Kildetekster til Dansk Vestindien
Her kan du finde kildetekster til bogen Dansk Vestindien – fra dansk koloni til amerikansk territorium. Nogle af teksterne er eksterne links til andre sider, og nogle af teksterne er på engelsk.
Gå til kildeteksterne til: kapitel 1 • kapitel 2 • kapitel 3 • kapitel 4 • kapitel 5 • kapitel 6 • kapitel 7 • kapitel 8 • kapitel 9 • kapitel 10 • kapitel 11 • kapitel 12 • kapitel 13 • kapitel 14 • kapitel 15 • kapitel 16
Kapitel 1: Øernes tidlige historie – før europæerne kom
Tekst 1: C.C. Clausen om Columbus’ møde med Caribien i 1493 (1916)
Tekst 2: Exploring the Early Americas – virtuel udstilling på Library of Congress (2015)
Tekst 2 stammer fra det amerikanske rigsarkiv Library of Congress’ hjemmeside. På siden findes der en række online-udstillinger, som har med USA's historie at gøre, og en af disse udstillinger hedder 'Exploring the Early Americas', hvor et af temaerne blandt andet er Columbus og Taíno-befolkningen.
Tekst 3: Taíno-folkets erklæring, UCTP (1998)
Tekst 3 er den officielle erklæring for sammenslutningen The United Confederation of Taíno People (UCTP) fra 1998. Den US Virgin Islands-baserede forening Opia Taíno er med i UCTP.
Tekst 4: The Taíno are extinct (2011)
Tekst 4 er et indlæg fra bloggen Dienekes’ Anthropology Blog skrevet den 26. oktober 2011. Indlægget er en kommentar til debatten om, hvorvidt man kan sige, at Taíno-befolkningen stadig kan siges at eksistere eller ej. Bloggen er skrevet af Dienekes Pontikos og er »dedicated to human population genetics, physical anthropology, archaeology, and history«.
Tekst 5: What became of the Taíno) (2011)
Smithsonian Magazine er det officielle tidsskrift for The Smithsonian Institution (en samling museer der tilsammen kan siges at udgøre det amerikanske nationalmuseum) i Washington D.C. Robert M. Poole, pensioneret journalist og redaktør, har skrevet for blandt andet National Geographic, New York Times og The Smithsonian. I artiklen, der udgør tekst 5, undersøger Poole, om der stadig er spor af en Taíno-befolkning i Caribien. Hans metoder er antropologiske og journalistiske.
OBS! Læs kun side 1 af artiklen og vær opmærksom på, at du først kommer til en side med en annonce, og derfor skal klikke på 'Continue to our site' i øverste højre hjørne.
Kapitel 2: Kolonisering, sukker og slaver
Tekst 6: Straffefanger som arbejdskraft i Dansk Vestindien (1746)
Tekst 7: Servinger som arbejdskraft i Dansk Vestindien (1735)
Tekst 8: Kåre Lauring om slaveriet (2014)
Tekst 10: Sophie Petersen om slaveriet (1946)
Tekst 11: Clear de Road – en skolebog fra USVI (1983)
Tekst 12: Christian 5.'s Danske Lov (1683)
Kapitel 4: Det europæiske syn på afrikanere
Tekst 13: Carl von Linnés klassificering af 'menneskeracer' (1758)
Tekst 14: Hans West om de slavegjortes biologi (1793)
Tekst 15: J.L. Carstens om de slavegjortes biologi (o. 1740)
Tekst 16: Paul Isert om et slavemarked på St. Croix (1787)
Tekst 17: Paul Isert om oprøret på slaveskibet Christiansborg (1787)
Tekst 18: Hvid angst – Jørgen Leths forhold til en ung sort kvinde (2005)
Tekst 18 er en artikel skrevet af Jakob Feldt den 14. november 2005 og bragt i Information. Feldt var på det tidspunkt ph.d. ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet. Artiklen debatterer det historiske og nutidige syn på fænomenet ’sorte kvinder og hvide mænd’. Anledningen for Feldts artikel var den debat, der fulgte i kølvandet på Jørgen Leths selvbiografi Det uperfekte menneske, der udkom i 2005.
