Retssag om brug af obeah (1844)
Historikeren George F. Tyson har forsket i retssager fra Dansk Vestindien i perioden 1822-1844, og 12 retssager er blevet gjort tilgængelige på hjemmesiden for det danske skolenetværk under UNESCO’s Associated School Projects. Flere af retssagerne handler om plantageejernes frygt for, at de slavegjorte har brugt obeah. Kildeteksten er et uddrag fra en retssag fra plantagen Morning Star i 1844.
Uddrag fra RA/VILA/GG # 2.28.101. Obeah Case, Est. Morning Star på emu.dk.
Estate Morning Star, Obeah Case
Vedlagt har jeg den ære at fremsende en udskrift af denne retskreds politi retsprotokol indeholdende et til undersøgelse om intenderede hekse eller Obiah kunster på plantagen Morning Star optaget forhør. Det er blevet informeret at negeren Joseph, som hører til plantagen Slob, selv har erkendt at han har været til stede på Morning Star for at udøve nogle kunster. Med hensyn til hvilke kunster det drejede sig om, havde Joseph under den første afhøring erklæret at han intet kendte om Obiah kunster, men på samme tid tilstod han, at han gik til Morning Star for at koge eller lave noget til en syg kvinde, og senere under forhøret vedgået at have udeladt sig med ”at de ting fundet i hans hus skulle stødes, og deraf laves til dels en drik til at komme i vand, og til dels noget at strø på vejen, men at alt dette var for (den omtalte syge) Augustus ”kone”. Det sidste som han gentagende gange har sammenblandet med hvad der skulle ske eller gøres for Peter. Ligesom det af arbejdsformanden George Phillips forklaring og som af Joseph er vedgået, såvel som forhøret i det hele, ses hvor forskellige og vaklende hans udsagn har været.
Af det omhandlede forhør i det hele, og specielt negeren Cornelius ́ forklaring virker det som om at den tiltalte Joseph har beskæftiget sig med Obiah kunster, hvis udøvelse og tiltroen dertil, synes på den sidste tid at have tiltaget, og uden tvivl har en højst og skadelig indflydelse på landsbefolkningen eller plantagernes slavebefolkning. Jeg henstiller af den grund underdanigst til deres højvelbaarenheds bestemmelse om Joseph ikke i medhold til lovens 6.bogs 1. kapitel, 10. artikel burde straffes med offentligt arbejde for livstid, og landskassen til hans ejer at udrede de ved bestemmelse af de 22. oktober 1743, bestemte 170 rigsdaler, eller/og i analogi af den påfølgende 12. artikel i loven, at det pålægges hans ejer at bortfølge Joseph fra landet, og at han indtil dette kan ske, forbliver under arrest for imidlertid at være uskadelig eller forhindres i at udøve nogen af de førnævnte kunster.
Negeren Peter, som tilhører plantagen Morning Star, har gentagne gange benægtet at have bedt eller ladet Joseph anmode om at komme til Morning Star for at udøve de førnævnte kunster. Der er heller ikke blevet fundet noget bevis for, at han har. Cornelius, som hører til La Reine, har også benægtet det samme, selv om Joseph har sagt at det var ham som bragte ham Peters budskab, og herom kunne der godt være mistanke, da Peter er kendt som en slem person, der flere gange har været afstraffet. Men da der som nævnt, ingen beviser er imod ham, finder jeg ikke nogen grund til at kunne indstille ham til afstraffelse.
Negeren August har derimod indrømmet at have bragt et budskab fra Augustus i Morning Star til Joseph, om at komme til plantagen, og indrømmede at det handlede om Augustus kone, som Augustus havde fortalt havde været syg i den sidste tid. Dette har Augustus imidlertid benægtet, men hvorom der efter forhøret er nogen formodning, giver jeg mig derfor friheden til at indstille både August som Augustus for en korporlig afstraffelse i form af 20 til 30 piskesmæld, på grund af deres adfærd.
Christiansteds Politikammer den 9.maj 1844 Underdanigst
Friderichsen
Højvelbårne
Hr. Generalmajor Kammerherre v Scholten Storkors af Dannebroge og Dannebrogsmand,
Storofficceur af Æresleionen, Commandeur af (Guelphe) Ordenen, Ridder af Ordenen pour le merite militaire, General Gouverneur
