Kildetekster til Danmark som global aktør efter den kolde krig
Her finder du kildeteksterne, der hører til bogen Danmark som global aktør efter den kolde krig.
Gå til kilderne for:
Kapitel 1 | Kapitel 2 | Kapitel 3 | Kapitel 4 | Kapitel 5 | Kapitel 6 | Kapitel 7 | Kapitel 8 | Kapitel 9 | Kapitel 10 | Kapitel 11 | Kapitel 12 | Kapitel 13
Tekst 1: Jens Otto Krag om Danmark i Europa, den 12. oktober 1966
Tale holdt af den daværende danske statsminister Jens Otto Kragh (S) i Institut Royal des Relations Internationales, Bruxelles.
Danmark ville gerne med i EF, men ikke uden Storbritannien. Det vigtige EF-land Frankrig var dog noget skeptisk over at indlemme Storbritannien og havde tidligere afvist forslaget. Omkring tidspunktet for denne tale havde den danske regering fundet ud af, at Storbritannien var på vej med en ny ansøgning om EF-medlemskab.
Tekst 2: DKP om Vestens aggressive natur, 1963
Flyveblad/pjece fra Danmarks kommunistiske Parti (DKP).
DKP, der var oprettet i 1919, havde meget tætte bånd til Sovjetunionen. De fik mange stemmer lige efter 2. verdenskrig på grund af kommunisternes store rolle i modstandskampen og Sovjetunionens kamp mod Hitler-Tyskland. Men Sovjetunionens brutale fremfærd i Østeuropa gjorde i 1950’erne kommunisterne upopulære og splittede DKP. Ved valget i 1960 røg partiet ud af Folketinget.
Tekst 3: Redegørelse om regeringens bistandspolitik, den 10. februar 1983
Redegørelsen blev fremført af Uffe Ellemann-Jensen (V), udenrigsminister i den konservativt ledede Schlütter-regering, der året før havde overtaget magten fra Socialdemokratiet. Danmark befandt sig på dette tidspunkt i en alvorlig økonomisk krise, samtidig med at uenigheden mellem partierne om strategien på bistandsområdet var vokset siden 1960’erne.
Tekst 4: Uddrag af slutdokumentet fra Københavnermødet i 1990 (fra punkt 5 til 5.5.19 og punkt 7.7.9)
Slutdokument fra Mødet i Konferencen om den Menneskelige Dimension inden for CSCE, København, den 29. juni 1990.
Mødet blev afholdt 5.-29. juni med repræsentanter fra de 30 europæiske lande inklusive tidligere østbloklande samt Canada, USA og Sovjetunionen, der var med i Conference on Security and Co-operation in Europe (CSCE). Under navnet Paris-Charter for et nyt Europa blev det underskrevet af regeringschefer fra alle CSCE-medlemslandene på et møde i Paris i november 1990.
Tekst 5: Uffe Ellemann-Jensens tale ved Venstres landsmøde, den 23. september 1990
Typisk samles et større antal repræsentanter fra alle dele af et parti en gang om året til et landsmøde. Her behandles forslag til ændringer i vedtægter og partiprogram, der vælges en hovedbestyrelse og partiets generelle politiske retning bliver diskuteret – blandt andet på baggrund af formandens tale, der er et hovedpunkt på landsmødet.
Tekst 6: Uddrag fra Folketingets forespørgselsdebat om Danmarks politik over for udviklingen i Europa, den 18. april 1990 (side 2: spalte 8457-8458 midt)
Teksten er et referat af forespørgselsdebatten. Uddraget handler om Danmarks støtte til Litauen, på spørgsmål stillet til statsministeren og udenrigsministeren af Knud Lind fra Fremskridtspartiet m.fl. En forespørgselsdebat er en debat i Folketingssalen på baggrund af en formel forespørgsel fra et medlem til en minister. På den måde kan et folketingsmedlem få en sag bragt op til åben diskussion i folketingssalen mellem partiernes ordførere på området. Der kan stilles forslag, som Folketinget skal stemme om efter debatten.
Tekst 7: Præsident George Bush Sr.’s tale til Kongressen med proklamation af ’den nye verdensorden', den 11. september 1990
George Bush Sr. fra det republikanske parti var USA's præsident fra 1989 til 1993. Kongressen er USA's lovgivende forsamling (som Folketinget er det i Danmark) og består af to kamre: Repræsentanternes Hus og Senatet. Præsidentembedet repræsenterer den udøvende magt (som regeringen gør det i Danmark).
