Pablo Neruda: ’Valdivia’ fra Canto General
Men de kom tilbage.
(Pedro hed han)
Valdivia, den ubudne hærfører,
sønderskar blandt røvere mit land
med sværdet: ”Det her er dit,
det her dit, Valdés, Montero,
det her er dit, Inés, og her
skal rådhuset ligge”
De delte mit fædreland
som om det var et dødt æsel.
”Tag blot
denne stump jord med måneskin og træer,
opslug denne flod med dens skumring,”
medens den store cordillere
løftede bronze og snehvidt lys mod himlen.
Arauco dukkede frem. Teglstensmure, tårne
og gader byggede husets
tavse herre smilende.
Med hænderne våde af sit vand
og mudder arbejdede han, slæbte han
leret hid og overgød det med andevand:
men han kunne ikke være slave.
Da angreb Valdivia, bødlen, med ild og død.
Sådan begyndte blodsudgydelsen,
tre århundreders blod, oceanet af blod,
blodatmosfæren som dækkede mit land
og den endeløse tid som aldrig før en krig.
Da kom den rasende grib
i sin sorgmørke rustning
og flåede høvdingen, sønderrev
pagten, skrevet i stilheden
oppe i Huelén, i den andinske luft.
Arauco begyndte at koge sin ret
af blod og sten.
Syv fyrster
kom for at underhandle.
De blev spærret inde.
For øjnene af hele Araucanien
huggede man høvdingenes hoveder af.
Bødlerne hidsede hinanden op. Helt
gennemblødt af indvolde betvang
Inéz de Suârez, soldaterkvinden,
med en infernalsk harpys knæ
højthylende de kejserlige halse.
Og hun kastede dem over pæleværket,
………
Note:
Araucanien : Det sydlige del af Chile, som var beboet af indfødte indinaerstammer
Huelén, by i (andisk luft) Andesbjergene eller Cordillerne (spansk Cordilleras)
Inéz de Suârez, eneste spanske kvinde, der fulgte med Valdivia og den spanske hær ved erobringen af Chile
