Hans West om de slavegjortes biologi (1793)
Hans West (1758-1811) var en dansk præstesøn, der i 1788 kom til St. Croix som overlærer ved det vestindiske skoleinstitut i Christiansted. I bogen Bidrag til Beskrivelse over Ste Croix (1793) skildrer han livet på øerne. Igennem hele bogen forsvarer han øerne og slaveejerne mod den kritik, som bl.a. Paul Isert også gav udtryk for i behandlingen af de slavegjorte i Dansk Vestindien. West fastholder gennem hele bogen, at de slavegjorte i Dansk Vestindien behandles anstændigt. I dette uddrag gør West sig tanker om de slavegjortes biologi.
Uddrag fra Hans West: Bidrag til Beskrivelse over Ste Croix med en kort Udsigt over St. Thomas, St. Jean, Tortola, Spanishtown og Crabeneiland. Trykt hos Friderik Wilhelm Thiele, København 1793, side 25.
Negerne derimod, som ere födde under Solens Bane, har Naturen udrustet med anden Farve, sammenvævet Uldhaar, der beskytter Issen mod Solens Pile, og en Substants under Huden, der udgiör Farven. Rimeligviis tiener denne Substantses Beskaffenhed til at formindske Hedens Virkning, ligesom og Negernes Uddunstning er saa væsentligen forskiellig fra Europæernes, og ofte saa vederstygelig stinkende, at den længe kan efterlade Ulugt i et Værelse, og man undertiden er nöd til at træde ud af en Negers Spor, for at undgaae denne qvælende Ubehagelighed, skiönt man tillige maae giore dem den Ret, at de som oftest holder sig renlige og dagligen vaske Legemet.