En dødsdømt tysk sømands brev hjem
I den tyske hær var der idømt langt færre dødsstraffe (150) og meget få af dem udført (48), end i den britiske hær, og meget få af dem blev gennemført på trods af at den tyske hær var langt større.
Nedenstående er et brev skrevet af den tyske sømand Albin Köbes, en af lederne af oprøret i den tyske flåde i 1917. Efter oprøret var slået ned, blev han dødsdømt og henrettet.
Den 11. september 1917
Mine kære forældre,
Jeg er blevet dømt til døden i dag, den 11. september 1917. Kun jeg og en anden kammerat; de andre slap med femten års fængsel. I har sikkert hørt hvorfor dette er hændt mig. Jeg er et offer for vores længsel efter fred, og andre vil følge efter. Jeg kan ikke stoppe det nu, klokken er seks om morgenen, og jeg bliver kørt til Køln klokken 6:30 og på onsdag den 12. september klokken 9 om morgenen, skal jeg ofres for militær retfærdighed. Jeg ville gerne have holdt jeres hænder endnu en gang for at sige farvel, men det vil jeg gøre stille for mig selv. Jeg håber, I trøster Paula og min lille Fritz. Jeg ønsker ikke at dø så ung, men jeg dør med en forbandelse over den tysk-militaristiske stat på mine læber. Dette er mine sidste ord. Jeg håber, at du og mor en dag vil få mulighed for at læse dem.
For altid
Jeres søn
Albin Köbes
Fra: Peter Vansittart, Voices of the Great War, (Pimlico, 1998), s.190-91.