Tekst 8: Uddrag af regeringens udenrigspolitiske redegørelse, 1993 (spalte 11460 fra 'Udenrigsministeren ...' + spalte 11462-11463 fra 'Nye muligheder for dansk udenrigspolitik')
Skriftlig redegørelse til Folketinget om principper og perspektiver i dansk udenrigspolitik fra udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R).
Redegørelsen blev præsenteret for det danske folketing af den socialdemokratiske regering med deltagelse af Det radikale venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti, som var tiltrådt i januar 1993. Folketingstidende, hvor teksten er bragt, er den officielle kanal til offentliggørelse af de autoritative dokumenter, som behandles i Folketinget. Redegørelsen blev fulgt op af den længere rapport Dansk udenrigspolitik på vej mod 2000.
Tekst 9: Øjenvidneberetninger fra oberst Bjarne Hesselberg, udsendt til Kroatien i foråret 1993
Pensioneret oberst Bjarne Hesselbergs beretning om hans personlige oplevelser i 1993 som FN-chef i Krajina.
Bjarne Hesselbergs var med midlertidig rang af brigadegeneral i 1993-1994 chef for FN’s sektor Nord i Krajina i Kroatien, hvor der boede mange serbere. Beretningen, som er nedskrevet omkring 2006, er baseret på en dagbog fra den beskrevne periode. Unprofor.dk, hvor teksten findes, drives af Karsten F. Gryet, der selv var udsendt til Krajina.
Tekst 10: Uddrag af interview med den tidligere bosnisk-serbiske præsident Biljana Plavsic, september 1993
Interviewet blev oprindeligt bragt i Svet, Novi Sad, den 6. september 1993.
Svet, der betyder ’Verden’, var en avis med hjemsted i Serbien. Biljana Plavšić, der var professor i biologi, var vicepræsident i Republika Srpska under borgerkrigen og præsident i en periode efter fredsslutningen. Hun blev som eneste kvinde dømt ved den internationale krigsforbryderdomstol for medvirken til de etniske udrensninger i Bosnien.
Tekst 11: Udtalelse af Ratko Mladic ved indtagelsen af Srebrenica, den 11. juli 1995
I juli 1995 indtog bosnisk-serbiske styrker Srebrenica, der havde muslimsk befolkningsflertal og rummede mange flygtninge. Den stod under en lille hollandsk FN-styrkes beskyttelse, men de kunne ikke stille meget op. Efterfølgende henrettede bosnisk-serbiske militsstyrker 8.000 ubevæbnede bosnisk-muslimske mænd og store drenge, der opholdt sig i byen. Srebrenica ligger i dag i Republika Srpska.
Tekst 12: Historien om Operation Bøllebank: Heltemodig aktion eller farlig og forfejlet ledelse? – artikel i Berlingske, den 6. januar 2017
I 2017 opstod der en offentlig debat på tværs af de danske medier mellem en række af de soldater, der havde været med i 'Operation Bøllebank'. og Lars R. Møller, der havde været med til at lede operationen. Artiklen her, som er skrevet af journalist på Berlingske Emma Bech, illustrerer indholdet og positionerne i den debat.
Tekst 13: Statsministers Poul Nyrup Rasmussens syn på krisen i Bosnien og FN’s beføjelser, april 1994
Teksten ligger på folkedrab.dk, men blev oprindelig bragt med titlen Danmark støtter udvidet mandat, i Berlingske Tidende, den 20. april 1994.
Byen Gorazde i det sydøstlige Bosnien havde muslimsk befolkningsflertal. Det var en af i alt seks byer, der blev udpeget som 'sikre zoner' beskyttet af FN-styrker, men fra marts til april 1994 belejrede bosnisk-serbiske styrker alligevel byen. Også hospitaler, private boliger og andre civile mål kom var mål for omfattende beskydning. Byen blev dog ikke indtaget.
Tekst 14: Uddrag fra En verden i forandring – strategi for dansk udviklingspolitik frem mod år 2000
Den socialdemokratisk ledede regeringen med deltagelse af Det Radikale Venstre, Centrumdemokraterne og Kristeligt Folkeparti præsenterede godt et år efter sin tiltræden et ti sider langt program for Danmarks udviklingspolitik. Danida, der står som afsender, er betegnelsen for den danske stats udviklingsarbejde.
