Man kan ikke henrette masserne
Artiklen er et uddrag og blev bragt i Politisk Revy nr. 231, 9. november 1973.
[…]
Selv om bourgeoisiet og imperialismen til en vis grad kan tolerere reformismen så kan den kun vare et begrænset stykke tid: i nærværende tilfælde kom produktionsapparatet mere og mere på arbejdernes hænder.
MIR’s rolle
Alle vore medlemmer deltog helt og fuldt i skabelsen al en folkemagt og spillede i mange tilfælde en afgørende rolle’ m.h.t. at konsolidere denne. Men vi var ikke de eneste - PS medlemmer spillede også en stor rolle. Det drejede sig faktisk om en helt eksemplarisk og massiv modning al arbejdernes bevidsthed. Overalt hvor det var muligt, drejede vores propaganda-, agitations -, og organisations aktivitet sig om at forstærke denne udvikling. Jeg må samtidig tilføje at vi prioriterede det arbejde, vi rettede mod hæren højt – og det er det hovedanklagen imod os og især imod Miguel Henriquez det drejer sig om.
M.h.t. hæren har der gået et utal af myter siden d. 11. september Og selv om der Ikke har været afgørende uenigheder Inden for hæren som sådan, så må man være blind for ikke at se nuancerne mellem de forskellige afdelinger. Inden for juntaén er der Ingen tvivl om at repræsentanterne for Pladen og Flyve våbnet repræsenterer den yderligtgående højre fløj. Det er sikkert, at dele af den herskende klasse vil blive uenige I noget al juntaens politik. I øjeblikket drager de et fælles lettelsens suk. Men vi må ikke glemme, at en hel del sektorer Inden for de kristelige demokrater har redder i en gammel borgerlig “legalitets- tradition”, og den blev fejet til side af kuppet. Også de mange voldelige overgreb synes at genere disse fraktioner
[…]
På spørgsmålet om venstrefløjen befinder sig mere eller mindre I en udslettelsessituation svarer MIR “Takket være de reformistiske retningers blinde politik har de chilenske arbejdere tabt et slag, der har kostet meget dyrt - på nuværende tidspunkt omkring 25.000 døde Arbejderne forsvarede sig ofte heroisk. Det tog f. eks. militæret 5 dage at gøre det af med industrikæderne i Santiago. Visse steder fandt der veritable massakrer sted, som I én af Santiagos største fabrikker, hvor man fremdrog 200 lig fra kælderen Men det er vigtigt at understrege, at det drejer sig om en retræte – og ikke en udslettelsessituation. Hverken vores eller andre revolutionære organisationer er blevet Ødelagt. På trods af tunge tab så er de vigtigste elementer af vore strukturer og vort apparat fuldstændig intakt. Det viser, at vi har været konsekvent i vore analyser og de forholdsregler, vi har taget har vist sig at være nyttige. Det ved juntaen, og det foruroliger den. Den prøver at demoralisere os ved at meddele om massive tilfangetagelser af vore kadrer. Men den ved, det ikke passer, og det faktum vil få stor betydning i den kommende tid. Det forhold gør det muligt for os at tale om en senere offensiv fra de revolutionæres side.
Situationen i de andre venstrepartier
Selv om jeg har haft kontakt med folk fra kommunist- og socialistpartiet samt MAPU, er det svært at udtale sig med sikkerhed om situationen.
Jeg tror ikke, at MAPU har lidt alt for stor skade i sin struktur. Hvad angår kommunistpartiet ser det ud til, at mange mellem kadrer er forsvundet eller arresterede. En ting er imidlertid sikker: partiets base er, i hvert fald i Santiago, helt desorienteret. Pludselig faldt alle partiets illusioner om den fredelige vej til socialismen. Desuden forekommer PC’s strukturer meget desorganiserede, og selv” lederne af PC deltog i kampene I kæderne, så befinder et stort antal militante sig i dag uden præcise instrukser og helt overladt til sig selv.
Med hensyn til PS er situationen ret kompleks. Partiets opbygning forudså ikke en så dan situation. Men dele al de revolutionære strømninger inden for partiet, som havde de res egne strukturer og kadrer, har stået ret godt imod og forbereder sig på de fremtidige kampe.
MIR om fremtiden
Vi er for dannelsen af en Revolutionær Front, som vi mener, bør indeholde UP’s partier og os selv. Dens mål må være at forberede en kontraoffensiv så hurtigt som muligt. Vi vil gøre alt for, at en sådan front ser dagens lys så hurtigt som muligt. En sådan front bør efter vor mening - samtidig med at den står for et samlet handlingsprogram - føre en kamp mod den form for revisionisme, hvis konsekvenser alle chilenske arbejdere har måttet betale for. Dannelsen al en sådan front støder an imod visse reformistiske opfattelser. Medlemmer al kommunistpartiet, som vi har diskuteret frontdannelsen med, er – selv om de er enig i enhedsparolen og enig med os (hvilket er noget nyt) – uenige i en så dan fronts mål og karakter. Der er stadig al dem, der går ind for tanken om en større front, kristelige demokrater. Dog ser det ud til, at PC, påvirket af dets mere militante medlemmer og af ungkommunisterne, Inden for de sidste dage har skiftet mening og accepteret at tage del i den form for Revolutionær Front, som vi foreslår. Men kampen mod reformismen vil stadig være en af vore hovedopgaver.
Det er desuden tydeligt, at venstrefløjen – efter det de chilenske masser har oplevet – snart vil gennemgå store omvæltninger og en gennemgribende omstrukturering. Disse omvæltninger vil naturligvis Ikke være resultatet af de spontane konklusioner, som masserne drager af kuppet De vil hovedsagelig afhænge af avantgarde-sektorernes evne til i praksis at være på højde med situationen. Det afhænger af deres evne til at skade fjenden.
