Memorandum af USA’s udenrigspolitiske rådgiver C. Bohlen
Memorandumet er dateret 12. marts 1949.
Trykt i Foreign Relations of the United States (FRUS) 1949, IV, s. 198-201.
12. marts 1949 havde den danske forhandlingsdelegation i Washington drøftelser med en række embedsmænd fra det amerikanske udenrigsministerium. Blandt disse var den udenrigspolitiske rådgiver, Charles Bohlen, og direktøren for den europæiske afdeling, John D. Hickerson. Denne kilde er et memorandum af C. Bohlen om disse møder.
[…]
Han [Gustav Rasmussen] tog min bemærkning om konsultation op og spurgte, hvor hurtigt den kunne finde sted i tilfælde af et overlagt angreb på Danmark. Jeg påpegede, at konsultation ikke var nødvendig før medlemmerne kunne skride til handling i overensstemmelse med artikel V, og hvis et aggressivt angreb var åbenbart, ville hver nation formodentlig tage skridt under artikel V uden at afvente konsultationer. Hr. Rasmussen sagde, at dette var af den største vigtighed for Danmark, der følte sig yderst sårbar. Jeg sagde, at vi primært betragter traktaten som en begrænsende faktor. Vi ønsker, at en potentiel angriber skal vide, at den vil komme til at stå over for De forenede Staters og Storbritanniens samlede styrke, hvis den angreb noget medlem, og vi tror, at dette vil afskrække en angriber fra at underlægge sig små nationer en ad gangen.
Gustav Rasmussen berørte derefter spørgsmålet om traktatens løbetid, og han sagde, at Danmark havde stort behov for våbenleverancer. Til sidst bragte udenrigsministeren Grønlandsproblemet på bane, hvortil Bohlen sagde at det var min opfattelse, at Grønlandsspørgsmålet burde løses inden for pagtens rammer, da det ville være det rette sted at løse spørgsmålet om anlæg på Grønland. Ambassadør Kauffmann tilføjede, at efter hans opfattelse var det en af de fordele, som Danmark ville opnå med pagten, at den ville fremme en løsning af Grønlandsspørgsmålet. Udenrigsministeren sagde, at det af indre grunde ville være værdifuldt for den danske regering, hvis den kunne komme med en erklæring i Rigsdagen om, at Grønland udelukkende ville blive anvendt til defensive forholdsregler og ikke som udgangspunkt for angreb.
