J.L. Carstens om de slavegjortes biologi (o. 1740)
Johan Lorenz Carstens (1705-1747) var adelig, født på St. Thomas. Her arvede han faderens plantage i Mosquitobugten. Ved ægteskab erhvervede han sig desuden en plantage på St. Jan. Senere afhændede han plantagen i Mosquitobugten, men erhvervede sig i hhv. 1734 og 1738 to nye plantager, begge på St. Thomas: Carstens var både driftig og velhavende. Carstens rejste flere gange til København som talsmand for plantageejerne på øerne, og i 1739 bosatte han sig i København med sin familie; de boede på Ny Kongensgade med et antal slavegjorte medbragt fra kolonien. Omkring 1740 nedskrev Carstens en beskrivelse af øerne med afhandlinger om såvel plantagedrift, omkostninger og slaveri, og i 1745 blev slægten adlet og skiftede navn til Castenskiold. Store dele af skriftet blev udgivet i 1981.
I tekstuddraget her skriver Carstens om »alle Negrene i Almindelighed«.” Kilden giver et indtryk af, at eurocaribiere i samtiden betragtede afrikanere som noget biologisk helt anderledes end europæere.
Uddrag fra J.L. Carstens: En Almindelig Beskrivelse om alle de Danske, Americanske eller West-Indiske Ey-Lande. Omkring 1740, udgivet som Dansk Vestindien for 250 år siden. Dansk Vestindisk Forlag, 1981, side 92-94.
Om alle Negerne i Almindelighed
De fleeste af Slaverne og aller helst de, som ere fødde der paa Landet, Lever meget Længere end de Blancke eller hvide Mennisker; thj de kand opnaa en alder hen imod 100 Aar og derover. Deris Haar bliver over alt gandske Graat og hvit, Ia de bliver tilsidst saa forsvekkede af alder og arbeide, at de med bægge Ender bliver sammen-Krumplede og Nedbøjede til Iorden, at de maa leede og stødte sig frem ved en Kiep eller Stock i hver sin Haand paa et Qvarteer Lang. Alle Negerne eller Slaverne er Sorte paa Huuden / : ihvorvel de alle bliver født hvide : / og der er en stoer forskiel paa deris Sorte Colleur1, somme af dem ere gandske glatte og Glissendes Sorte, andre ere grouve og Mørcke Sorte, andre ere Soedede og Bruunagtige, Andre ere igien fast Kaaber-Rødlige. Mens Grunden og Aarsagen til denne Sorthed samt dends adskillige forandringer i Coulleuren haar ieg baade selv seet og erfahret af Barbererne2 paa Ste. Thomas, naar de har Annathomeret3 nogen Negers Legeme. 1te har ieg Mercket ved disse opskaarne eller Annathomerede Slavers Legemer, at Galden der i har være ganske Sort som Blek. 2det At dend har været meere eller mindre Sort i Proportion af Negrernis Colleur. 3de har ieg befunden, at deris Blod har været Sort-Røed, meere eller mindre, Lige som Negrerne selv af Colleur har været til. 4de at Galden gaar med Chylo eller Legemets Saft ind i Blodet, at dend med samme Saft vandrer det gandske Legeme, at den Filtreres eller Ældtis i Leveren, og at mange af dens Partickler gaar igiennem Nyrerne, og andre Lægemets Deele. Saa at dend Safft, som da er formænget med Galden, omsider udgyder sig i dend yderste Huud hos Negrerne og saaledes gør dend sort. Thi dersom mand Legger en Negers Huud i Vand en tiid Lang, og man derpaa vil Løsne den yderste Huud, saa skal mand befinde at dend er Sort, Sær Tynd og igiennem skinnende, naar mand beskuer dend ved dagen: og denne yderste tynde Hud, har Nødvendig en safft i sig som har en Overeens-stemmelse og formægtelse med Galden.
[…]
Hvad Deris Mands og Qvinde kiønds Lønlige Lem er angaaendes, da findes der den Nation iblandt dem, hvis fødsels Lemmer Baade i tykkelse og Størrelse Ligner de U-mælende Bæsters Naturlige Lem og skal sidde 1 tomme Højere oppe i Vejret end de andris. Dette er alt sammen effter de Mæstres og Mæsterjnders egen fuldkommen Beretning og tilstaaelse, som har hafft Slaver og Slavjnder af selv samme Nation, saa og effter Barberenis Attester og Vidnisbyrd her om.
Tekst 14 | Oversigten over kildetekster | Tekst 16
2 Barberer fungerede også som kirurger.
