Den ny forfatning af 1925
Identifikation af Loven : Unummereret Lov
Dato for offentliggørelse : 18.09.1925
Dato for bekendtgørelse : 18.09.1925
Organ : INDENRIGSMINISTERIET
Santiago d. 18. september 1925.
REPUBLIKKENS PRÆSIDENT,
Har, på vegne af DET SUVERÆNE FOLKS VILJE,
Højtideligt manifesteret ved folkeafstemningen, der blev verificeret d. 30. august, at reformere Politiske Konstitution, der blev bekendtgjort d. 25. maj 1833 og dens efterfølgende modifikationer og
PÅKALDENDE MIG GUD DEN ALMÆGTIGES NAVN,
Ordinerer jeg at det følgende bekendtgøres som:
DEN POLITISKE KONSTITUTION FOR REPUBLIKKEN CHILE
KAPITEL I
Stat, Regering og Suverænitet
Artikel 1. – Den chilenske stat er en enhed. Dens regering er republikansk og et repræsentativt demokrati.
Artikel 2. – Suveræniteten er essentielt iboende i nationen, der delegerer sin udøvende magt til de autoriteter denne konstitutionen foreskriver.
Artikel 3. – Ingen enkeltperson eller gruppering af personer kan påberåbe sig titlen som folket eller dets repræsentation, tilrane sig dets rettigheder, eller gøre anmodninger i dets navn. Et brud på denne artikel er opstand.
Artikel 4. – Ingen embedsinstans, ingen person eller gruppering af personer kan påberåbe sig, ej heller under påskud af ekstraordinære omstændigheder, anden autoritet eller rettigheder end de, der eksplicit er udtrykket i lovene. Al handling der overtræder denne artikel er ugyldig.
KAPITEL II
Nationalitet og borgerskab
Artikel 5. – De er chilenere, der:
1.o Er fødte på chilensk territorium, med undtagelse af børnene af udlændinge, der befinder sig i Chile i deres regerings tjeneste og børnene af ikke fastboende udlændinge, alle de der kan vælge imellem deres forældres nationalitet og den chilenske;
2.o Er børn af chilensk far eller chilensk mor født på udenlandsk territorium, udelukkende i kraft af deres slægtskab med Chile. Børnene af chilenere fødte i udlandet, hvis far eller mor er i Republikkens tjeneste, er chilenere på samme måde som de fundamentale love, eller hvilke som helst andre, kræver fødsel på chilensk territorium;
3.o Er udlændinge, men har opnået statsborgerskab i overensstemmelse med loven, og dermed frasagt sig deres tidligere nationalitet, og
4.o Har opnået statsborgerskab under særlige omstændigheder indenfor loven.
De der har opnået statsborgerskab får efter 5 års statsborgerskab muligheden for at udøve deres offentlige pligt ved offentlige afstemninger.
Loven foreskriver retningslinierne for valget imellem chilensk statsborgerskab og udenlandsk; for udfærdigelsen, den negative og dermed afmeldingen af statsborgerskabet, og for dannelsen af et register for alle disse handlinger.
Artikel 6. – Man mister det chilenske statsborgerskab, når:
1.o Man bliver statsborger i et andet land
2.o Man får afmeldt sit statsborgerskab, og
3.o Man har ydet Chiles fjender, eller deres allierede, tjeneste under en krig.
De der har mistet deres chilenske statsborgerskab af en af ovennævnte årsager i denne artikel, kan kun genvinde den i henhold til loven.
Artikel 7. – De borgere, som er fyldt enogtyve år og kan læse og skrive, og er blevet indskrevet ved et stemmeregister, har stemmeret.
Disse registre er offentlige og i funktion indenfor det tidsrum loven foreskriver.
Indskrivningerne er gældende og kan kun suspenderes indenfor de tidsfrister loven foreskriver.
Ved offentlige afstemninger er stemmeafgivelsen altid hemmelig.
Artikel 8. – Stemmeretten suspenderes ved:
1.o Fysisk eller mental utilstrækkelighed, der forhindrer subjektet i at arbejde og reflektere frit, og
2.o En borgers rettergang vedrørende en forbrydelse, der fortjener en affliktiv straf.
Artikel 9. Man mister sin status som borger med stemmeret, når:
1.o man har mistet sit statsborgerskab, og
2.o man er blevet idømt en affliktiv straf. De der af denne årsag måtte have mistet deres status som borger, kan ansøge om rehabilitering hos senatet.
KAPITEL III
Konstitutionelle garantier
Artikel 10. Konstitutionen sikrer alle republikkens indbyggere:
1.o Lighed for loven. I Chile er der ingen privilegeret klasse.
