Borgerrepræsentanternes adresse 20. marts 1848 og Frederik 7.s svar
Påvirket af revolutionerne i Paris og Berlin opstod der også blandt borgerskabet i København, og andre steder i det danske rige, forventninger om ændringer bort fra den enevældige styreform. Nationalliberale politikere havde især ønsker om indførelse af et konstitutionelt styre med en fri forfatning samt indførelse af en fælles forfatning for kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig.
Indførelse af et konstitutionelt styre med en fri forfatning blev blandt andet debatteret af Københavns Borgerrepræsentation på et møde den 20. marts. Samtidig var der kommet efterretninger om, at stænderforsamlingerne i hertugdømmerne Slesvig og Holsten på et fælles møde havde vedtaget at kæmpe for et uafhængigt Slesvig-Holsten.
Beskrivelsen af kongens svar er et uddrag fra en historiebog fra 1904.
Borgerrepræsentanternes adresse 20. marts 1848
Allernaadigste Konge!
De Raadgivere, Deres Majestæt har arvet fra Deres Forgjænger, ere ikke i besiddelse af Folkets Tillid lige saa lidet i det egentlige Danmark som i Slesvig og Holsten. De daglig mere fremtrædende sørgelige Frugter af deres Regjeringssystem har maattet undergrave enhver Tro paa, at de nu skulde besidde Indsigt og Kraft til at frelse Landet.
Afgjørelsens Time nærmer sig med Kjæmpeskridt. Staten vil opløses, dersom Deres Majestæt ikke uopholdelig omgiver Deres Throne med Mænd, som ere Opgavens Storhed voxne, og som kunne tilføre Regjeringen en energisk Villie og Nationen Bistand, - Mænd, som kunne redde Danmarks Ære og grundlægge Landets Frihed.
Vi anraabe Deres Majestæt om ikke at drive Nationen til Fortvivlelsens Selvhjælp.
Frederik 7.s svar på Borgerrepræsentanternes adresse 20. marts 1848
Kong Frederik svarede:
”Det glæder mig at kunne sige Dem, at jeg allerede har forekommet det, hvorom De her beder mig. Det gamle Ministerium er opløst. De har i Dag tilbageleveret mig deres Fuldmagter.”
O. Lehmann[1] fandt, at dette Svar var for fattigt, og da han kort efter sad paa ”Fædrelandet”s[2] Kontor for at skrive et referat, tilføjede han Ordene:
”Naar De, mine Herrer, ville have samme Tillid til Deres Konge, som jeg har til mit Folk, saa vil jeg være Dem en tro Leder til Ære og frihed.”
Det blev i denne Form, Svaret gik ud over Landet som det stolte Kongeord, der siden gentoges atter og atter i Skrift og Tale.
Fra: Hakon Müller, Kilder til Danmarks historie efter 1660, III, (Gyldendal, 1966), s.10-12
[1] Orla Lehmann var nationalliberal politiker, og en af de mest betydningsfulde politikere i tiden omkring demokratiets indførelse i 1849. Lehmann laver tilføjelsen på kongens vegne.
[2] ”Fædrelandet” var den førende avis i 1830’erne og 1840’erne for oppositionen mod det enevældige styre.
