Københavnerkriterierne
Uddrag af formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i København 21.-22. juni 1993, herunder også de såkaldte Københavnskriterier.
Publiceret via Den Europæiske Kommissions hjemmeside: http://europa.eu.int/rapid/pressReleasesAction.do?reference=DOC/93/3&format=HTML&aged=1&language=DA&guiLanguage=en.
[…]
4. Udvidelse
Det Europæiske Råd noterede sig de fremskridt, der er gjort i udvidelsesforhandlingerne med Østrig, Finland, Sverige og Norge. Det noterede sig, at de indledende vanskeligheder ved forhandlingernes start nu er ryddet af vejen, og at forhandlingerne skrider hurtigere frem. Det erindrede om, at forhandlingerne så vidt muligt vil blive ført parallelt, samtidig med at hvert enkelt ansøgerland behandles ud fra dets egne betingelser. Det Europæiske Råd opfordrede Kommissionen, Rådet og ansøgerlandene til at sikre, at forhandlingerne afvikles konstruktivt og hurtigt.Det Europæiske Råd er fast besluttet på at nå målet om, at den første udvidelse af Den Europæiske Union skal ske senest den 1. januar 1995, i overensstemmelse med de retningslinjer, der blev udstukket på Det Europæiske Råd i Lissabon og Edinburgh.
5. Forbindelserne med Malta og Cypern
Det Europæiske Råd var af den opfattelse, at dets retningslinjer med hensyn til udvidelsen med EFTA-landene ikke berører situationen for de øvrige lande, der har ansøgt om tiltrædelse af Unionen. Unionen vil behandle hver enkelt medlemskabsansøgning ud fra dens egne betingelser.Det Europæiske Råd udtrykte tilfredshed med, at Kommissionen inden længe agter at fremlægge sine udtalelser om Malta og Cypern. Rådet vil snarest drøfte disse udtalelser under hensyn til hvert lands særlige forhold.
6. Forbindelserne med Tyrkiet
For så vidt angår Tyrkiet opfordrede Det Europæiske Råd Rådet til at sikre, at der nu foregår en faktisk gennemførelse af de retningslinjer, der blev afstukket af Det Europæiske Råd i Lissabon vedrørende et udvidet samarbejde og udbyggede forbindelser med Tyrkiet i overensstemmelse med perspektiverne i associeringsaftalen af 1964 og protokollen af 1970, i den udstrækning denne vedrører oprettelsen af en toldunion.
7. Forbindelserne med landene i Central- og Østeuropa
A. De associerede lande
i) Det Europæiske Råd drøftede – på grundlag af en meddelelse fra Kommissionen udarbejdet på opfordring af Det Europæiske Råd i Edinburgh – indgående forbindelserne mellem Fællesskabet og landene i Central- og Østeuropa, som Fællesskabet har indgået eller agter at indgå Europa-aftaler med (i det følgende benævnt »de associerede lande«).
ii) Det Europæiske Råd påskønnede de beundringsværdige anstrengelser, de associerede lande udfolder for at modernisere deres økonomier, som er svækket af fyrre års centralistisk planlægning, og for at sikre en hurtig overgang til markedsøkonomi.Fællesskabet og dets medlemsstater giver deres fulde støtte til denne reformproces. Fred og sikkerhed i Europa er betinget af, at disse anstrengelser bærer frugt.
iii) Det Europæiske Råd besluttede i dag, at de associerede lande i Central- og Østeuropa, som måtte ønske det, kan blive medlemmer af Den Europæiske Union. Tiltrædelse vil finde sted, så snart et associeret land er i stand til at påtage sig forpligtelserne ved et medlemskab og opfylder de givne økonomiske og politiske betingelser.Medlemskab kræver, at ansøgerlandet har opnået institutionel stabilitet, som garanterer demokrati, retsstatsforhold, menneskerettigheder samt respekt for og beskyttelse af mindretal; det kræver endvidere en fungerende markedsøkonomi samt evne til at klare konkurrencepresset og markedskræfterne i Unionen.Medlemskab forudsætter, at ansøgeren er i stand til at påtage sig forpligtelserne ved et medlemskab, herunder er i stand til at tilslutte sig målet om en politisk, økonomisk og monetær union. Unionens evne til at optage nye medlemmer uden derved at sætte tempoet i den europæiske integration over styr er ligeledes af stor betydning og bør indgå i overvejelserne i såvel Unionens som ansøgerlandenes almindelige interesse. Det Europæiske Råd vil fortsat nøje følge de fremskridt, der gøres i hvert enkelt associeret land i retning af at opfylde betingelserne for at kunne tiltræde Unionen, og drage de fornødne konklusioner på grundlag heraf.