I Chile er der ingen slaver, den der betræder dets jord er fri. Menneskehandel må ikke udføres af chilenere. En udlænding som måtte udøve dette erhverv, kan ikke bo i Chile, ej heller opnå statsborgerskab i republikken;
2.o Religionsfrihed, den fri tanke og enhver kult, der ikke er amoralsk, i forhold til almen anstændighed eller forstyrrelse af den offentlige orden, kan således, udøve sine respektive religiøse riter, opføre og vedligeholde kirker og sine ejendele i henhold til de sikkerheds- og hygiejneforanstaltninger som loven foreskriver.
Kirkerne, skriftestolene og de religiøse institutioner for enhver kult har de rettigheder, som den aktuelt gældende lov tilkendegiver og godkender; de er dog samtidig underlagte, ud fra garantierne i denne konstitution, den fælles ret til at udøve ejerskab over sine fremtidige midler.
Kirkerne og andre ejendele, der virker til kultens udøvelse, er fritagne for beskatning;
3.o Frihed til at udtrykke, uden forudgående censur, sine meninger, skriftligt eller mundtligt, via pressen eller på andre måder, uden frygt for at skulle lide under andre forbrydelser eller misbrug, der måtte begås i udøvelsen af denne frie ret, på de måder og tilfælde som loven foreskriver;
4.o Retten til at mødes uden forudgående tilladelse og uden våben. På pladser, gader og andre områder til offentlig brug,
[..?..]
…Staten er tilbøjelig til at foretage en bekvemmelig deling imellem ejerskabet og sammensætningen af det familiære ejerskab.
Ingen form for arbejde eller industri må forbydes, med mindre de ikke stemmer overens med god skik og brug, sikkerhed eller det offentlige bedste, eller at det afkræver den nationale interesse og en lov erklærer det således.
Det er statens forpligtelse at våge over den offentlige sundhed og landets hygiejniske velfærd. Hvert år skal et tilstrækkeligt pengebeløb afsættes til at opretholde et vist nationalt sundhedsserviceniveau, og
15.° Friheden til at opholde sig på hvilket som helst sted i republikken, flytte fra et sted til et andet eller tage væk fra sit område, så længe man overholder politiets reglementer og møder retter sig ind ud fra politiets generelle dispositioner;
5.o Retten til at omgås frit uden forudgående tilladelse og i overensstemmelse med loven;
6.o Retten til at rette ansøgninger til de konstituerede autoriteter, omkring hvilken som helst sag af offentlig eller privat interesse, uden andre betingelser, end at processen foregår under respektable og passende omstændigheder;
7.o Fri undervisning.
Den offentlige uddannelse er et af statens fremmeste fokusområder.
Grundskolen er obligatorisk.
En tilsynsførende instans for grundskole undervisningen vil blive oprettet, hvis forpligtelse det vil være, at inspicere den nationale undervisning og dets administration, hvilket vil være under regeringens styre;
8.o Tilgængelighed til alle offentlige ansatte og funktioner, uden andre betingelser, end at det foregår i overensstemmelse med lovene;
9.o Den ligelige fordeling af skatter og afgifter, proportionelt med lønninger og de fremskridninger eller former, som stadfæstes i loven; og den ligelige fordeling af de øvrige offentlige udgifter.
Kun ifølge loven kan der kræves direkte eller indirekte bidrag, og, uden sin specifikke tilladelse, er det enhver statslig autoritet eller individ forbudt at indkræve dem, selv under påskud af ustabilitet, på frivillig basis eller på hvilken som helst anden måde.
Der kan ikke kræves nogen som helst form for personlig ydelse, eller bidrag, men udelukkende i kraft af et dekret af kompetent autoritet, grundet i loven, der måtte autorisere denne inddrivelse.
Intet væbnet organ kan foretage rekvisitioner, eller kræve en eller anden form for midler, med mindre det foregår ud fra de civile autoriteter eller dekreter fra disse.
En særlig lov foreskriver metoden til indkaldelse og udskiftning af land- og flådestyrkerne. Enhver chilener der bærer våben skal være indskrevet i de militære registre, med mindre der forefindes en særlig fritagelse fra loven;
10.o Ukrænkeligheden af alle sine ejendele, uden nogen skelnen.
Ingen kan fratages ejerskabet over deres ejendom, heller ikke dele deraf, eller retten der følger med, med mindre det er i kraft af en domsafsigelse eller på grund af ekspropriering på vegne af den offentlige nytte, stadfæstet ifølge en lov. I dette tilfælde gives på forhånd en godtgørelse til ejeren, som justeres i samråd med denne, eller i forhold til den forudgående dom.
