltaget i udarbejdelsen af den af den serbiske regering under 18. (=31.) marts 1909 afgivne erklæring.
Beograd, den 12. (25.) juli 1914.
Fra: Paul Holt, Tekster og tal – til belysning af verdenshistorien 1900-1938 (Gad, 1976), s.16-20.
[1] Der henvises til at Østrig-Ungarn havde indlemmet Bosnien i 1908
[2] Der henvises til en erklæring, hvori Serbien anerkendte Østrigs overhøjhed over Bosnien.
[3] Den bosniske modstandsorganisation "Folkets Forsvar"
[4] Efter østeuropæisk tidsregning (den julianske kalender) er d. 15. juni = den 28. juni (efter den gregorianske kalender)
[5] Dvs. den serbiske rigsdags-samling
[6] Jf. note 4