Kapitel 5: Livet på øerne som slavegjort og fri
Tekst 19: Hans West: Slaverne er ikke ulykkelige (1793)
Tekst 20: J.L. Carstens: Plantage Slaverne (o. 1740)
Tekst 21: J.L. Carstens: Huus Slaver og Slavinder (o. 1740)
Tekst 22: J.R. Haagensen om de slavegjortes arbejdsdag (1758)
Tekst 23: Paul Iserts oplevelse af slaveriet på St. Croix (1787)
Tekst 24: Peter Lotharius Oxholms forsvar af den danske koloni (1797)
Tekst 25: Sophie Helweg-Larsens erindringer fra Dansk Vestindien (1940, 1941)
Tekst 26: Sophie Petersen om sukkerdyrkning på St. Croix (1946)
Tekst 27: Guvernør Philip Gardelins Slavereglement af 5. september 1733
Tekst 28: Om prygl og hårde straffe i 1733 (1916)
Tekst 29: Oprøret på St. Jan i 1733 set fra et nutidigt Virgin Islands’ perspektiv (1983)
Tekst 30: Sophie Petersen om oprøret på St. Jan i 1733 (1946)
Kapitel 7: Tro og traditioner på øerne
Tekst 31: Hans West om herrnhuternes mission blandt de slavegjorte (1793)
Tekst 32: J.L. Carstens om de slavegjortes religion (o. 1740)
Tekst 33: Retssag om brug af obeah (1844)
Tekst 34: The Obeah Act, 1904 (Leeward Islands)
Kildeteksten er en lovgivning om obeah, der gjaldt for Leeward Islands, en betegnelse for de nordligste af de caribiske øer i de små Antiller (de mere sydligt liggende øer kaldes Windward Islands). Lovgivningen er toneangivende for, hvordan myndighederne i Caribien anså obeah omkring århundredeskiftet. Loven er modelleret over den jamaicanske Obeah Law of 1898.
The Obeah Act fra 1904 blev ophævet på US Virgin Islands i 1997, men sektion 209 i The Criminal Code specificer, at obeah i dag stadig er strafbart med op til et års fængsel. The Obeah Act fra 1904 gjaldt for en del af de caribiske øer: Anguilla, Antigua, Barbuda, Montserrat, Nevis, St. Kitts og de britiske jomfruøer. Yderligere information og cases om obeah kan du finde her: http://obeahhistories.org.
Tekst 35: Obeah men arrested in Antigua, artikel fra Barbados (2015)
Kildeteksten er en artikel fra den caribiske ø Barbados. Selvom den ikke er fra US Virgin Islands, viser den, at obeah overalt i Caribien stadig dukker op, og at The Obeah Act fra 1904 stadig betragtes som aktuel.
Tekst 36B: Jamaicansk brevkasse – spørgsmål og svar om obeah: Is obeah real? (2005)
De to kildetekster er fra en kristen brevkasse i avisen Jamaica Star Online i 2005.
Kapitel 8: Tiltag til afvikling af slaveriet
Tekst 37: C.N. David taler på stænderforsamlingen om ejendomsret over slavegjorte (1844)
Tekst 38: Christian 7.'s Forordning om Neger-Handelen (1792)
Tekst 39: Peter Lotharius Oxholm om de slavegjortes manglende reproduktion (1797)
Tekst 40: Peter Lotharius Oxholm om særlige lån til indkøb af slavegjorte (1797)
Tekst 41: The Brookes – visualising the transatlantic slave trade (2007)
Kapitel 9: Slaveriets endeligt
Tekst 42: Charles Edwin Taylor om konsekvenserne af oprøret for general Buddhoe (1888)
Tekst 43: Frederik von Scholtens erindringer om oprøret i 1848 (1888)
Tekst 44: Peter von Scholtens forklaring på oprøret i 1848 og ophævelsen af slaveriet (1849)
Tekst 45: Pastor John P. Knox om kristendommens indflydelse på oprøret i 1848 (1852)
Tekst 46: Sophie Helweg-Larsens fantasi om fortidens guldalder i Dansk Vestindien (1940)
Tekst 47: Sophie Petersen om Peter von Scholten (1946)
Tekst 48: Sophie Petersen om årsagerne til afskaffelsen af slaveriet (1946)
Tekst 49: Arbejdsreglement af 26. januar 1849
Tekst 50: Petition til den danske stat om erstatning for tabt arbejdskraft (o. 1850)
Tekst 51: Sophie Helweg-Larsen: Erindringer om Dansk Vestindien (1940 og 1941)
Tekst 52: Victor Cornelins: Erindringer om Dansk Vestindien (1977)
Kapitel 11: Ny modstand mod det danske styre
Tekst 53: Charles Edwin Taylor om The Fireburn (1888)
Tekst 54: En sørgelig Ballade – skillingsvise om oprøret i 1878
Tekst 55: Smaating fra Dansk-Vestindien – om oprøret 1878
Tekst 56: The Fireburn i nutidig Virgin Islands-undervisning
Tekst 57: Cornelius Crowes brev til Danmark (1916)
Tekst 58: Ernst Mentze om David Hamilton Jackson (1965)
Kapitel 12: Salget af øerne 1917
Tekst 59: Forholdene i Dansk Vestindien er haabløse? (1916)
Tekst 60: Konventionen mellem Hans Majestæt Kongen og de amerikanske Forenede Stater (1916)
Kildetekst 60 er den konvention, som i 1916 blev underskrevet af hhv. den danske gesandt i Washington, Constantin Brun, og den amerikanske statssekretær Robert Lansing. Underskrivelsen af konventionen beseglede salget af øerne til USA. Konventionen kan findes på retsinfo.dk.
