Interne engelske politiske udvekslinger, 30.juli - 4. august 1914
Den engelske regering og Parlamentet var henholdende og splittet i forhold til, hvordan man skulle forholde sig til krisen på det europæiske kontinent. Mellem den 30. juli og indtil krigserklæringen mod Tyskland d. 4. august 1914 var der overvældende aktivitet mellem ministre, diplomater og andre embedsmænd. Nedenfor er blot et uddrag af telegramkorrespondancen mellem London og Berlin, men en lignende telegramudveksling fandt samtidig sted mellem London og de britiske ambassader i Frankrig, Italien og Rusland.
Omkring 30. juli var det store spørgsmål stadig om stormagterne samlet ad diplomatisk vej kunne motivere Østrig-Ungarn til at gøre en indrømmelse og undgå at krænke Serbiens suverænitet i håbet om at dæmme op for en generel europæisk krig og derved gøre krisen til en afgrænset konflikt mellem Østrig-Ungarn og Serbien.
Efterhånden opstod desuden overvejelser, om hvorvidt truslen om at England ville gå ind i krigen, var tilstrækkeligt til at forhindre Tyskland i at begynde en krig. I de allerførste dage af august blev det afgørende spørgsmål for den britiske regering, at den skulle forholde sig til om belgisk neutralitet var blevet krænket.
Telegram fra den britiske ambassadør i Berlin, sir Edward Goschen, til den britiske udenrigsminister sir Edward Grey. Telegrammet blev modtaget den 30. juli 1914 (tekst 98 i Hvidbogen).
Berlin, 30. Juli 1914
Statssekretæren meddeler mig, at han straks efter Modtagelsen af Fyrst Lichnowskys[1] Telegram, der indeholdt han sidste Samtale med Dem, forespurgte den østrig-ungarske Regering, om den vilde være villig til at acceptere Mæling paa grundlag af besættelsen af Belgrad[2] af østrigske Tropper eller et andet Sted og udstede deres Betingelser der. Han har indtil dette Øjeblik ikke modtaget noget Svar, men han frygter, at den russiske mobilisering har forøget vanskelighederne, da Østrig-Ungarn, som indtil nu kun har mobiliseret imod Serbien, sandsynligvis vil finde sig tvunget til ogsaa at gøre det mod Rusland. Statssekretæren siger, at, hvis det kan lykkes Dem at faa Rusland til at give sit samtykke til omtalte Grundlag for en Forstaaelse og at overtale det til midlertidig ikke at foretage noget Skridt, som kan betragtes som nogen aggressiv Handling imod Østrig, tror han, at der endnu er en Chance for, at den europæiske Fred kan bevares.
Han bad mig gøre Dem vanskeligheden i Tysklands Stilling klar paa Grund af russisk Mobilisering og militære Foranstaltninger, som han hører, træffes i Frankrig. Foruden Tilbagekaldelsen af Officerer med Orlov – en Forholdsregel, der er blevet taget officielt efter og ikke før den franske Gesandts Besøg i Gaar – har den kejserlige Regering ikke foretaget noget særligt i Retning af militære Forberedelser. Imidlertid maa noget gøres, for det kunde blive for sent, og naar de mobiliserer, vil de være nødsaget til at mobilisere paa tre Sider.
Han beklagede dette, da han vidste, at Frankrig ikke ønskede Krig, men det vilde være en militær Nødvendighed.
Hans Excellence tilføjede, at Telegrammet, han modtog fra Fyrst Lichnowskys i Gaar Aftes, indeholdt Ting, som han erfarede med Beklagelse, men ikke netop med Overraskelse, men at han i alle Tilfælde fuldt ud værdsatte den Aabenhed og Loyalitet, med hvilken De udtrykte Dem.
Han meddelte mig, at dette Telegram først naaede Berlin meget sent i Gaar Aftes, havde det været modtaget tidligere, vilde Kansleren naturligvis ikke have talt til mig som han havde gjort.
Telegram fra udenrigsminister Sir Edward Grey til ambassadør i Berlin Sir Edward Goschen (tekst nr. 102 i Hvidbogen)
Udenrigsministeriet, 30. Juli 1914
Jeg har advaret Fyrst Lichnowskys mod at lade Tyskland stole paa, at vi forholder os neutrale under alle Omstændigheder. Dette er uden Tvivl Kernen i Fyrst Lichnowskys Telegram til den tyske Kansler, hvortil der hentydes i de to sidste Paragraffer i deres Telegram af 30. Juli.[3]
Telegram fra udenrigsminister Grey i London til ambassadør Goschen i Berlin (tekst nr. 153 i Hvidbogen).
