Tysk-amerikansk noteudveksling vedrørende fredstilbud, oktober 1918
Som en længere fortsættelse af Wilsons fremsættelse af punkterne til kommende fredsforhandlinger og på grund af situationen for de tyske militære enheder ved fronten indledte de tyske og amerikanske repræsentanter en noteudveksling i begyndelsen af oktober 1918.
Generalfeltmarskal v. Hindenburgs skrivelse 3. oktober
Til hr. rigskansleren.
Øverste hærledelse fastholder sin søndag den 29. sept. d. å. Stillede fordring om øjeblikkelig afgivelse af fredstilbuddet til vore fjender. Som følge af den makedoniske fronts sammenbrud og den derved nødvendigvis indtrufne svækkelse af vore vestreserver, og som følge af, at det umuligt at bøde på de meget betydelige tab, som er indtruffet i de sidste dages slag, er der efter menneskelig beregning ikke længere nogen udsigt til at påtvinge fjenden freden.
Modstanderen fører på sin side stadig nye, friske reserver i slaget. Endnu står den tyske hær fast sammentømret og afviser sejrrigt alle angreb. Men stillingen forværres dag for dag og kan tvinge den øverste hærledelse til skæbnesvangre beslutninger.
Under disse omstændigheder er det nødvendigt at afbryde kampen for at spare det tyske folk og dets forbundsfæller for unødvendige ofre. Hver forsømt dag koster tusinder af tapre soldater livet.
Von Hindenburg, generalfeltmarskal.
Anmærkning af understatssekretær, friherre v. d. Bussche: Denne skrivelse er blevet oplæst ved statssekretærernes mødes i anledning af noten til Willson.
Første tyske note af 3. oktober 1918 til præsident Wilson
Berlin, 3. oktober 1918
Den tyske regering opfordrer præsidenten for Amerikas Forenede Stater til at tage fredens genoprettelse i sin hånd og at bringe meddelelsen til alle de krigsførende stater om denne anmodning, samt at indbyde dem til at sende befuldmægtigede til at optagelse af fredsforhandlinger. Den tyske regering anerkender det af præsidenten for Amerikas Forenede Stater i kongresbudskabet af 8. januar 1918 og i hans senere tilkendegivelser, navnlig i talen af 27. sept., opstillede program som grundlag for fredsforhandlingerne. For at undgå yderligere blodsudgydelse anmoder den tyske regering om øjeblikkelig afslutning af en almindelig våbenstilstand til lands, til vands og i luften.
Max, prins af Baden, rigskansler.
Tredje amerikanske note til Tyskland af 23. oktober 1918
Udenrigsministeriet, 23. oktober 1918
Min Herre! Under henvisning til den af Dem formidlede note fra den tyske regering af den 20. oktober har jeg herved den ære at meddele Dem, at præsidenten har overdraget mig at svare følgende:
Efter at have modtaget den højtidelige og udtrykkelige forsikring af den tyske regering om, at den uden forbehold går ind på de fredsbetingelser, der indeholdes i hans tale til De forenede Staters kongres af 8. januar 1918 og de principper for en fredsslutning, der er udtalt i hans senere budskaber, særlig i talen den 27. sept., og at den er rede til at drøfte enkelthederne med hensyn til deres anvendelse, og at dette ønske og formål ikke udgår fra dem, der hidtil har dikteret den tyske politik og ført den nuværende krig på Tysklands vegne, men fra ministre, der taler på rigsdagens flertals og et overvældende flertal af det tyske folks vegne.
Præsidenten for De forenede Stater har derfor oversendt sin korrespondance med de nuværende tyske myndigheder til de regeringer, med hvilke De forenede Staters regering står i forbund som krigsførende magt, med det forslag, at, dersom disse regering er villige til at slutte fred på de angivne betingelser og principper, skal deres og De forenede Staters militære rådgivere opfordres til at forelægge de mod Tyskland forbundne regeringer de nødvendige betingelser for en sådan våbenstilstand, der fuldtud vil sikre de interesserede folks interesser og garantere de forbundne regeringer den ubegrænsede magt til at sikre og gennemtvinge enkelthederne i den fred, til hvilken den tyske regering har givet sin tilslutning, forudsat, at de finder en sådan våbenstilstand mulig fra et militært synspunkt.
Tysklands antagelse af sådanne våbenstilstandsbetingelser vil være det bedste konkrete bevis for, at det utvetydigt antager de fredsbetingelser og principper, hvorfra hele aktionen udgår.
Hvor betydningsfulde og vigtige end de forfatningsændringer synes at være, der omtales af den tyske udenrigsminister i hans note af 20. oktober, fremgår det dog ikke heraf, at princippet om en regering, der er ansvarlig overfor det tyske folk, endnu er trængt fuldtud igennem eller, at der består eller overvejes nogen garanti for, at det systemskifte og den gennemførelse af forholdsregler, som man nu er delvis enig om, vil forblive varige. I øvrigt er det ikke ganske klart, om man er nået ind til kernen i den nuværende vanskelighed.
De må dog henvise til, at det sædvanlige såkaldte begreb om frihed på havene rummer forskellige fortolkningsmuligheder, hvoraf der er nogle, de ikke kan anerkende. De må derfor ved fredsforhandlingernes begyndelse forbeholde sig fuld frihed overfor dette spørgsmål.
Præsidenten har givet mig ordre til at bringe den meddelelse, at han er indforstået med den fortolkning, der rummes i sidste del af dette memorandum. Præsidenten har endvidere beordret mig til at anmode Dem om at meddele den tyske regering, at marskal Foch af De forenede Stater og de allierede magters regeringer har fået fuldmagt til at modtage de behørigt akkrediterede repræsentanter for den tyske regering og give dem underretning om våbenstilstandsbetingelserne.
Fra: Povl Holt, Tekster og tal til belysning af verdenshistorien 1900-1938, (Gad, 1976), s.40-44.