Tekst 15: Udenrigsministeriets redegørelse til Socialudvalget om udbyttet af det sociale topmøde i København, den 11. september 2000
Notat fra Udenrigsministeriet til Folketingets socialudvalg om generalforsamlingen i FN, afholdt den 26.-30. juni 2000, hvor der blev fulgt op på Det sociale Topmøde afholdt i 1995. Formålet med mødet var at samle op på de anbefalinger, som man var blevet enige om på Det Sociale Topmøde.
Tekst 16: Uddrag af Tilskud til miljøaktiviteter i Øst- og Centraleuropa, 1996 (kommentar og punkt 5.5 og 5.6)
Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet, der blandt andet er ansvarlig for den daglige administration af regler på miljøområdet, bidrager til lovgivningsarbejde og støtter miljøministerens arbejde. Den danske stats direkte miljøbistand til Østeuropa var fastlagt i finansloven og blev formidlet gennem Miljøstyrelsen.
Tekst 17: Udenrigsudvalgets forespørgsel og ministerens svar om menneskerettighedssituationen i Kina, april 1996
Udenrigsministeriets skriftlige redegørelse for menneskerettighedssituationen i Kina til Folketingets Udenrigsudvalg, den 3. april 1996, samt udenrigsministerens talepapir om samme fra samråd den 10. april 1996.
Tekst 18: Udenrigsminister Niels Helveg Petersens tale i Folketinget om situationen i Kosovo, den 16. juni 1999
Udenrigsminister Niels Helveg Petersens tale til Folketinget den 16. juni 1999 under en debat om dansk bidrag til en fredsbevarende styrke i Kosovo. Forslaget til at lade danske styrker indgå i den internationale styrke i Kosovo – KFOR – blev fremsat af Niels Helveg Petersen selv. Der var tale om en NATO-ledet mission med godkendelse fra FN. Forslaget blev vedtaget med et stort flertal i Folketinget. Kun Enhedslistens fem folketingsmedlemmer stemte imod.
Tekst 19: NATO’s dør også åben for Rusland – interview med forsvarsminister Hans Hækkerup i Information, den 11. marts 1999
Hans Hækkerup (S) var forsvarsminister fra 1993 til 2000 i Poul Nyrup Rasmussens socialdemokratisk ledede regeringer. Han arbejdede for en udvidelse af NATO mød øst og var en af hovedmændene bag de mere markante militære bidrag til det det internationale fredsbevarende arbejde, som kendetegnede dansk udenrigspolitik i 1990’erne.
Tekst 20: Forsvarsudvalgets betænkning om danske styrkers deltagelse i den internationale militære mission i Afghanistan, den 14. december 2001 (punkt 2: Indstillinger og politiske bemærkninger)
En udvalgsbetænkning er en rapport fra et af Folketingets faste udvalg om arbejdet med et bestemt lov- eller beslutningsforslag eller en specifik sag. Her finder man en oversigt over eventuelle ændringsforslag og en redegørelse for partiernes holdning til forslaget eller sagen. Retsinformation er statens juridiske online informationssystem, hvor man blandt andet kan finde alle gældende love i Danmark.
Tekst 21: Sverige henter ind på Danmark som baltisk krumtap – artikel i Mandag Morgen, den 26. maj 1997
Ugebrevet Mandag Morgen er et uafhængigt dansk nyhedsmedie, der bringer dybere analyser og primært henvender sig til ledere og politikere. Denne artikel tager udspring i den danske regerings Overordnet strategi om øststøtten med særlig vægt på Østersøen, der blev offentliggjort 14. maj 1997.
Tekst 22: EU er en forfatnings-kamp – interview med JuniBevægelsens Drude Dahlerup og SF's næstformand, Christine Antorini i Information, den 30. august 1997
Politikeren Christine Antorini var på tidspunktet for dette interview næstformand i SF. SF opgav i 1990’erne partiets tidligere klare modstand mod EF. Antorini skiftede senere parti til Socialdemokratiet. Drude Dahlerup var med til at stifte den EU-skeptiske Junibevægelsen i 1993 og forblev et ledende medlem af bevægelsen frem til 2005. Hun blev i 1998 professor i statskundskab ved Stockholms Universitet.