Udenrigsministeriet, 4. August 1914
Den belgiske Konge har anmodet Hans majestæt Kongen om diplomatisk Intervention til Fordel for Belgien med følgende Ord:
"Ihukommende de talrige Beviser paa Deres Majestæts Venskab og Deres Forgængeres og Englands venlige Stilling i 1870, og Beviset paa venskab, der nylig er vist os, retter jeg en indtrængende Anmodning til Deres majestæts Regering om at beskytte Belgiens Integritet."
Hans Majestæts Regering underrettes ligeledes om, at den tyske Regering har overrakt den belgiske Regering en Note, hvori der foreslaaes venskabelig Neutralitet mod fri Gennemmarsch paa belgisk Landomraade, og hvori der loves at vedligeholde Kongedømmet og dets Besiddelsers Uafhængighed og Integritet ved Fredslutningen, og truer med, i Tilfælde af Afslag, at behandle Belgien som Fjende. Der forlanges et Svar inden tolv Timer. Vi erfarer ogsaa, at Belgien kategorisk har afslaaet dette som et skamløst Brud paa Folkeretten.
Hans Majestæts regering er tvungen til at protestere imod en krænkelse af en Traktat, hvoraf Tyskland er Medunderskriver, og maa forlange en Forsikring om, at den Fordring, der stilles til Belgien, ikke vil blive bragt til Udførelse, og at dets Neutralitet vil blive respekteret af Tyskland.
Jeg beder Dem anmode om et omgaaende Svar.
Telegram fra den tyske udenrigsminister til den tyske ambassadør i London, Fyrst Lichnowsky. Meddelt gennem det tyske Gesandtskab 4. august 1914 (tekst nr. 157 i Hvidbogen).
Berlin, 4. August 1914
Jeg beder Dem gøre Ende paa enhver Mistanke, der maate eksistere hos den britiske Regering, angaaende vore Hensigter ved at gentage den mest bestemte, formelle Forsikring, at selv i Tilfælde af væbnet Konflikt med Belgien, vil Tyskland under intet som helst Paaskud annektere belgisk Territorium. Denne Erklærings Oprigtighed fremgaar af den Kendsgerning, at vi højtidelig gav vort Ord til Holland om bestemt at respektere dets Neutralitet. Det er klart, at vi ikke med Fordel kunde annektere belgisk Landomraade uden paa sammen Tid at bemægtige os Landomraade fra Holland. Jeg beder Dem fremhæve overfor Sir E. Grey, at den tyske Hær ikke kunde lade sig udsætte for fransk Angreb gennem Belgien, som var besluttet, i Henhold til absolut uomstødelige Meddelelser. Derfor var Tyskland tvunget til at se bort fra Belgiens Neutralitet, da det for dette var et Eksistensspørgsmaal at hindre fransk Fremtrængen.
Telegram fra udenrigsminister Grey i London til ambassadør Goschen i Berlin (tekst nr. 159 i Hvidbogen).
Udenrigsministeriet, 4. August 1914
Vi erfarer, at Tyskland har sendt en Note til den belgiske Udenrigsminister, hvori der staar, at den tyske Regering, vil se sig tvungen til om fornødent med væbnet Magt, at foretage de Forholdsregler, den finder nødvendige.
Vi har ogsaa modtaget Efterretninger om, at belgisk Landomraade er bleven krænket ved Gemmenich[4].
Under disse Omstændigheder og med Henblik paa, at Tyskland afslog at give samme Forsikring angaaende Belgien, som Frankrig gav i sidste Uge som Svar paa vor Forespørgsel[5] samtidig i Berlin og Paris, er vi nødsaget til at gentage denne Forespørgsel og anmode om et tilfredsstillende Svar derpaa og paa mit Telegram af i Morges[6] at modtage her før Midnat.
I modsat Tilfælde, har De Instruktion til at forelange Deres Pas og til at meddele, at Hans Majestæts Regering føler sig forpligtet til at foretage, hvad der staar i dens Magt, for at opretholde Belgiens Neutralitet og Respekten for en Traktat, hvorpaa Tyskland er Underskriver ligesom vi.
Uddrag fra: Britisk hvidbog om de diplomatiske udvekslinger, (Gyldendal, 1914) (nr.98, nr.102, nr.153, nr. 157 og nr. 159), s.52, s.54, s.73-74.
[1] Karl Max Fürst von Lichnowsky (1860-1928) var Tysklands ambassadør i England. Lichnowsky talte sproget flydende og var i det hele taget var meget positivt stemt for alt britisk.
[2] Ældre betegnelse for Beograd
[3] Henviser til tekst 98 i Hvidbogen
[4] Mindre by tæt på den belgisk-tyske grænse ud for Aachen.
[5] Dvs. forespørgsel om de to lande var villige til at overholde traktaten vedr. belgisk neutralitet af 1839.
[6] Henviser til tekst 153 i Hvidbogen.
