Udenrigsministerielt notat om styrkeforholdet i Østersøen, 1976

Til trods for, at der på det storpolitiske plan skete en vis afspænding, var styrkeforholdet i Østersøområdet stadig i sovjetisk favør. Det fik de danske myndigheder til at følge udviklingen i nærområdet så tæt som muligt, hvilket fremgår af kildeteksten.

Kildeteksten er fundet i Rigsarkivet, UM 105.DAN.1/2, og er tilgængelig via www.koldkrigsudredningen.dk.

Notits

Møde i regeringens sikkerhedsudvalg den 23. marts 1976 kl. 15.30

Udviklingen i Warszawapagtens flåde- og flyaktiviteter i Østersøen.

Inden for de sidste 10-15 år er der sket en klar ændring i Warszawapagtlandenes overvågnings- og øvelsesaktivitet m.v. i Østersøen. Den er blevet intensiveret, og der er sket en geografisk forskydning mod vest.

Den første permanente overvågningspatrulje blev oprettet i 1956, og der er siden sket en sådan udvidelse, at Warszawapagtlandene nu vurderes at være i stand til kontrollere ca. 95% af skibsfarten til og fra Østersøen.

Den egentlige maritime øvelsesaktivitet er steget kraftigt og er gradvist blevet rykket længere mig vest. Specielt for amfibieøvelsernes vedkommende kan oplyses, at de oprindeligt fandt sted ved de sovjetiske kyster, men at der efterhånden er sket en forskydning helt frem til de østtyske kyster.

Til illustration kan følgende tal for det maritime styrkeforhold i Østersøen oplyses:

Udviklingen i de to parters flådestyrker har kvalitativt været til ugunst for NATO i de senere år.

Også Warszawapagtlandenes flyaktivitet i Østersøen har været stigende. Det kan således i den forbindelse nævnes, at der nu gennemføres næsten daglige flyvninger over Østersøen omkring Bornholm, og at der ofte finder flyvninger sted kun få minutters flyvetid fra dansk territorium.

Til orientering vedlægges følgende aktstykker:

1. Forsvarets efterretningstjenestes skrivelse af 23. oktober 1975 (HEMMELIG)
2. Forsvarsministerens besvarelse af forsvarsudvalgets spørgsmål nr. 19, 21 og 22.

3. P.II’s notits af 23. januar 1976 m. bilag (udkast til adgangsordning erstattet af anordning af 27. februar 1976).

Uden bilag er nærværende notits uklassificeret.

Den 11. marts 1976.

O. Brix Andersen

OBI (JA)/jd

17.3.76

Ligesom de langvarige forhandlinger under såvel sikkerheds- og samarbejdskonferencen som under MBFR-samtalerne har den seneste tids offentlige debat om den østlige øvelses- og overvågningsaktivitet utvivlsomt tjent et nyttigt formål og måske endog været nødvendig for at skabe en bredere forståelse for visse grundlæggende kendsgerninger bag øst-vest forholdet og afspændingsbestræbelserne.

Erfaringen har desværre vist en tendens i dansk presse til kun sporadisk og da i sensationel form at kommentere de militære aspekter af øst-vest forholdet. Dette synes ikke mindst tilfældet for så vidt angår den østlige aktivitet i Østersøen og de danske farvande, som ikke er noget nyt fænomen, men har været i stadig udvikling i en længere årrække. Dette er offentligheden imidlertid ikke blevet gjort bekendt med i tilstrækkeligt omgang. Den har derfor heller ikke før nu været klar over, at situationen efterhånden frembyder alvorlige varslings- og suverænitetshævdelsesproblemer. I disse forhold ligger formentlig baggrunden for den sensationsprægede omtale, denne aktivitet nu bliver til del.

Der sker næppe større skade herved i øst-vest forholdet. Tværtimod kan man vel have lov til at håbe, at den kraftige reaktion i den danske offentlighed – som østlandene erfaringsmæssigt ikke er ufølsom overfor – kan føre til en vis indskrænkning af den østlige aktivitet. Herom vil forsvarets efterretningstjeneste måske med tiden kunne sige noget nærmere. Det må være oplagt, at en eventuel positiv udvikling i så henseende lige så vel som den hidtidige negative må bringes til offentlighedens kendskab.

Alligevel må det forekomme mindre heldigt – også for billedet af Danmark udadtil – at vurderinger af udviklingen indenfor øst-vest forholdets politiske og militære dimensioner kun sjældent foretages i danske massemedier og da i den ovenfor beskrevne form.

Dette rejser efter min mening spørgsmålet om en kontinuerlig, saglig og lidenskabsløs information af offentligheden om visse elementære sikkerhedspolitiske problemstillinger. Havde offentligheden hen ad vejen igennem de sidste 10-15 år været holdt løbende orienteret – og dette må i et vist omfang være de skiftende regeringers ansvar – om styrkeforholdet mellem øst og vest, om betydningen heraf i fredstid, om den militære udvikling i Østersøen, om de problemer denne udvikling skaber for Danmark og om de mulige forklaringer på østlige styrkeopbygning etc., var reaktionen næppe blevet så stærk, som tilfældet har været.

Ved overvejelserne om, hvad der kan gøres for at medvirke til en mere afbalanceret debat om sikkerhedspolitiske forhold, melder sig flere muligheder:

1. At sikkerhedsproblemerne i højere grad, end tilfældet hidtil har været, inddrages i de udenrigspolitiske redegørelser.
   
   
2. At udenrigsministeriet i samarbejde med forsvarsmyndighederne udarbejder en kortfattet årlig oversigt over den sikkerhedspolitiske situation som den tegner sig for Danmark, herunder trusselsvurderingen, som kun debatteres i regeringen og Folketinget og/eller i resuméform gives pressen.
   
   
3. At den permanente krisestyringsgruppe, som er under oprettelse får mandat til en løbende sikkerhedspolitisk studievirksomhed, der resulterer i periodiske beretninger, som igen drøftes i regeringen og i egnet form stilles til rådighed for offentligheden.

Derimod skønnes der i den nuværende situation ikke behov for, at ministrene i videre omfang, end det allerede har været tilfældet, deltager i debatten af østlige aktiviteter nær dansk område, idet dette må befrygtes at kunne bære yderligere ved til det bål, der allerede brænder lystigt.

P-afdelingen, den 17. marts 1976

Ole Bierring   

Tekst 47 | Oversigten over kildetekster | Tekst 49