Tekst 23: Dansk Folkeparti og EU – uddrag af principprogrammet, 1997 (side 9-10: Udenrigspolitik)
Et principprogram er en samlet redegørelse for et partis overordnede holdninger og afspejler mere eller mindre bevidst det samfunds- og menneskesyn, der er grundlag for partiets mere konkrete politiske arbejde i det daglige. Dansk Folkeparti blev stiftet i 1995 af Pia Kærsgaard og andre udbrydere fra Fremskridtspartiet.
Tekst 24: Euro-positive nej-sigere – interview med kulturforsker Henrik Kaare Nielsen om Euro-afstemningen i Information, den 3. oktober 2000
Henrik Kaare Nielsen var på tidspunktet for interviewet lektor ved Center for Tværæstetiske Studier på Aarhus Universitet, hvor han senere blev udnævnt til professor. Som filosof og kulturteoretiker har han skrevet en lang række bøger om blandt andet demokrati og politisk kultur.
Tekst 25: Danmark gør en forskel – kronik af Mogens Lykketoft i Information, den 23. maj 2003
Mogens Lykketoft var formand for Socialdemokratiet 2002-2005 og havde haft tunge ministerposter i de socialdemokratiske regeringer i 1990’erne. Han formåede ikke at vinde statsministerposten fra Anders Fogh Rasmussen, der fra 2001 til 2009 stod i spidsen for regeringer bestående af Venstre og Det Konservative Folkeparti med støtte fra Dansk Folkeparti.
Tekst 26: Historisk EU-udvidelse uden Tyrkiet – artikel i Kristeligt Dagblad, den 10. oktober 2002
Kristeligt Dagblad er en af de landsdækkende aviser i Danmark, der blandt andet dækker nyhedsstof og samfund bredt set. Ulla Poulsen, uddannet journalist, var tilknyttet udlandsredaktionen, da hun skrev artiklen. Lektor, ph.d. Marlene Wind, der citeres i artiklen, har EU som et forskningsmæssigt fokusområde og blev i 2009 professor ved Københavns Universitet.
Tekst 27: Danmark og USA i parløb om NATO-udvidelse – artikel i Berlingske Tidende, den 30. maj 2001
Berlingske Tidende (i dag Berlingske) er en af Danmarks største og ældste aviser. På tidspunktet for artiklens tilblivelse var Ole Bang Nielsen avisens EU- og NATO-korrespondent med base i Bruxelles. Mogens Lykketoft (S) var dansk udenrigsminister fra december 2000 til november 2001, hvor den socialdemokratiske regering tabte valget og blev afløst af en Venstre-ledet regering.
Tekst 28: Anden runde i debatten om Irak-krigen, debatindlæg af Frank Esmann i Kristeligt Dagblad, den 17. juni 2006
Frank Esmann, der døde i 2016, var en kendt dansk journalist, der særligt beskæftigede sig med udenrigsstof og verdenspolitik for en række af de største danske medier. I løbet af 2006 besluttede flere europæiske lande at trække sine tropper hjem fra Irak, hvor der nu nærmest var borgerkrig. Danmark trak sine ca. 500 soldater hjem i 2007.
Tekst 29: Statsminister Anders Foghs tale vedrørende Irak, den 18. marts 2003
Den danske regering afholdt den 18. marts 2003 et pressemøde, der handlede om en mulig USA-ledet invasion af Irak inden for kort tid. Her oplyste statsministeren om regeringens beslutning om at lade Danmark deltage i den lille koalition af lande, der ville støtte USA militært. To dage efter blev Irak-invasionen sat i værk med et meget lille, men symbolsk dansk bidrag. Bag beslutningen stod et meget snævert folketingsflertal.
Tekst 30: Forord til Det Arabiske Initiativ, januar 2005
Det Arabiske Initiativ blev lanceret i 2003 af den daværende VK-regering under indtryk af den islamistiske terrorisme og ekstremisme. I dette forord præsenterer udenrigsminister Per Stig Møller fra Det konservative Folkeparti og integrations- og udviklingsminister Bertel Haarder fra Venstre tankerne bag det diplomatiske initiativ. Det blev af nogle eksperter og politikere kritiseret for at være kolonialistisk, naivt og/eller virkningsløst.
Tekst 31: Uddrag af hovedkonklusionen til Efterretningsmæssig risikovurdering 2008 fra Forsvarets Efterretningstjeneste (side 9-10)
Forsvarets Efterretningstjenester udgiver hvert år en rapport om trusselsbilledet i forhold til Danmark. Her redegør tjenesten for det, de ser som mulige fremtidige eller aktuelle trusler mod Danmarks sikkerhed og mod danske interesser. Trusselsvurderingen er offentlig tilgængelig via FE’s hjemmeside. Redaktionen af denne version er afsluttet i juli 2008.
