J.L. Carstens: Huus Slaver og Slavinder (o. 1740)
Johan Lorenz Carstens (1705-1747) var adelig, født på St. Thomas. Her arvede han faderens plantage i Mosquitobugten. Ved ægteskab erhvervede han sig desuden en plantage på St. Jan. Senere afhændede han plantagen i Mosquitobugten, men erhvervede sig i hhv. 1734 og 1738 to nye plantager, begge på St. Thomas: Carstens var både driftig og velhavende. Carstens rejste flere gange til København som talsmand for plantageejerne på øerne, og i 1739 bosatte han sig i København med sin familie; de boede på Ny Kongensgade med et antal slavegjorte medbragt fra kolonien. Omkring 1740 nedskrev Carstens en beskrivelse af øerne med afhandlinger om såvel plantagedrift, omkostninger og slaveri, og i 1745 blev slægten adlet og skiftede navn til Castenskiold. Store dele af skriftet blev udgivet i 1981.
I tekstuddraget her skriver Carstens om husslaver og -slavinder.
Uddrag fra J.L. Carstens: En Almindelig Beskrivelse om alle de Danske, Americanske eller West-Indiske Ey-Lande. Omkring 1740, udgivet som Dansk Vestindien for 250 år siden. Dansk Vestindisk Forlag, 1981, side 79-80.
Til Den 2den Classe Henhører alle Huus Slaver og Slavinder.
Resten, som icke saaledes er komne til Christen-dommen og givne Fri, ere Slaver, Trælle og Livegne, hvis Lægemer mand til tieniste Baade Kiøber og Sælger som et andet Eje-Mon og Raader der for at bruge det, til hvad gavn og tienniste mand vil, og som enhver saa vel sin Samvittighed som sine penge vel i agt have; Og iblandt dem ere Huus-Slaverne de fornemste, af hvilcke der ere Baade Mands og Qvinde Slaver, som kaldes Slaver og Slavjnder, og skal forrette ald dend gierning, som i Huuset skal bestillis. Herren eller Mæsteren has sine Mands Slaver, Fruen eller Mæsterjnden har sine Slavjnder, Børnene har og deris Effter hvert sin Kiøn for sig selv, saa at de ypperste kand have i deris Huuse 16 til 24 af saadanne Opvartere eller tiennere omkring dem, men Een Gemeen Borgere ickuns 4re á 6, det er da Ligesom Herren og fruen er agtbare og fornemme, og Huusholdningen er stoer til. Alle disse Huus Slaver eller Slavjnder skal Iidelig være til Opvartning og tienneste, hvor deris Herre eller Frue endten sidder, Ligger, gaar, staar, eller hvor de reiser frem og tilbage. Disse Huus-Slaver underholder Herren alleene og giver dem hver Aar 6 alen Grovt U-bleeget Lærret eller andet grovt tøj til et Klæde at Skiuvle deris Krop med om Natten, der de Ligger paa røer-Maatter, for Kuld, og om Dagen omkring deris Liv for Heede; finder sig der med vel tilfreds.
