Telegram fra ambassaden i København til State Depart- ment, juli 1966
Hemmeligstemplet telegram fra USA’s ambassade i København til Departement of State, dateret 16. juli 1966, underskrevet af ambassadør White.
RG 59 CFPF Numeric Files 1964-66 DEF 7 DEN-US.
1) Hangarskibet Randolph med destroyer Borie og destroyer Escort McDonnell på uformelt besøg København 14.-16. juli. Under pressekonferencern 14. juli blev kontreadmiral Paul E. Hartman om der var atomvåben ombord på hangarskibet, og svarede i overensstemmelse med direktiverne om placering af alle våben, at han hverken kunne bekræfte eller afkræfte tilstedeværelsen af atomvåben ombord på Randolph. Kontreadmiralen sagde også, at alle flådens skibe havde kapacitet til at føre atomvåben.
2) Svaret tilfredsstillede alle repræsentanterne fra pressen undtagen en journalist fra den uafhængige københavnske avis »Information« som rettede flere spørgsmål til (det danske) udenrigsministeriet og forsvarsministeriet om hvorvidt atomvåben ombord på hangarskibet ville være i strid med det danske forbud mod at stationere atomvåben i Danmark.
3) Seidenfaden (leder af UM’s politiske-juridiske afdeling) ringede sent om eftermiddagen den 14. juli og fortalte, at næste dag ville »Information« rapportere, at der er mistanke om atomvåben på Randolph. Seidenfaden forklarede, at historien kunne have en vis effekt, specielt hvis man ikke benægtede eller afviste det, og at hvis spørgsmålet blev stillet til statsminister Krag ville det blive besvaret med følgende: Han troede de amerikanske myndigheder var fuldt bevidste om den danske politik om at afvise stationering af atomvåben, og han havde ingen grund til at tro at der var atomvåben ombord på hangarskibet. Seidenfaden sagde også, at hvis Folketinget stillede opfølgende spørgsmål kunne det blive nødvendigt at bede ambassaden om en officiel forsikring.
4) Som svar på »Information«s spørgsmål, og for at tage luften ud af historien, erklærede presseattacheen, at der ikke var nogle våben ombord på Randolph, som kunne kompromittere den velkendte danske politik om stationering af atomvåben. Denne erklæring blev også givet til Ritzaus (dansk nyhedsbureau).
5) 15. juli bragte alle aviser på nær »Aktuelt« og »Information« begrænsede historier med rutine detaljer om skibsbesøget med passende fotografier. Aktuelt bragte en balanceret historie om besøget som kort nævnte Ritzaus stykke. Information bragte en 500 ord lang historie med titlen »Forlydende om atomvåben på US skib i København«. Historien giver ikke basis for rygtedannelse, nævner pressekonferencen og forsøgene på at få informationer fra ambassaden og danske ministerier, and antyder behov for lovgivning og regulering af sagerne.
6) Seidenfaden fortalte DCM, at 15. juli bad »Information« ham om en opfølgende kommentar, hvilket han afviste som »tåbeligt« og sammenlignede det med, at en avis spredte rygter om at en bygning ville brænde, og når den så ikke gjorde det, fulgte historien op med kommentarer om effekten, hvis den havde brændt alligevel. Hvor om alt er, Seidenfaden advarede om, at den danske regering måske vil finde det nødvendigt af indenrigspolitiske grunde at klarlægge regulering eller lovgive angående spørgsmål om transport af atomvåben ombord på flådeenheder, der besøger danske havne.
7) Københavnske aviser 16. juli, også »Information«, opfølger ikke og referer ikke til sagen.
8) Klare retningslinier for pressehåndtering i forbindelse med rygtedannelse om lignende historier ønskes. Ligeledes ønskes retningslinier for svar på forespørgsler om oplagring af atomvåben ombord på besøgende skibe stillet fra officielt hold.
GP-1
White BT