Om prygl og hårde straffe i 1733 (1916)
Carl Christian Clausen (1868-1934) var journalist og forfatter. Ved siden af sit arbejde som stenografassistent i Rigsdagen, skrev han populærhistoriske bøger. Fra 1906 til sin død arbejdede han på Politiken. Bogen Fortællinger og Skildringer fra Dansk Vestindien fra 1916 er skrevet sammen med Carl Quistgaard Muusmann (1863-1936), forfatter og journalist, ansat bl.a. ved Berlingske Tidende, og Adolph Charles Meyer (1858-1938), journalist, forfatter og politiker, ansat bl.a. ved Socialdemokraten. Følgende uddrag handler om danskernes slavegjorte arbejdskraft og om optakten til slaveopstanden på St. Jan i 1733.
Uddrag fra: C.C. Clausen, Carl Muusmann og A.C. Meyer: Under Palmer, Fortællinger og Skildringer fra Dansk Vestindien. Udg. Carl Schepler, København, 1916, side 13-15.
Det var fra nogle af Guineakystens uroligste og mest Stridbare Stammer, de dansk-vestindiske Øer som Regel fik deres Slaver. Der var – ialt Fald mente man det – kun en Maade at ave dem paa: ved Prygl og haarde Straffe. En af det ny Regimentes første Foranstaltninger var derfor at udstede et skarpt Slaveregulativ. Første Gang en Neger overtraadte det, skulde han 'bravpiskes', anden Gang skulde begge Ørerne skæres af ham, og tredje Gang skulde han 'ophænges og hans Hoved sættes paa en Stage'. Da en Negerslave jo repræsenterede en vis Værdi i Penge, skred man selvfølgelig nødig til at lade sin Ejendom tilintetgøre ved Dødsstraf. Saa længe man kunde, hjalp man sig ved Pidsk og Lemlæstelse.
Negerne ynglede, som Negere gør, og der blev snart saa mange af dem, at Kolonisterne begyndte at frygte for deres Overmagt. Der var jævnlig Tumulter, ofte Forsøg paa Undvigelse, der straffedes haardt, naar det mislykkedes. I Januar 1733 udstedte det Kongelige Raad en Plakat med en Række yderligere haarde Straffe. […] At Mistilliden til Negrene ikke var ugrundet viste det Oprør, som samme Aar fandt sted i November paa St. Jan.
