Guvernør Philip Gardelins Slavereglement af 5. september 1733

Philip Gardelin (død 1740) var guvernør på De Dansk-Vestindiske Øer fra 1733 til 1736. I 1733 indførte han med sit slavereglement meget barske regler for afstraffelse af slavegjorte. Han fratrådte posten som guvernør i 1736 og rejste tilbage til Danmark, hvor han blev brygger på Christianshavn.

Fra Ingeborg Raunkiær: Tropeskildringer fra Vestindiske Øer. Udvalget for Folkeoplysnings Fremme, G.E.C. Gad, 1921, side 162-164 (introduktionen til kildeteksten er fra Poul Erik Olsen: Fra ejendomsret til menneskeret, i Fra slaveri til frihed. Nationalmuseet, 1998, side 32).

Jeg, Philip Gardelin gør hermed bekendt for alle negrene på den ø, hvorledes jeg ugerne må fornemme, at vores Negre, som af Gud selv er gjort til Slaver, ej alene ligesom tilsidesatte deres Slavepligter mod de Blanke¹ i almindelighed, hvorom de ved en plakat² af 1706 er advaret, men viste endog i særdeleshed en virkelig ulydighed med deres mestre og mesterinder, hvis penge de dog er og derfor dem des større underdanighed skyldige, som og, at der iblandet Negrene begås mange tyverier og andre onde og strafværdige Ting.

1. Hovedmænd for bortløbne eller bortløbende Negre skulle knibes 3 Gange med gloende Jern og derefter hænges.
2. Medskyldige i et Complot skulle miste et Been, med mindre Ejerne ville pardonere dem med at miste et Øre og faa en Lusing af 150 Slag.
3. Medvidende i et Complot, og som ikke aabenbare det for en Blank, skulle brændemærkes i Panden og gives 100 Prygl.
4. Den,  som angiver noget Complot af Negre skal nyde 10 Pjastre³ for hver skyldig funden Neger og hans Navn forties.
5. 5. 8 Dages Maroner (bortløbne Slaver) skulle straffes med 150 Slag, 12 Ugers Maroner skulle miste et Been og 6 Maaneders Maroner have forbrudt deres Liv, med mindre deres Mestere ville pardonere dem med det ene Been.
6. En Neger, som har stjaalet for 4 Rdl.s Værdi, skal knibes og hænges. Smaa Tyverier skulle straffes med Brændemærke i Panden og fra 100 til 150 Slag.
7. Slaver, som hæle⁴ Tyvekoster, eller ere Medvidere derom, skulle brændemærkes og have 150 Slag.
8. De, som hæle Maron-Negre, skulle straffes ligeledes.
9. Den Neger, som i Onde løfter sin Haand mod en Blank, eller truer ham, eller giver ham knubbede⁵ Ord, skal uden Naade knibes 3 Gange og derefter hænges, om den Blanke det forlanger, hvis ikke, da skal han miste sin Haand.
10. En retskaffen Blanks Vidne skal være nok imod en Neger, og om der var Formodninger i Sagen, maae Negren sættes paa Porten.
11. En Neger, som kommer en Blank i Møde paa Vejen, skal gaae til Side og staae stille, indtil den  Blanke er passeret ham forbi, under Straf af en Lusing af den Blanke.
12. Ingen Slave maae sees i Byen med Bangala (Stok) eller Kniv, ej heller maae de dermed slaaes indbyrdes, uden derfor at faae 50 Slag.
13. Hexerie blandt Negrene indbyrdes skal straffes med en stor Lusing.
14. Den Neger, som kan overbevises om at have været til Sinds at forgive nogen, skal 3 gange knibes med gloende Jern, derefter radbrækkes og lægges levende på Stejle.
15. En fri Neger, som hæler med en Maron eller en Tyv eller anden skadelig Neger, skal miste sin Frihed, sit Gods, og med en Lusing forvises Landet.
16. Al Dans, Fest, Spil og deslige skal være Negrene aldeles forbudet, med mindre det sker med deres Mesters eller Mester-Knægts Samtykke og i deres Nærværelse.
17. Ingen Neger maae sælge nogen Provision af Creaturer eller andet uden et Tegn⁶, fra deres Mester.
18. Ingen Plantage-Neger maae findes i Byen efter Tappenstreg⁷ under Straf af at bringes til Fortet og faae en Lusing.
19. Fiskalen⁸ skal stritte holde over disse Artiklers Efterlevelse. Hvorefter Fri-Negre og Slaver skulle dømmes for Retten, og denne Placat skal 3 Gange hvert Aar ved Tromme-Slag publiceres.

Tekst 26 | Oversigten over kildetekster | Tekst 28

¹ Hvide.

² Lokal lovgivning på øerne blev fastsat via vedtægter, såkaldte plakater.

³ Mønter.

⁴ Skjuler.

⁵ Respektløse.

⁶ Tilladelse.

⁷ Signal (militært) om, at alle skal gå til ro.

⁸ Embedsmanden.