Aksel Larsens tale mod dansk deltagelse i Marshall-planen
Den 1. og 2. juli 1948 ratificerede den danske rigsdag med alle stemmer, undtagen DKP’s, Danmarks tilslutning til OEEC samt den dansk-amerikanske overenskomst om Økonomisk samarbejde i forbindelse med Marshall-planen.
I den nedenstående tekst debatterer Aksel Larsen, der var indvalgt i Folketinget for DKP, 10. marts 1948 i Folketinget mod dansk deltagelse i Marshall-planen.
Uddrag fra Rigsdagstidende, ft. 1947-48, spalte 2780-4.
[…]
Den højtærede Udenrigsminister taler patetisk til os om Marshall-Hjælpen og fortæller, at uden den vil det økonomiske Liv gaa i Staa i Europa, og det ærede Medlem Hr. Alsing Andersen forstærkede denne Argumentation og siger, at der bliver Sult og Nød og Elendighed, og kommende Generationer vil uddø, hvis vi ikke faar denne Marshall-Hjælp, for de europæiske Lande kan ikke klare sig selv. Jeg kan ikke indse, hvorfor de europæiske Lande ikke skulde være i Stand til at klare sig selv. Vi kan se, hvordan det ligger med Danmark. Ja, vi har hørt begrædelige Taler om, hvor elendig Danmarks Økonomiske Situation er, hvorfor vi absolut maa have denne amerikanske Saltvandsindsprøjtning, men man har vel ikke glemt, at i meget høj Grad er vore Økonomiske Vanskeligheder selvforskyldt, for saa vidt som den foregaaende Regering gjorde hvad den paa alle mulige Omraader kunde, for at handle Danmark fattig, gøre os fattigere paa Valuta og dermed gøre det vanskeligere for os at faa Forsyninger og holde Produktionslivet i Gang. Jeg beklager, at jeg ikke kan give den nuværende Regering den Kompliment, at den paa afgørende Maade har brudt med den foregaaende Regerings Udenrigshandelspolitik, men det har den ikke
[…]
Hvad mener den højtærede Udenrigsminister om en Udtalelse af den amerikanske Forsvarsminister Forrestal – jeg citerer Udtalelsen fra Regeringsbladet »Social-Demokraten«; jeg haaber, at det i dette Tilfælde har været nogenlunde korrekt. Ifølge »Social-Demokraten« har den amerikanske Forsvarsminister erklæret, at han som Følge af Marshall-Planen haabede, at det amerikanske Forsvarsministerium vilde faa overdraget Opgaven med at organisere de væbnede Styrker for de 16 Lande, der deltog i MarshallPlanen.
Jeg er forberedt paa, at nogen vil staa op og sige: ja, men Marshall har dementeret Forrestals Udtalelser. Det ved jeg godt, men derfor har Forrestal alligevel fremsat dem, saa det er tydeligt, at der er en amerikansk Statsmand, der nærer saadanne Tanker om, hvad Marshall-Planen kan bruges til. Dernæst – den højtærede Finansminister behøver ikke at ryste alvidende paa Hovedet – dementerede Marshall kun den Del af Forrestals Udtalelser, hvori der blev sagt, at man Ønskede militære Baser som Gengæld for Laanet, men Marshall har ikke dementeret Forsvarsminister Forrestals Krav om, at de 16 europæiske Marshall-Landes Forsvar skal organiseres af Amerika.
Jeg ved ikke, om den højtærede Udenrigsminister, suppleret af sin Væbner, det ærede Medlem, Hr. Alsing Andersen og andre, fortsat vil hævde, at der ikke nogen Sinde har været Tale om, og at der ingen Grund er til at formode, at der bliver Tale om Betingelser i Forbindelse med Marshall-Hjælpen. Det er ganske tydeligt, at det bliver der. Det er ganske tydeligt, at samtidig med at Marshall-Planen skal hjælpe Amerika til at faa Afsætning for sin Overskudsproduktion – og det vil hjælpe Amerika til at imødegå den Økonomiske Krise, der er under Opsejling –, skal Marshall-Planen bruges til at varetage Amerikas økonomiske og strategiske Interesser i Europa og i Europas enkelte Lande.
[…]