Tekst 32: Danske krigsveteraner fortæller – artikel i Information, den 26. oktober 2012
Ida Meyer skrev artiklen, mens hun var i praktik på Dagbladet Information som del af uddannelsen til journalist. Hun har efterfølgende været tilknyttet forskellige andre danske medier. Information er en landsdækkende dansk avis, der opstod som illegalt blad under den tyske besættelse af Danmark 1940-1945.
Tekst 33: Taliban forpurrer dansk kamp for 80 ton vandturbine til Helmand – artikel i Ingeniøren, den 14. december 2019
Nyhedsmagasinet Ingeniøren udgives af Teknologiens Mediehus og er til dels medlemsblad for Ingeniørforeningen i Danmark. Artiklen her bygger blandt andet på en artikel fra New Civil Engineer, der er et britisk månedsmagasin udgivet af den britiske ingeniørforening Institution of Civil Ingineers.
Tekst 34: Socialdemokraterne vil fortsætte piratjagt – artikel i Berlingske, den 19. oktober 2010
Ritzaus Bureau A/S (ofte blot kaldet Ritzau) er et stort dansk nyhedsbureau. Ritzau leverer nyheder til aviser, radio- og tv-stationer og websites, der gennem et abonnementssystem har lov til at viderebringe færdige nyhedshistorier produceret af journalister hos Ritzau – som Berlingske gør her. Forsvarsforliget for 2010-2014, der fastlagde det danske forsvars budget for perioden, blev indgået den 24. juni 2009 som en aftale mellem alle Folketingets partier på nær Enhedslisten.
Tekst 35: Hizb ut-Tahrir: Danmark er selv årsag til terrorangreb – interview med talsmand Junes Kock i Information, den 24. februar 2015
Omar el-Hussein skød og dræbte to personer ved kulturhuset Krudttønden og den jødiske synagoge i København. Hizb ut-Tahrir er en fundamentalistisk muslimsk organisation med afdelinger i mange europæiske lande, blandt andet Danmark. Danske Junes Koch, der konverterede til Islam i 2004, var i en årrække talsmand for organisationens skandinaviske afdeling.
Tekst 36: Nick Hækkerup (S) om Mali: Danmark er med, fordi det er i Danmarks interesse, at det ikke bare er de store, der bestemmer – interview i Ræson, den 14. november 2015
Nick Hækkerup, der var socialdemokratisk medlem af Folketinget 2007-2022, havde forskellige ministerposter i Helle Thorning-Schmidts regering fra 2011 frem til juni 2015, herunder forsvarsminister 2011-2013. Han var formand for Folketingets Udenrigsudvalg 2015-2016 og næstformand for Udenrigspolitisk Nævn. Ræson er et dansk magasin med længere artikler om aktuelle udenrigspolitiske emner.
Tekst 37: Statsministerens tale i Europa-Parlamentet ved afslutningen af det danske EU-formandskab, den 3. juli 2012 (fra 'We have a solution...' til '...patience and hard work on all sides')
Formandskabet i EU (mere præcist: Formandsskabet for EU-Rådet) går på skift mellem medlemslandene for et halvt år ad gangen. Danmark havde hvervet fra januar til juli 2012. Helle Thorning-Schmidt fra Socialdemokratiet var statsminister 2011-2015 og var Danmarks første kvindelige statsminister.
Tekst 38: Uddrag af Analyse af migration og flygtningebevægelser til Europa, Danidas evalueringsstudie, nr. 3, 2016 (side 48, fra 'Danmark har som land og aktør ...' til slutningen af dokumentet)
Rapporten opsamler og præsenterer eksisterende viden om sammenhængen mellem migration og udvikling ned henblik på arbejdet med at udvikle en ny dansk strategi for udviklingsbistand. Den er udarbejdet af tre forskere ved Dansk Institut for Internationale Studier og afspejler ikke nødvendigvis regeringens vurderinger, selvom den er udgivet af Danida, der hører under Udenrigsministeriet.