Tekst 61: Sophie Petersens afsluttende linjer om Danmark som kolonimagt (1946)
Tekst 62: Uddrag af novellen Guldbillerne (1916)
Kapitel 13: Øerne i tiden efter salget og i dag
Tekst 63: Om stemmeret i U.S. Territories i Last Week Tonight (2015)
Indbyggerene i US Virgin Islands har ikke stemmeret til præsidentvalg og har kun begrænset stemmeret til kongressen. Organisationen We the People arbejder på at indbyggerne i de såkaldte territorier (herunder US Virgin Islands) vinder disse rettigheder. »We the People« er de første ord i den amerikanske forfatning (1776). Kildeteksten er en artikel af Neil Weare fra We the People-projektbloggen, skrevet den 17. september 2014.
Tekst 65: Statsborgerskab til indbyggerne i US Virgin Islands (1927)
Kildeteksten er den amerikanske lov, 8 US Code § 1406, fra 25. februar 1927, der angår statsborgerskab til indbyggerne på St. Croix, St. Thomas og St. Jan, som havde været under amerikansk besiddelse siden Danmarks salg af øerne i 1917.
Tekst 66: Danmark bør sige undskyld for slaveri (2001)
I Danmark har der blandt politikere og i medierne verseret en debat om, hvorvidt det officielle Danmark bør undskylde for slavehandelen og brugen af slavegjorte afrikanere i Dansk Vestindien. Kildeteksten er en artikel af journalisten Philip Sampson. Sampson har særlig fokus på den sorte jurist Wayne James, grundlæggeren af The Homeward Bound Foundation, der arbejder for bevidsthed om bl.a. slavehandelen. Artiklen blev bragt i Kristeligt Dagblad den 10. december 2001.
Tekst 67: En meningsløs undskyldning (2013)
I Danmark har der blandt politikere og i medierne verseret en debat om, hvorvidt det officielle Danmark bør undskylde for slavehandelen og brugen af slavegjorte afrikanere i Dansk Vestindien. Kildeteksten er en leder skrevet af Kristeligt Dagblads chefredaktør Erik Bjergager. Han fokuserer på, hvilke undskyldninger der er hhv. ’meningsfulde’ og ’meningsløse’. Lederen blev bragt i avisen den 8. november 2013.
Tekst 68: DF om slavefortid: Det var så lidt! (2013)
I Danmark har der blandt politikere og i medierne verseret en debat om, hvorvidt det officielle Danmark bør undskylde for slavehandelen og brugen af slavegjorte afrikanere i Dansk Vestindien. Kildeteksten er en artikel af journalist Nick Kofoed Mogensen og har særlig fokus på Søren Espersens (DF) holdning til spørgsmålet. Artiklen blev bragt i Politiken den 31. oktober 2013.
Tekst 69: Undskyldningsdebat i Deadline på DR 2, den 20. oktober 2013 (2013)
Tekst 70: Vi forsømmer vores ansvar som tidligere kolonimagt (2014)
Bernhard Bierlich (født 1959) er socialantropolog og forsker i kolonihistorie og medicinhistorie i forbindelse med den transatlantiske slavehandel samt i slaveriet i Dansk Vestindien og Ghana. Kildeteksten er et indlæg i 'undskyldningsdebatten' bragt i Politiken den 23. juli 2014.
Tekst 71: Slaveland Danmark (2015)
Kildeteksten er en artikel skrevet af kulturjournalist Anita Brask Rasmussen (født 1980). Den handler om synligheden (eller usynligheden) af Danmarks fortid som kolonimagt. Den tager udgangspunkt i begreber som kollektiv erindring og glemsel, og debatterer, hvorfor Danmark ikke har større fokus på denne del af fortiden. Bragt i Information, den 18. december 2015.
