Hvis krigen kommer
Under indtryk af den øgede spænding i supermagtsforholdet i 1961 husstandsomdelte Statsministeriet i januar 1962 pjecen Hvis krigen kommer med forholdsregler i tilfælde af atomare angreb.
I det følgende er pjecens forord gengivet.
Hvis krigen kommer
Faren for krig er ikke udryddet. Den har eksisteret gennem hele menneskehedens historie, og den står stadig som en trussel, uanset hvilken indsats vi og andre øver i FN og andre steder for at afværge en ny krigs ulykker. Vi skylder os selv at være forberedt på at skulle beskytte os bedst muligt mod følgerne af en krig. Atomkrigen er i dag en mulighed, men stormagternes ledere er klar over de frygtelige konsekvenser, en atomkrig vil få, og vi må erkende, at kernevåbnene ikke er de eneste våben, vi skal prøve at beskytte os imod.
De moderne våben kan ramme os, selvom landet ikke angribes direkte, og disse våben skelner ikke mellem civile og militære mål. En ny krig vil være total, og en angriber vil benytte sig af propaganda og forsøge at skabe frygt og panik.
Vore militære værn er trænet i de nye forudsætninger for et effektivt forsvar, og vort medlemskab af NATO er en garanti for bistand udefra, som vi ikke før har haft. Men befolkningen må vide, hvad den kan blive udsat for, og hvorledes den kan værne sig. Befolkningens og nationens mulighed for at overleve er i høj grad afhængig af, hvad hver enkelt i fredstid har forberedt at ville gøre i en krigssituation.
Et stærkt beredskab er ikke blot en nødvendighed for den enkelte, men også virksomt i forhold til en eventuel angribers bedømmelse af mulighederne for at løbe et land over ende.
Denne pjece fortæller om, hvad enhver kan. og bør gøre. Tjen derfor Dem selv og Deres nærmeste ved at læse pjecen, ved at drøfte dens råd, og vejledninger og ved at gemme den på et sted, hvor De og Deres familie kan få fat på den, hvis der bliver brug for dens oplysninger.
Den indeholder grundregler, som alle må kende.
Statsministeriet i januar 1962
Viggo Kampmann
