Cuban Democracy Act også kaldet Torricelli Act
Torricelli Act blev vedtaget i 1992.
Afsnit 1706. Sanktioner. (a) Forbud om visse transaktioner mellem USA-firmaer og Cuba […] (b) Forbud om skibe.
(1) Fartøjer, der giver sig af med handel. – Med virkning fra den 61. dag efter datoen for denne lovs vedtagelse må et fartøj, der anløber en havn eller et sted i Cuba for at give sig af med handel med varer eller tjenester, ikke inden for 180 dage efter afgang fra en sådan havn eller sted i Cuba laste eller losse nogen ladning på noget sted i USA, undtagen i overensstemmelse med en tilladelse udstedt af finansministeren.
(2) Skibe, der fører varer eller passagerer til eller fra Cuba. – Med mindre det er specielt bemyndiget af finansministeren, må et fartøj, der medfører varer eller passagerer til og fra Cuba, eller som medfører varer, i hvilke Cuba eller en cubansk statsborger har nogen andel, ikke anløbe en havn i USA.
(3) Uanvendeligheden af almindelig tilladelse til skibsproviantering. – Ingen varer, som kan eksporteres i henhold til en almindelig tilladelse beskrevet i sektion 771.9, kapitel 15, Lov om Forbundsbestemmelser, gældende fra 1. maj 1992, må eksporteres i henhold til en almindelig tilladelse til noget fartøj, der medfører varer eller passagerer til eller fra Cuba, eller som medfører varer, hvori Cuba eller en cubansk statsborger har andel.
(4) Definitioner. – Som anvendt i dette underafsnit – (A) omfatter udtrykket »fartøj« enhver art af skibe eller andre indretninger, der bruges eller kan bruges som hjælpemiddel til transport i vand, men omfatter ikke luftfartøjer;
(B) udtrykket »De Forenede Stater« omfatter territorier og besiddelser tilhørende »De Forenede Stater« og »De forenede Staters« territorialfarvande (som defineret i sektion 401 i Toldloven af 1930 (19 U. S. C. 1401)); og
(C) udtrykket »cubansk statsborger« betyder
en statsborger fra Cuba, som udtrykket »statsborger« er defineret i sektion 515.302 med navnet 31, Kodeks om Forbundsanliggender, gældende fra 1. august, 1992.
(c) Restriktioner om pengeoverførsler til Cuba. – Præsidenten vil etablere strenge grænser for pengeoverførsler til Cuba af personer fra USA med det formål at finansiere cubaneres rejse til USA, for at sikre, at sådanne pengeoverførsler kun afspejler de rimelige omkostninger, der er forbundet med sådan rejse, og ikke bruges af Cubas regering som middel til at opnå adgang til amerikansk valuta […]
Underskrevet af præsident George Bush den 23. oktober 1992.