Tekst 72: Hvad kalder man en neger? (2006)
Tekst 73: Annettes klumme: Jeg får lyst til at slå på glasset og sige neger (2014)
Kildeteksten er en klumme af sanger og skuespiller Annette Heick (født 1971) og blev bragt i BT den 29. december 2014. Klummen handler om sproget – i særdeleshed om brugen af ordet ’neger’. Artiklen vakte stor opmærksomhed og debat omkring sprogbrug og politisk korrekthed, bl.a. på de sociale medier.
Tekst 74: Annette Heick i skudlinjen: Mener du virkelig, det er i orden at sige 'neger' (2014)
Kildeteksten er et indlæg skrevet af Louise Haack som svar på Annette Heicks klumme (tekst 73).
Tekst 75: Nej, det er ikke okay at sige neger (2015)
Iben Bjørnsson (født 1978) er ph.d. i historie og forsker blandt andet i politisk historie. Kildeteksten er en artikel er fra videnskab.dk (Forskerzonen) bragt den 7. september 2015.
Tekst 76: Sprogligt opgør med 'den uskyldige kolonialisme' (2015)
Tekst 77: Så lad dog vær med at sige ’neger’ (2015)
Marienborg slot er bygget omkring 1745. Det blev opført som sommerbolig for direktøren for Asiatisk Kompagni, Olfert Fas Fischer. Kunstsamleren C.L. David testamenterede Marienborg til den danske stat, som overtog slottet i 1960. Marienborg har siden 1962 fungeret som officiel bolig for den danske statsminister.
Jeanette Ehlers (født 1973) er dansk-caribisk kunstner. Hun er født i Danmark, men hendes far har rødder i Caribien. Ehlers udforsker og udfordrer kolonihistorien gennem sin kunst. Videoinstallationen Black Magic at the White House sætter Marienborgs fortid (bygget for penge tjent på kolonihandel) op overfor bygningens nutidige funktion som statsministerbolig. Begrebet ’The White House’ bruges ikke om Marienborg, men er som bekendt navnet på den amerikanske præsidentbolig. Installationen kan ses på Jeannette Ehlers’ hjemmeside.
Tekst 79: Har du også glemt, hvorfor det hedder kolonialvarer? (2015)
Kildeteksten er en artikel af skribenten Emil Eggert Scherrebeck og handler om den danske kolonitids tilstedeværelse i nutiden og om danskeres forhold til kolonitiden. Artiklen blev bragt i Information den 3. januar 2015.
Tekst 80: Jeg nyder at spise Haribos 'racistiske negerhoveder' (2014)
Kildeteksten er et interview af Precila Birungu-Kristiansen. Birungu-Kristiansens forældre er fra hhv. Rwanda og Uganda. Hun er debattør og beskæftiger sig med menneskerettigheder generelt og i særdeleshed racismens og slaveriets historie. Bragt på TV 2’s hjemmeside den 22. januar 2014.
Tekst 81: Romanen Slavernes Øer (1971)
Tekst 82: Photomontage Series (2016)
Den caribiske kunstner La Vaughn Belle (født 1974) arbejder med historie og identitet i sin kunst. Hun har besøgt Danmark et antal gange, og historien om Dansk Vestindien er et tilbagevendende tema i hendes kunst. Kildeteksten er en fotomontage, der tager udgangspunkt i en række historiske fotografier fra Dansk Vestindien sat sammen med kunstnerens egne familiebilleder.
Jeanette Ehlers (født 1973) er dansk-caribisk kunstner. Hun er født i Danmark, men hendes far har rødder i Caribien. Ehlers udforsker og udfordrer kolonihistorien gennem sin kunst. Performanceinstallationen Whip it Good finder sted i Vestindisk Pakhus i København, som i kolonitiden var lager for de mange kolonialvarer, der blev sejlet til Danmark fra Dansk Vestindien. I dag huser bygningen Den Kongelige Afstøbningssamling (en del af Statens Museum for Kunst), og Det Kongelige Teater har sit kostumemagasin i bygningen. Det er flere gange blevet kritiseret, at bygningen ikke har nogen form for påmindelse om dens historiske funktion. I installationen Whip it Good bruger Ehlers bygningens nutidige rum til at fortælle en historie om slaveri, undertrykkelse og straf (hele performancen kan også ses på vimeo.com).
