Depeche fra K. Monrad-Hansen til Gustav Rasmussen
Uddrag af Depeche af 25. februar 1949 fra Gesandt K. Monrad-Hansen i Moskva til udenrigsminister Gustav Rasmussen.
Trykt i Dansk Sikkerhedspolitik 1945-66, Bd. II. Udenrigsministeriet, 1968, s. 103.
Fortroligt
Kongelige Danske Gesandtskab
Moskva, den 25. februar 1949
Nr. I
Oversigt for februar 1949
Hr. Udenrigsminister,
[…]
Den forestående afslutning af atlanterhavspagten har, jfr. De indsendte pressekommentarer vedrørende de skandinaviske landes eventuelle inddragelse i blokken, her fremkaldt en langt mere forbitret reaktion i presse og radio end i sin tid dannelsen af vestunionen. Det er naturligt at slutte, at grundene hertil er dels, at vestunionen kun omfattede lande, som under alle forhold ville blive inddraget i en krig mellem øst og vest, medens atlanterhavspagten tænkes udstrakt til andre hidtil fritstående, til dels Rusland nærliggende og for dette strategisk vigtige lande, dels overbevisningen om, at en væbnet konflikt mellem Rusland og en deltager i atlanterhavspagten moralsk vil nøde De forenede Stater som medunderskriver til omgående at erklære Rusland krig, medens hidtil Amerikas indblanding i en konflikt mellem Rusland og et medlem af vestunionen kunne tænkes at ville støde på modstand i Kongressen.
Det kan ikke forventes, at oprettelsen af atlantunionen vil forblive uden yderligere reaktioner fra russisk side. Hvis Norge tiltræder pagten, vil reaktionen måske ikke blive krav overfor Finland i henhold til den gensidige bistandspagt, for ikke at risikere en ændring i Sveriges holdning. Derimod skal man ikke blive forundret, hvis en dansk tiltræden af atlanterhavspagten medfører forlægning af nogle russiske divisioner til den nordvestlige del af den russiske zone i Tyskland så nær Danmark som muligt, for at bringe os i en lignende situation som Tyrkiet.
Ledetråden i den russiske presse er i øvrigt tildeles fremhævelse af Ruslands og Østerlandenes fredsvilje og fremsættelsen af anklager mod vestmagterne og navnlig De forenede Stater for aggressionspolitik.
[…]
Jeg har den ære at forblive den mest udmærkede højagtelse hr. udenrigsministers ærbødigste
(s) K. Monrad-Hansen