Udøvelsen af ejerskabsretten er underlagt de begrænsninger og regler, som vedligeholdelse og den sociale ordens fremskridt kræver, og, i den forstand, kan loven påføre forpligtelser eller tjenester af offentlig interesse i statens generelle interesser, i forhold til borgernes sundhed og den offentlige sundhed;
11.o De eksklusive rettigheder til enhver form for opfindelse eller frembringelse, i den tid loven yder. Hvis denne kræver ekspropriation, gives opfinderen eller skaberen den behørige godtgørelse;
12.o Hjemmets ukrænkelighed.
Enhver person der bebor chilensk jords hus, kan kun ryddes ud fra specifikke motiver, foreskrevet i loven, og i kraft af en bemyndigelse af en kompetent autoritet;
13.o Brev- og telegrafkorrespondancers ukrænkelighed. Der må ikke åbnes eller opbringes, eller registreres offentlige papirer eller effekter, udover de tilfælde, hvor det er eksplicit påkrævet i henhold til loven;
14.o Beskyttelse i forhold til arbejde, i forhold til industrien, og socialforsorgens arbejde, specielt i forhold til sunde leveforhold og økonomiske livsbetingelser, i forhold til at der tilkommer enhver borger et minimum af velfærd, tilpasset til at sikre sine personlige og familiens fornødenheder. Loven regulerer denne organisering.
[..?..]
En tredjeparts kompromittering altid undtaget; ingen kan fængsles, retsforfølges, være fange eller forvises, uden at det foregår som loven foreskriver.
Artikel 11. – Ingen kan påføres straf, hvis ikke vedkommende er dømt på juridisk vis, i kraft af en lov, der er kundgjort inden hændelsen, over hvilken dommen er fældet.
Artikel 12. – Ingen kan dømmes af alternative udvalg, men kun ved de domstole loven har angivet, og som på forhånd er etablerede med dette formål.
Artikel 13. – Ingen kan arresteres på andre vilkår, end på ordrer fra en offentlig funktionær, specifikt tituleret fra lovens side, og efter at denne ordre er korrekt beordret på lovformelig vis, med mindre nogen gribes i på fersk gerning i at begå en forbrydelse, i hvilket tilfælde, den eneste anke vil være, at vedkommende kommer for en kompetent dommer.
Artikel 14. – Ingen kan arresteres og fængsles præventivt, eller være i fangenskab andre steder end i deres huse eller de offentlige steder, destinerede til disse formål.
Fængselsforsorgen kan ikke modtage nogle klassificerede som fængslede, tiltalte eller fanger, uden at have en tilsvarende kopi i deres register af arrestordren, udsendt fra den autoritet, der har lovformelige beføjelse. De kan dog på fængselsområdet modtage, som fængslede, de der, der til er bragte med det formål at præsentere dem for en kompetent dommer; dog med den betingelse, at disse præsenteres for en dommer indenfor fireogtyve timer.
Artikel 15. – Når autoriteterne anholder en person, skal de, indenfor de følgende otteogfyrre timer, advisere den kompetente dommer, og dermed stille den fængslede til dennes rådighed.
Artikel 16. – Ethvert individ, der er fængslet, i fangenskab eller i juridisk proces, hvor de foregående artiklers betingelser er krænkede, kan på egen eller andres anmodning kræve at blive fremstillet for den magistrat, som loven foreskriver, med det argument, at lovens formaliteter skal overholdes. Denne magistrat kan pr. dekret kræve, at et individ bliver stillet for denne, og dette dekret skal adlydes af alle funktionærer for fængselsforsorgen eller anbringelsesanstalter. I henhold til fortilfælde skal øjeblikkelig frihed dekreteres, eller godtgørelse for de juridiske fejltrin skal tildeles, eller individet skal stilles for den kompetente dommer, hvor sagen skal skride hurtigt og kortvarigt fremad og sideløbende, korrigere for disse fejltrin eller føre sagen videre til de, der kan korrigere dem.
Artikel 17. – Ingen form for isolation kan hindre funktionærer i fængselsforsorgen, at tilse den anholdte, tilfangetagne eller retsforfulgte, som måtte befinde sig i en fængselsinstitution.
Denne funktionær er forpligtet til, når end den fængslede måtte påkræve det, at viderebringe en kopi af arrestordren til den kompetente dommer; eller at anråbe, om at denne modtager førnævnte kopi, eller selv overgive det fængslede individs fængselsdokumenter, hvis der på tidspunktet for arrestationen er blevet udstedt et sådant.