Tekst 39: Pressemøde i Statsministeriet om Nord Stream og Rusland, den 28. april 2010 (fra 4. afsnit: 'Vi har politisk klare fælles interesser ...' til og med 7. afsnit)
Dmitrij Medvedev var Ruslands præsident i årene 2008-2012, hvorefter han blev premierminister. Han tilhører samme parti som Vladimir Putin, der var præsident før Medvedev og blev det igen efter ham. I manges øjne var Medvedev reelt en marionet, der holdt pladsen for Putin, der i den periode var premierminister. Ifølge den russiske forfatning kunne Putin ikke være præsident i mere end to perioder efter hinanden.
Tekst 40: Kina ser på danske miljø-løsninger – artikel hos Energy Supply, 22. november 2012
Jiangsu-provinsen ligger i det østlige Kina ud til kysten lige nord for den enorme havneby Shanghai. Renminbi er navnet på den kinesiske valuta. Energy-supply.dk, hvor artiklen stammer fra, er et dansk internetmedie med nyhedshistorier fra energisektoren. Den drives af Nordiske Medier, som er en stor skandinavisk udgiver af forskellige specialmedier.
Tekst 41: Danmark–Zimbabwe: Landepolitikpapir 2013-2015 (side 11-12: 'Det danske udviklingssamarbejde i en skrøbelig kontekst – strategiske fokusområder')
Redegørelse fra udviklingsminister Kristian Friis Bach (R) til udenrigsudvalget om regeringens planlagte udviklingssamarbejde med Zimbabwe frem til 2015. Udenrigsudvalget er et forum for løbende dialog mellem regeringen og Folketinget om udenrigspolitiske emner – herunder den danske udviklingsbistand – og for parlamentarisk kontrol med udenrigspolitikken.
Tekst 42: Uddrag af Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis 2011–2020 (side 49-55)
Uddraget stammer fra en samlet redegørelse for det, der beskrives som »de vigtigste muligheder og udfordringer, som de tegner sig for Arktis i dag og i den nære fremtid«. Den er udarbejdet af den danske regering, Færøernes Landsstyre og Grønlands Selvstyre og indeholder en beskrivelse af disses fælles politiske målsætninger i forhold til Arktis.
Tekst 43: Europæisk genrejsning med kinesisk kapital? Vent og se …, blogindlæg af Flemming Ytzen, den 13. juni 2012
Flemming Ytzen, der er uddannet journalist, har rejst, boet og arbejdet i Øst- og Sydøstasien gennem en lang årrække. Klummen er oprindeligt bragt i Politiken men er her hentet fra journalistens egen hjemmeside flemmingytzen.com. Helle Thorning-Schmidt (S) var Danmarks statsminister 2011-2015. Danmark havde i foråret 2012 formandskabet i EU, der går på skift mellem medlemslandene.
Tekst 44: Ukraines præsident talte til Folketinget og den danske befolkning, den 30. marts 2022
Volodymir Zelenskij, uddannet jurist, men mest kendt som komiker og skuespiller, overtog i 2019 præsidentposten i Ukraine. Talen her blev transmitteret via et videolink på en storskærm i Landstingssalen på Christiansborg, og alle danskere kunne se den via bl.a. folketingets tv-kanal. Den blev afholdt på ukrainsk med simultan oversættelse via en ukrainsk-engelsk tolk og en engelsk-dansk tolk.
Tekst 45: Mette Frederiksen: »Vi er sådan set først sikre den dag, hvor alle på jordkloden har fået en vaccine« – artikel i Berlingske, den 11. maj 2021
Artiklen, der er skrevet af Berlingskes journalist Philip Sune Dam, bygger på en spørgetime i Folketinget om blandt andet midlertidig ophævelse af vaccinepatenter. Mette Frederiksen (S) blev som den anden kvinde i danmarkshistorien landets statsminister i juni 2019. Hun sad derfor med regeringsansvaret under corona-pandemien, der nåede Danmark i vinteren 2020.
Tekst 46: Uddrag af Rigsrevisionens beretning om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger, 2022 (side 1-2: 'Formål' og 'Konklusion')
Rigsrevisionen er et upolitisk organ, der fører kontrol med regeringen på vegne af Folketinget og holder øje med, om Folketingets beslutninger nu også føres ud i livet. Revisionen laver beretninger og notater til Statsrevisorerne, der modsat Rigsrevisionens ca. 300 medarbejdere er udpeget af Folketingets partier. Statsrevisorerne kan på den baggrund udtale sig offentligt om de pågældende sager og komme med politiske forslag.