iv) Det Europæiske Råd var enigt om, at det fremtidige samarbejde med de associerede lande skal udformes med henblik på medlemskab, som nu er det fastsatte mål. I den forbindelse har Det Europæiske Råd tilsluttet sig følgende:
- Fællesskabet foreslår, at de associerede landes forbindelser med Unionens institutioner struktureres inden for rammerne af dels en intensiveret og udvidet multilateral dialog dels samråd om spørgsmål af fælles interesse. De arrangementer, som er beskrevet i bilag II til disse konklusioner, omfatter dialog og samråd om en bred vifte af spørgsmål og i flere forskellige fora. Hvor det er hensigtsmæssigt, kan der foruden regelmæssige møder mellem Det Europæiske Råds formand og formanden for Kommissionen og deres samtalepartnere fra de associerede lande afholdes fælles møder mellem alle stats- og regeringscheferne med henblik på at drøfte specifikke forudfastsatte emner.
- Det Europæiske Råd erkendte, at samhandel er af altafgørende betydning under overgangen til markedsøkonomi, og var derfor enigt om at øge Fællesskabets bestræbelser på at åbne sine markeder. Det forventede, at der sideløbende med dette skridt fremad sker en yderligere udvikling af samhandelen mellem de pågældende lande indbyrdes og mellem de pågældende lande og deres traditionelle handelspartnere. Det godkendte de handelsindrømmelser, som Rådet (almindelige anliggender) vedtog på samlingen den 8. juni. Det opfordrede Rådet til at vedtage de nødvendige retsakter på forslag af Kommissionen inden sommerferien.
- Fællesskabet vil fortsat anvende en betydelig andel af de budgetmidler, der er afsat til eksterne foranstaltninger, til landene i Central- og Østeuropa, navnlig gennem PHARE-programmet. Fællesskabet vil også fuldt ud udnytte den mulighed, der er fastsat under EIB's midlertidige lånefacilitet, til at finansiere transeuropæiske netprojekter, der involverer landene i Central- og Østeuropa. Hvor det er hensigtsmæssigt, kan en del af midlerne under PHARE-programmet blive anvendt til større infrastrukturforbedringer i overensstemmelse med de ordninger, der blev vedtaget af Rådet (almindelige anliggender) på samlingen den 8. juni.
- Det Europæiske Råd udtrykte tilfredshed med den mulighed, som de associerede lande har fået for at deltage i fællesskabsprogrammer i henhold til Europa-aftalerne, og opfordrede Kommissionen til inden årets udgang at fremsætte forslag om at lade de associerede lande deltage i endnu flere programmer med udgangspunkt i de programmer, som EFTA-landene allerede kan deltage i.
- Det Europæiske Råd understregede betydningen af, at de associerede landes love tilnærmes Fællesskabets gældende lovgivning, først og fremmest for så vidt angår konkurrenceforvridning og dernæst – med henblik på tiltrædelse – beskyttelse af arbejdstagerne, miljøet og forbrugerne. Det var enigt om, at embedsmænd fra de associerede lande skal tilbydes uddannelse i fællesskabsret og fællesskabspraksis, og det besluttede at nedsætte en ekspertgruppe sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne og Kommissionen til at koordinere og lede dette arbejde.
- Der gøres rede for de nærmere bestemmelser vedrørende ovennævnte spørgsmål i bilag II.
B. Andre lande i Central- og ØsteuropaDet Europæiske Råd drøftede den økonomiske situation i Albanien. Det udtrykte tilfredshed med konklusionerne fra samlingen i Rådet (økonomi og finans) den 7. juni og Fællesskabets erkendelse af, at der er behov for at sikre en passende støtte til Albanien, gennem gavebistand, lån eller begge dele. Det Europæiske Råd understregede også vigtigheden af, at bestemmelserne om den politiske dialog i den nuværende aftale med Albanien skal udnyttes fuldt ud.Med henblik på at styrke samhandelen og handelsforbindelserne mellem de tre baltiske stater og Fællesskabet opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen til at fremsætte forslag om at udbygge de nuværende handelsaftaler med de baltiske stater til frihandelsaftaler. Det er fortsat Fællesskabets hensigt at indgå Europa-aftaler med de baltiske stater, så snart de nødvendige betingelser er opfyldt.
